En gang imellem er det hullerne i vores viden om historiske personer, der gør dem ekstra interessante. Manglende bevæggrunde for folks handlinger kan virke ustyrligt pirrende og få fantasien til at kværne løs – for hvad dælen tænkte folk mon på, da de gjorde, som de gjorde?
Sådan en skikkelse er Marie Grubbe, adelsdamen, der midt i 1600-tallet blev gift med en kongesøn, men endte på samfundets bund og siden har fået skønlitterære koryfæer som Steen Steensen Blicher, H.C. Andersen, J.P. Jacobsen og Juliane Preisler til at causere over, hvad der drev hende til handlinger, hvormed hun formøblede sin position i samfundets top.
Hendes livsforløb har også lokket Politiken Historie til Falster, hvor hun engang boede i det for længst forsvundne Borrehuset. Det er en blæsende og tåget dag, og da vi indleder dagens vandretur, kan det nærliggende Møn på den anden side af det smalle Grønsund ikke ses gennem tågen.
Vi går langs med diget vest for det gamle færgested, ind over markerne ved Næs, som huser Næsgaard Efterskole, og endelig nordpå langs kysten op mod Borrehuset. Fra sundet står en hård vind ind fra Møn, og bølgerne slår højt op på stranden langs vejen.
