Forpremiere
Politiken-forpremiere: 'Vogter' og talk med Sidse Babett Knudsen, Sebastian Bull og Gustav Möller
Bliv en af de første til at se den Guldbjørn-nominerede danske fængselsfilm ’Vogter’, der har Sidse Babett Knudsen i hovedrollen, når Politiken onsdag 4. september inviterer til forpremiere og efterfølgende talk i Grand.
Køb din billet her.
Hvad skal jeg se?
’Vogter’ er et intenst fængselsdrama, som følger den idealistiske fængselsbetjent Eva, der bærer på en hjerteskærende hemmelighed. Hendes søn er nemlig blevet brutalt myrdet, og da morderen Mikkel anbringes i det fængsel, hvor Eva arbejder, anmoder hun om at blive overflyttet til den hårdeste afdeling, hvor han skal afsone sin dom. Herfra udspiller sig et højintenst drama, der sætter Evas morale på store prøvelser i sine mange møder med manden, der tog hendes søns liv.
Instruktør Gustav Möller fik sit store gennembrud med ’Den Skyldige’ (2018), som blev nomineret til en Oscar. Nu vender han tilbage til det store lærred med ’Vogter’ efter blandt andet at have været episodeinstruktør på tv-serien ’Bedrag’. Filmen blev udtaget til den prestigefyldte filmfestival i Berlin, hvor den fik verdenspremiere i Februar. Filmen har Möller skrevet sammen med Emil Nygaard Albertsen, der ligeledes var medforfatter på ’Den Skyldige’, og i hovedrollen er Sidse Babett Knudsen, der spiller over for Sebastian Bull kendt fra tv-serierne ’Bullshit’ og ’2 Døgn’.
Se traileren til ’Vogter’ her:
Se trailer til 'Vogter'. Nordisk Film
Hvor og hvornår?
Onsdag 4. september afholder Politiken og Grand forpremiere på ’Vogter’ med efterfølgende besøg af instruktør Gustav Möller og skuespillerne Sidse Babett Knudsen og Sebastian Bull, der kan opleves i samtale med Politikens kulturredaktør Mette Davidsen-Nielsen.
Onsdag 4. september kl.19.15.
Grand Teatret, Mikkel Bryggers Gade 8, 1460 Kbh.
Pris med abonnement 100 kr.
Pris uden abonnement 120 kr.
Billetgebyr 5 kr. pr. billet.
Køb din billet til forpremieren her.