Vi vågner til et dramatisk syn.
Vores lille hytte strækker sig ud over klippen, og stuen slutter brat ved de høje vinduer, hvor vandet nærmest fortsætter i forlængelse af det plyssede gulvtæppe. Vi svæver over fjorden, som er så klar og blå, at det er svært at forstå, at vi stadig befinder os på den nordlige halvkugle.
I går sejlede vi fra en lille kaj i Nordskot, mens mørket lå tungt omkring os. Nu er vi vågnet på Sydpolen.
Det er en sandhed med modifikationer. For i virkeligheden befinder vi os på den private ø Manshausen i den nordnorske skærgård i en lille hytte, som er navngivet efter den ene af polerne.
