Jason Kohn sidder i et lille rum i en lejlighed i Indien. Det er monsunsæson, og luften er kvælende varm. Rummet er det eneste i lejligheden, der har en fungerende aircondition. I fire måneder har han været på jagt efter en førstehåndskilde, der kan bekræfte, at ægte diamanter og kunstige diamanter bliver blandet og siden solgt, som var de identiske.
Det meste af tiden går i ensomhed. Han venter og læser. Venter og læser. Ringer til folk, der måske kunne være villige til at tale med ham om det bedrag, han ved, finder sted, men endnu ikke har kunnet bevise sort på hvidt. Indtil han en dag får et spor.
Det efterfølgende interview er med i Kohns CPH:DOX-aktuelle diamantthriller ’Nothing Lasts Forever’, der river tæppet væk under den internationale milliardindustri og afslører, at vores fascination af diamanter egentlig er resultatet af et kalkuleret marketingstunt.
»En illusion så spektakulær, at den blev sand«, som en af de medvirkende i filmen, Aja Raden, siger om branchens hårdnakkede forsøg på at skabe en mytisk fortælling om diamanterne som ekstremt værdifulde og et symbol på kærlighed og velstand.
