Hun hedder ’Mille’, og hun er verdens bedste kajak«, siger Nenia Zenana, og klapper kærligt sin røde, blanke havkajak på siden. Et skødestykke forener hende med den slanke, 5,61 meter lange kajak, som duver blidt i vandoverfladen foran kajakklubben i Rungsted Havn. Otte kilometer væk kan vi se øen Hven, hvor en skærende gul rapsmark lyser op i alt det grønne.
»At tage på en aftentur derover, frem og tilbage, det er jo bare magisk. Eller ro derover om natten. Så må man holde øje med de store skibe, for de ser jo ikke dig«, siger Nenia Zenana og tager et par baglæns tag med den håndbyggede ’grønlænderpagaj’ af træ. Fartøjet lægger sig lidt på siden, hun balancerer med kroppen på skrå og ser næsten ud til at være vokset sammen med sin kajak.
I det hele taget er der mange perfekte kajakture her. Nordpå mod Helsingør, den anden vej ind til København, over Sundet til Sverige. Ikke noget under, at Nenia Zenana tog imod i kajakken med udbredte arme og ordene: Velkommen til mit paradis.
»I siger bare til, hvis jeg skal tage et rul«, siger hun, og ruller kort efter til siden, ned under båden og kommer op igen med havvand dryppende fra den grågrønne kasket. Hætten på jakken tømmes for vand og hun smiler stort.
