0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

CPHDOX

»Det var en af de mest intense processer, jeg har haft«: Videoværk blev lavet med kunstig intelligens

I sit overrumplende videoværk ’Abyss’ forsøger Jeppe Lange at forstå, hvordan en kunstig intelligens ser på menneskeheden. Selv kalder han sin metode fladpandet, men han håber alligevel, hans film kan udfordre vores indlærte tankemønstre.

FOR ABONNENTER

Hvordan vil fremmed intelligent liv forstå menneskeheden, hvis vi en dag mødes?

Tankeeksperimentet er blevet taget op i talrige science fiction-film, men med sit videoværk ’Abyss’, der har premiere på CPH:DOX, giver Jeppe Lange et tidligt svar på spørgsmålet.

I samarbejde med Googles kunstige intelligens for billedsøgning, Google Reverse Image Search, har den 34-årige kunstner skabt et kosmisk visuelt sansebombardement bestående af 10.000 stillbilleder. Han har sammensat dem på baggrund af den kunstige intelligens’ associationskæder og de misforståelser, der opstår, når teknologien skal forsøge at skabe sammenhæng i vores verden via billeder på internettet.

Det er en bevidsthedsudvidende billedstrøm på kun 13 minutter, der med 12 billeder i sekundet tager publikum fra den glimtende stjernehimmel til bombeeksplosioner, fra pink blomster til vaginaer og pornografi, fra orange bjergkæder i Utah til skaldede munke i orange tøj. Det er en skalaløs, associativ strøm, som koger vores virkelighed og al dens kompleksitet ned til mønstre, farver og teksturer, hvor der pludselig ikke er langt fra det smukke til det grimme og fra det gode til det onde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce