På afstand lignede det alvorligt talt en landingsplads for ufoer.
Med de lange metalarme pegende ud mod verdensrummet og en gigantiske cirkel svævende i luften mellem dem kunne den scenekonstruktion, der er blevet hejst i Øresundsparken på Amager til Ed Sheerans koncerter, godt være en invitation til fremmede væsener.
Og da fyrværkeri og pyroteknik blev skudt af allerede i begyndelsen af Ed Sheerans koncert onsdag aften, var det lige før, jeg ringede til mine mest ufo-overbeviste venner og sagde: »Nu sker det sgu!«.
Men der kom ingen rumvæsener eller overjordiske besøgende.
