0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Forpremiere

IBYEN-forpremiere: 'Birthday Girl' og talk med Michael Noer og Trine Dyrholm

Se Michael Noers nyeste film ’Birthday Girl’, der har Trine Dyrholm i hovedrollen, før alle andre, når IBYEN tirsdag 2. april inviterer til forpremiere og efterfølgende talk med Noer og Dyrholm i Grand.


Køb din billet her.

Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad skal jeg se?

’Birthday Girl’ er et intenst cruise-drama om Nanna (Trine Dyrholm), der i anledning af datteren Cilles (Flora Ofelia Hofmann Lindahl) 18-års fødselsdag, inviterer hende og veninden Lea (Maja Ida Thiele) på luksuskrydstogt i Caribien. På de tre kvinders første aften på den flydende ferie bliver paradis dog hurtigt til helvede, da Cille bliver fundet på skibets dæk, efter at være blevet udsat for et overgreb. Siden følger vi Nannas kamp for retfærdighed på vegne af datteren, og Cilles håndtering af det traume, den allerførste aften på krydstogtet endte med.

Michael Noer, der tidligere har instrueret film som ’R’ (2010), ’Nordvest’ (2013) og ’Før Frosten’ (2018), var som både instruktør og manuskriptforfatter en del af DR-succesen ’Huset’, der i efteråret tog danskerne med storm, men vender nu tilbage til det store lærred. Han har gennemført et omfangsrigt researcharbejde i arbejdet med at skabe Birthday Girl, som bygger på virkelige oplevelser og fortællinger fra kvinder, der er blevet udsat for overgreb på krydstogtsskibe, og har befundet sig i det juridiske ingenmandsland, som internationalt farvand kan være.

Hvor og hvornår?

Tirsdag 2. april afholder IBYEN og Grand forpremiere på ’Birthday Girl’ med efterfølgende besøg af instruktør Michael Noer og skuespiller Trine Dyrholm, der kan opleves i samtale med IBYEN-journalist Louis Raaschou.

Tirsdag 2. april kl.19.10.

Grand Teatret, Mikkel Bryggers Gade 8, 1460 Kbh.

Pris med abonnement 100 kr.
Pris uden abonnement 120 kr.
Billetgebyr 5 kr. pr. billet.

Køb din billet til forpremieren her.

Annonce