0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Der er ekko af brutale søslag og koldkrigsstemning på Stevns’ trampesti

Farvandet ud for Stevns Klint er en kæmpestor krigergrav, for her vandt Niels Juel i 1677 over en talmæssigt overlegen svensk flåde.

11. juli 2020
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I København kan man opleve ellers dannede og berejste verdensmennesker få et lidt fjernt udtryk i øjnene, når talen falder på Stevns.

Stevns? Hvor er det nu liiige, det er?

I din baghave.

Man skal sådan set bare lige om på sydsiden af Køge for at komme ned til Stevns’ Morten Korch-idyl, men fokus på dagens vandrerute er ikke gadekær og stråtækt landsbyromantik. Vi skal derimod ud ad Stevns’ trampesti for at skue ud over det blå hav lige der, hvor Øresund bliver til Østersøen.

DR’s store historiesatsning ’Historien om Danmark’ blev i 2017 kritiseret for at have for meget fokus på venstreorienterede historiske skikkelser. Den slags valg kan man diskutere i evigheder – en mere overset udeladelse var, at historien på søen stort set var fraværende. Hvis havunderskuddet også nager læseren, er det en god idé at lægge vejen forbi Stevns Klint. Det kan samtidig tjene som en tiltrængt national opmuntring oven på reportagen om den totale ydmygelse ved Dybbøl.

Stevns Klint rummer ikke bare smuk natur, men også minder om danmarkshistoriens største militære sejr: Søslaget ved Stevns – ofte fejlagtigt benævnt Slaget i Køge Bugt.

Serie

Gå med gennem danmarkshistorien

Tag i denne artikelserie med Politiken Histories redaktører, Hans Erik Havsteen og Anders Olling, på seks vandreture gennem danmarkshistorien.


Dette er anden artikel i serien. Du kan også tage med til Dybbøl Banke, Falster, Agger Tange, Lyø og Hald Sø.


Lyt også til Politiken Histories medfølgende podcast – en episode fra hver af de seks vandreture. Find afsnittet om Stevns herunder.

Kongerækken hos Politiken Historie

Hød podcast: Stevns' trampesti
Hød podcast: Stevns' trampesti

Henter…

Kirken på klinten

Vandreruten begynder ved Højerup Kirke, der nærmest er et billede på menneskets plads i naturen: klos op ad klintens kant, halvvejs kollapset.

Kirken er et eksempel på, at vi altid har måttet regne med overraskelser i mødet mellem hav og land – og med klimaudfordringerne in mente er der ikke udsigt til, at de bliver færre i fremtiden.

Kirken, hvis kor drattede i havet 1928, stammer fra 1300-tallet og er nok gammel i menneskelig forstand, men ikke i geologisk.

Dens skrøbelige underlag bærer f.eks. på hemmeligheden om, hvad der hændte dinosaurerne – Jordens konger – for 66 mio. år siden. I kridtlagene har forskerne fundet bevis på, at det var et meteornedslag, der på kort tid fik bugt med dinosaurerne og banede vej for pattedyrenes magtovertagelse.

Det store søslag

Farvandet ud for Stevns er en af de travleste vandveje i verden: Herredømmet her var lig med velstand og militær magt.

Derfor udspillede mange af de største sammenstød mellem Danmark og Sverige sig også til søs. Det mest berømte sammenstød (set med danske øjne) fandt sted 1. juli 1677 i farvandet mellem Stevns og Falsterbo.

Skånske Krig havde da raset i et par år, og Danmarks forsøg på at tilbageerobre Skånelandene var gået i stå. Et halvt år tidligere havde danskerne tabt Slaget ved Lund, danmarkshistoriens blodigste med knap 10.000 faldne på en enkelt dag, og krigen i Skåne stod stille.

Mistede Danmark også søherredømmet, var invasionshæren i Skåne fortabt, og resten af landet ville ligge åbent for en svensk invasion.

Mistede Danmark også søherredømmet, var invasionshæren i Skåne fortabt

I forsommeren 1677 ventede Niels Juels flåde på en hollandsk hjælpeflåde. Forstærkningen ville gøre svenskerne talmæssigt underlegne, og derfor var det afgørende for dem at få sat danskerne ud af spillet inden da.

Det lykkedes svenskerne at få startet et søslag 1. juli, men det gik anderledes, end de havde håbet. Det bliver fejlagtigt kaldt Søslaget i Køge Bugt – den rette betegnelse er Slaget ved Stevns, da det udspillede sig mellem Stevns og Falsterbo i Skåne.

På trampestien gør vi holdt ved udsigtspunktet Bråten, hvorfra man kan se ud over farvandet og skimte Falsterbo i øst og Møn mod syd. Det var netop her, de to flåder tørnede sammen.

