Her i lagerhallen i Citroëns udtjente danske 1960’er-hovedsæde, hvor en sulten grab hugger til kabeldyngerne hos skrothandleren Børge Kristiansen & Søn på den anden side af hegnet, har Christian Schmidt-Rasmussen arbejdet siden slutningen af januar. En kort smuttur fra den haveforening, hvor den 57-årige billedkunstner har boet de seneste 30 år og fundet motiverne til mange af sine malerier. Under os ligger den 100 meter lange udsmykning, der skal omslutte hele stationsrummet i den kommende metrostation på Mozarts Plads.
Som rumskibe skyder svaner gennem et stjernebesat verdensrum, hvor oprejste hjortehanner løfter deres forben til kamp, mens modige børn – her, der og der igen – overskuer verden fra klatrestativets top.
Første gang Christian Schmidt-Rasmussens ældste søn blev væk, var kunstnerens familie lige flyttet ind i haveforeningen. Han var halvandet eller to år gammel, og så forsvandt han bare.
»Han var gået ind for at besøge nogle naboer. Men det har været en usigelig glæde ved at bo her, at mine børn kunne gå frit. Dette er ikke et lokalt værk, men en hyldest til fritgående børn. Til det intelligente barn, som kan finde ud af det selv. Der er ingen voksne, der passer på børnene i værket«.
