Det er næsten som den berømte scene i ’Løvernes Konge’, hvor den døde konge Mufasa taler dunder til sin søn fra himlens guldrandede tordenskyer, så Simba omsider kan forstå sin opgave og tage sin pligt på sig.
Tenorsaxofonisten Joshua Redman er en af den moderne jazzmusiks store navne. Det betyder ikke, at alt, han har lavet mellem år og dag, har været lige interessant, men det der med fædre og sønner kan altså bare et eller andet. Uanset om det gælder løvekonger eller jazzprinser.
Joshua Redmans far var den berømte free jazz-saxofonist Dewey Redman. Faderen døde i 2006, men spillede i sin tid med Ornette Coleman og dannede i 1970’erne kvartetten Old and New Dreams med Don Cherry, Charlie Haden og Ed Blackwell med det erklærede formål at videreføre arven fra Coleman. Et mål, som Old and New Dreams realiserede på fire albumudgivelser i 70’erne og 80’erne.
Det er arven og stilen fra Old and New Dreams, som Joshua Redman nu har ført videre på albummet ’Still Dreaming’. Og meget smukkere kan jazzens ånd ikke formuleres. En stafet gives videre fra den ene generation til den næste med det erklærede formål at lære, give videre og sætte sit eget aftryk, finde sit eget beat.
