»Det er som at samle sten på stranden: Man får øje på noget, og så ejer man det«. Sætningen er Richard Princes (f. 1949), og den handler om at lave kunst. Hvordan han gør det, men nok i lige så høj grad om, hvordan al (moderne) kunst er en cirkulation af billeder og indfald og følelser, der altid allerede findes.
Som en af frontfigurerne i den såkaldte Pictures Generation – en amerikansk kunstbevægelse, der fra midten af 1970’erne kastede sig over massemedier og den eksploderede populærkultur, som de var den første generation til at vokse op med – har kritisk stillingtagen til ejerskab og originalitet været definerende for og defineret af Richard Prince.
På Louisiana vises lige nu en kompakt præsentation af hovedværker og diverse: fra hans mildest talt ikoniske cowboys over de også overbevisende sygeplejerskemalerier til fjollede små kollager af tegneserieudklip og håndskrevne vitser. Det ser ud, som om stort set alle Princes motiver kommer fra allerede eksisterende billeder, nogle gange som bidder eller spor sat ind i nyt billede, nogle gange som 1:1-affotograferinger, nogle gange som pseudovirtuost malede gengivelser af andres billeder.
Mest kendte er formentlig de approprierede Marlboro-mænd. En serie fotos af fotos: Princes affotograferinger af de cowboys, der fra 1950’erne og frem til årtusindeskiftet var Marlboros reklamesignatur, den stærke og ensomme helt på vej gennem ørkenen som inkarnationen af stereotyp americana og maskulinitet og individualisme.