En informationstavle fortæller storskrydende om svenskernes talmæssige overlegenhed: Niels Juel rådede ovre 25 kampskibe med 1.372 kanoner og 6.500 mand mod svenskernes 30 kampskibe med 1.542 kanoner og 8.200 mand. Nok var fjendens flåde større end den danske, men voldsommere var forskellen altså heller ikke.

Vigtigere var det, at den svenske flåde blev anført af landkrabben Henrik Horn, mens Niel Juel var søuddannet i England og Holland og allerede havde erfaring fra sammenstød tidligere i krigen. Desuden var de danske søfolk generelt bedre uddannet end de svenske.

Slaget blev indledt tidligt om morgenen, og snart bragede kanonerne på de store træskibe. Svenskerne angreb med den fordel at have vinden i ryggen, men vindretningen skiftede flere gange under slaget, og det var Niels Juel bedst til at udnytte. Han fik i løbet af slaget udmanøvreret svenskerne, brød deres linje og afskar en tredjedel af den svenske styrke fra de øvrige skibe.

Af de isolerede svenske skibe blev 7 efter hårde kampe siden indlemmet i den danske flåde, mens den resterende svenske flåde tog flugten.

Sejren var total, invasionstruslen var afværget, og resten af krigen sad Danmark tungt på søherredømmet i Østersøen.

Krigen endte dog ikke med dansk sejr. Hæren på landjorden havde ikke flådens held, og krigens resultat var en sur remis for den danske konge Christian V. Tusindvis af soldater og søfolk havde mistet livet i den blodigste af de dansk-svenske fyrstekrige, uden at så meget som en enkelt skånsk landsby blev dansk igen.

Den kolde krig

I dag er der hverken orlogsskibe eller krudtrøg at se, og man må selv for sit indre blik forsøge at se krigens uhyrligheder udspille sig. Det kræver dog ingen fantasi at forestille sig Stevns’ betydning i den kolde krig.

Længere mod nord går trampestien forbi Stevns Fyrcenter, hvor man foruden at besøge det smukke gamle fyrtårn kan opleve lidt ’Dr. Strangelove’-stemning blandt de militære anlæg fra den kolde krig, som stadig er at se. I dag er Hawk-missilerne i overensstemmelse med tidsånden erstattet af en pop-up-café, men stedet vidner sammen med Stevnsfortet og højen Mandehoved om Stevns’ betydning for Københavns forsvar under den kolde krig.

Vil man gerne have flere kilometer i benene, kan man tage helt op på sidstnævnte høj, hvor et radartårn fra den kolde krig nu bruges til fuglekig. Oppe i det nedlagte radartårn kan man prise sig lykkelig over, at den kolde krig forblev kold, og måske sende en lille tanke til de mange sømænd, der måtte lade livet i 1677.

En anden ting: Hvornår bliver der egentlig sat penge af på finansloven til at bygge en kopi af et autentisk orlogsskib fra Niels Juels tid? F.eks. ’Christianus Quintus’ eller ’Norske Løve’. Det ville altså være noget, der rykkede.

Gå selv videre

Flere oplevelser i omegnen

KØS er et dejligt Kunstmuseum i Køge for offentlig kunst og råder over en imponerende skitsesamling. Et perfekt afbræk fra dagens ellers krigeriske udflugtsmål.

Koldkrigsmuseum Stevnsfort vidner om, at menneskets krigeriske sider ikke er forsvundet. Her er der kanonstillinger og dybe gange med ’Dr. Strangelove’-stemning, som forvisser os om, at atomkrigen for ikke så længe siden var en reel trussel – og måske er den det stadig.

Faxe Kalkbrud er et sælsomt sted med fremmedartede landskaber samt mulighed for at finde fossiler fra gammel tid. Og her taler vi altså rigtig gammel tid. Hvis nu du skal vække din indre geolog til live.

Politiken Historie

Historisk perspektiv

Magasinet Politiken Historie udkommer seks gange om året og sætter nutidens overskrifter i historisk perspektiv. Artiklerne i magasinet er skrevet af professionelle historieformidlere, udkommer i 100 sider og kræver selvstændigt abonnement.


Se mere www.politikenhistorie.dk

Redaktion

Tekst: Anders Olling og Hans Erik Havsteen

Korrektur: Bodil Carlsson

Tegning: Roald Als, på foto af Hans Erik Havsteen

Grafik: Malene Hald

Redigering og layout: Henrik Kaufholz og Marcus Grønbech

Digital tilrettelæggelse: Nima Hajarzadeh, Johannes Skov Andersen og Emma Louise Stenholm

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden