I dag får TV 2 typisk produceret 4-5 serier til hovedkanalen, 2 serier til Charlie og 2 serier til Zulu og så nogle webserier til TV 2 Play. Men det er kun en lille andel af de tv-serier, der bliver sat i gang for tiden. Streamingtjenesten Viaplay har annonceret, at den årligt vil lave 20 originale tv-serier i Norden med en ambition om at fordoble det antal inden for fem år.
Og de store amerikanske streamingtjenester Netflix og HBO pumper også penge ind i den danske filmbranche. HBO arbejder på en stor drama-serie baseret på Martin Andersen Nexøs klassiker ’Pelle Erobreren’ og ungdomsserien ’Muleum’.
Miso Film er i gang med at producere 3. sæson af ’The Rain’, der er Netflix’ først store satsning i Danmark, og streamingtjenesten har allerede hyret flere andre danske producenter, som nu også er i gang med at lave tv-serier til tjenesten.
Og der er meget mere på vej, lyder fra Netflix’ talsperson i Danmark, Rosanne Thesing.
