0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Tegning: Claus Nørregaard/POLITIKEN

Læserne drømmer om mange forskellige rejser i 2021. Så vi må håbe, at rejserestriktionerne snart kan ophæves, så de kan få deres drømme opfyldt.

Fra Venezuela over Balkan og Madrid til Grønland og Anholt: Her drømmer læserne om at rejse hen i 2021

Rejser har bedt læserne beskrive deres rejsedrømme for det kommende år. Se vinderne i konkurrencen, og få inspiration til din egen ferie i de mange gode bud i kategorierne byferie, drømmerejse, togrejse, aktiv ferie, Danmark og bilferie.

FOR ABONNENTER

Politiken Rejser har bedt vores læsere beskrive deres rejsedrømme for 2021. Vinderne vil modtage en rejsebog samt en roman. Her er vinderne – og de mange gode indlæg – i hver kategori:


Jeg er 91 år og ser meget dårligt, men derfor kan man vel nok rejse – i tankerne altså. Jeg drømmer mig tilbage til en dag i Madrid, til det gamle enstjernede hotel La Macarena ved Plaza Mayor, på anden sal med en rystende, langsom elevator. Jeg står på den smukke gamle smedejernsaltan og nyder at se byen vågne. Efter morgenmad på en fortovsrestaurant går turen til museet Reina Sofia. Jeg skal se Picassos kæmpemaleri ’Guernica’, der er syv meter langt, det mest gribende maleri, jeg nogensinde har set, og jeg bruger lang tid til at tænke på den rædselsfulde dag, da det lille torv blev bombet. Så går turen over de stærkt befærdede gader til jernbanestationen. Når man træder ind, får man et grønt chok – det midterste af banegårdshallen er en skov af grønne planter og træer, der er stier, man kan gå ad, og bænke, man kan slappe af på. Det hele ender med et vandland med masser af skildpadder, til stor glæde for børn og voksne, der venter på deres tog. Aftensmaden nyder jeg i verdens ældste restaurant lige ved siden af mit hotel. Og så går jeg i de små spillesteder, hvor indfødte spaniere hygger med sang og guitarspil, til jeg er træt og tager rysteelevatoren op til mit værelse.

Nobbe Bernild

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce