I de brune sofaer er der stadig huller fra gløderne, der faldt ned fra oven den juliaften
Kvinden i den farverige blomsterskjorte gisper, da hun ser billedet.
»John, kom og se«, råber hun ned ad trappen bag sig.
En skaldet mand i bar mave skynder sig op til hoveddøren, inden han begynder at pege og fortælle.
»Ja, det må være her. Du kan se tunnelen der«.
Imens haster hans kone, Tracey Thorpe, ind efter en solhat og en kortærmet skjorte til ham, så han ikke bliver rød i solen.
Billedet foran ham viser den udlejningsvilla, John og Tracey Thorpe holder ferie i, og er næsten et år gammelt.
Baggrunden er sort og hvid. Ikke på grund af en effekt lavet på en computer, men på grund af en voldsom brand, der hærgede den græske ferieø Rhodos sidste sommer.
»Tænk, at de har repareret det allerede. Vi har godt nok også talt om, at nogle af væggene udenfor så nymalede ud«, siger John Thorpe.
Det bakkede landskab bag huset er knap så svedent i dag. Nogle få grønne buske titter frem. Et nyt hegn er sat op, og det er ikke til at se, at her var ubeboeligt efter 23. juli 2023.
-
Juli 2023. Ved byen Kiotari nåede brandene helt ned til kysten. Alle turister er blevet evakueret fra området. Hoteller og udlejningsejendomme står tomme. På billedet er en af rejsebureauet TUIs udlejnings villaer.
-
Sådan ser lejlighedens poolområde ud i juni 2024 - et år efter branden hærgede.
Dengang blev tusinder evakueret. Nogle vandrede i flere timer uden at ane, hvor de gik hen, andre blev sendt ned på stranden, hvor de kunne stå i vandkanten, mens landskabet bag dem brændte. I flere dage raserede voldsomme brande på den græske ferieø og efterlod den sydøstlige del af øen forkullet.
Men allerede nu – kun et år senere – valfarter turisterne igen til Rhodos. Rejseselskabet TUI har i midten af juni solgt 24 procent flere rejser til Rhodos i år, end tilfældet var samme tid sidste år.
Ekstrem brandfare bliver normalt
Tracey Thorpe fører an ned ad trappen og ud på den overdækkede terrasse foran svømmepølen.
»Vi så branden i nyhederne sidste år, og det var forfærdeligt. Vi talte om, hvorvidt vi skulle tage af sted, men rejseselskabet beroligede os og sagde, at alt var fint. Det stolede vi på«, siger hun.
Men det er svært ikke at tænke på, hvorfor her er så varmt. Det er svært ikke at tænke på klimaforandringer.
»Jeg får lidt dårlig samvittighed. Vi skal jo alle sammen lægge nogle vaner om. Men det hjælper at vide, at vi lægger nogle penge hos den lokale købmand, barejerne og restauranterne«.
Netop klimaforandringerne er ikke til at komme udenom, når man taler om varmen i Sydeuropa, og når man taler om risikoen for naturbrande.
De to ting hænger nemlig tæt sammen, siger Adrian Lema, der er chef for Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI.
Da vi åbnede igen, var folk bange for at komme
Juri Viesi, bestyrer, Hotel Lardos Bay
»For det første bliver tørkeperioderne både hyppigere og kraftigere på grund af klimaforandringer. For det andet gør den globale opvarmning hedebølgerne varmere. Den hedebølge, der ramte Sydeuropa sidste sommer, var cirka 2,5 grader varmere, end den ville have været uden klimaforandringer. Det gør de her områder ekstremt brandfarlige«, siger Adrian Lema og tilføjer:
»Lige præcis ved skovbrandene på Rhodos ved vi ikke, hvor stor en del af ansvaret vi kan tilskrive klimaforandringerne. Men alt det, vi ved om klimaforandringer, peger på, at de har været med til at forstærke betingelserne for branden«.
Selv om det er varmt, skal der stadig lyn eller menneskelig påvirkning til for at starte en brand, understreger Lema.
Vandrestave i lav kurs
Lidt uden for den turistfyldte by Lindos, i restauranten på Hotel Lardos Bay, lugtede røgen voldsomt, da gæsterne blev evakueret sidste år. I dag er selv lugten fra køkkenet ikke til at ane gennem den kolde luft fra airconditionanlæggene, der blæser for fuld styrke.
Juri Viesi er bestyrer af hotellet, og han kunne sidste år se branden stoppe på den anden side af vejen, mens hotellets gæster blev sendt mod stranden.
»Der var meget røg. For en sikkerheds skyld sendte vi alle gæsterne ned på stranden. Vi kunne se ilden ude foran hotellet, den var måske 50 meter fra os. Men vi blev heldigvis ikke ramt af den«, siger hotelbestyreren.
Hotellet var tomt i otte dage, da gæsterne først var ude. Juri Viesi havde egentlig fået grønt lys fra myndighederne til at åbne for gæster igen tidligere, men fordi stolperne med elkabler var brændt ned, havde hotellet ingen strøm.
»Da vi åbnede igen, var folk bange for at komme. Vi fik hundredvis af telefonopkald, beskeder og mails. Nogle aflyste, men vi formåede at få nye bookinger ind, og vi fik hurtigt fyldt op igen«.
Alligevel frygter Juri Viesi for fremtiden. Ikke så meget på grund af naturbrande, men i højere grad på grund af de gode betingelser, brandene har. Han forventer efterhånden flere og længere perioder, hvor termometret vil vise over 40 grader.
»Så kan du ikke lave noget udenfor, og du nyder ikke at være her«, siger han.
Juri Viesi gør opmærksom på en blå tønde tæt på sit kontor. Den er fyldt med vandrestave. Dem er der ikke rift om denne eftermiddag, hvor temperaturen har ramt 36 grader.
Området foran hotellet er brunt og tørt, men uden store beviser på branden. Men en køretur på kun fem minutter – over en bakketop og gennem et sving – markerer, hvor branden var værst.
Juli 2023.
Juni 2024.
Nøgne og svitsede træer. Nogle få er grønne igen. Men de brændte træstubbe fanger øjet i langt højere grad på turen til en strand, hvor branden nåede helt ned til vandet.
Det kan næsten virke befriende. Blot at kunne gå ned til vandet uden at betale for en liggestol.
Men årsagen er den nedbrændte strandbar ved siden af parkeringspladsen, hvor det forkullede fundament stadig står, og kun en syngende lyd af cikader vidner om liv.
På Paralia Glistra, en strand lidt over ti kilometer fra Lindos, åd branden strandbaren, liggestole, parasoller og en gangsti af træ, der strakte sig oven på sandet.
Juli 2023.
Juni 2024.
I dag har strandgæsterne selv taget tæpper med, som de placerer mellem de få parasolfødder, der er tilbage.
Et glemsomt folk
At danskerne valfarter til Rhodos kun et år efter øens varme mareridt, er der to særlige grunde til. Det fortæller Janne Liburd, professor i turisme og leder af Center for Turisme, Innovation og Kultur ved Syddansk Universitet.
Den første skal findes i os selv.
»Vi er hurtige til at glemme«, siger Janne Liburd.
Længe har der været vækst i den internationale turisme, fortæller professoren. Selv efter udsving som 11. september, finanskrisen og coronapandemien finder rejseaktiviteten som regel hurtigt sit vante niveau igen.
Den anden er, at udlandsrejsen efterhånden bliver opfattet som en menneskeret, vurderer Janne Liburd.
»Når danskerne nærmer sig sommerferien, er tanken næsten automatisk, at de skal ud at rejse. Rhodos er en velkendt feriedestination, og øens omdømme er ikke ændret på grund af naturbrandene sidste sommer«.
To danskere, der ikke har glemt naturbrandene sidste sommer, er Pernille og Kasper fra København. Alligevel holder de ferie på Rhodos, men tidspunktet er ikke tilfældigt.
Vi er glade for, at vi ikke skal være hernede om en måned
Pernille, dansk turist
»Vi bestilte rejsen for længe siden, og vi vidste jo godt, at her ville være varmt. Men vi er afsted lidt før skolens sommerferie. Vi er glade for, at vi ikke skal være hernede om en måned, hvor det for alvor kan blive kritisk. Også efter branden sidste år«, siger Pernille.
Kasper og Pernille har lejet en bil og besøger den turistfyldte by Lindos tæt på områder, der blev hårdt ramt af naturbrande i sommeren 2023.
De seneste dage har de brugt ved en pool nogle kilometer nordpå, når solen har bagt, men i dag besøger de Lindos, der mest er kendt for sine mange hvide bygninger og Akropolis, der tårner sig op bag ved byen.
Varmen var noget, der var blevet læst op på, inden flyveren satte kurs mod den græske ferieø, fortæller Kasper.
»Vi kunne se, at her var 43 grader i sidste uge. Men vi var så heldige, at vi kom herned, og så var det 32 grader«, siger han.
Glødernes varme har efterladt et hul
Et andet sted, hvor branden ikke er glemt, er på Sirocco Beach Bar & Restaurant på øens østkyst. Her er der både musaka, pizza og fisk på menukortet. Mens danske turister blev evakueret sidste sommer, sendte ejer Merkouris Horitis sin familie væk. De skulle i sikkerhed for den altopslugende brand.
Branden var hele vejen rundt om baren, og jeg fik ingen hjælp
Merkouris Horitis, bar- og restaurantejer
Selv løb han frem og tilbage mellem stranden og restauranten. I en spand samlede han vand fra havet, kastede det mod flammerne og løb så tilbage efter mere vand, men det var ikke nok til at holde branden væk.
»Det var en katastrofe«, siger han.
»Branden var hele vejen rundt om baren, og jeg fik ingen hjælp«.
Området udenfor blev særligt ramt, men er i dag genopbygget. Til gengæld er det næsten lige så tomt som den aften, hvor Merkouris Horitis løb frem og tilbage mellem stranden og baren.
Da branden en julinat i 2023 ødelagde store dele af Merkouris Horitis' bar og restaurant, tog han selv en umulig kamp op med flammerne.
Kun et midaldrende par i cykeltøj har sat sig på to af de mange tomme stole og forsøger at køle ned med en sodavand. Indenfor ser han selv ud over sit etablissement med et tomt blik. I de brune sofaer ved siden af ham er der stadig huller i hynderne fra gløder, der faldt ned fra oven den juliaften.
»I en måned var her ingen mennesker. Jeg ved ikke, om folk kommer igen. Måske der kommer flere i juli og august«, siger Merkouris Horitis.
En dyster melding
Tilbage i Lindos har hvert et træ, der kaster bare en smule skygge, givet anledning til en pause for de turister, der er på vej ud ad byens små gyder og op mod Akropolis. Luften er fugtig.
På toppen spejder 26-årige Mia Andersen og 28-årige Joachim Andersen fra Haderslev ud over klipperne og det blå hav. De prøver at nyde det, mens sveden triller ned ad panderne mod øjnene.
Jeg tror aldrig nogensinde, at jeg har svedt så meget før. Jeg har det så varmt. Det er helt vildt
Mia Andersen, dansk turist
»Jeg tror aldrig nogensinde, jeg har svedt så meget før. Jeg har det så varmt. Det er helt vildt. Og jeg kan godt forstå, hvis der er nogen, der er dejset om af varmen«, siger Mia Andersen.
Beskrivelserne af de forkullede områder ikke langt herfra overrasker dem begge. De bor en halv times kørsel nordpå, fortæller Joachim Andersen. Derfor har de hverken oplevet nedbrændte barer, svedne landskaber eller døde træer, selv om de havde talt om branden, inden de tog hjemmefra.
»Vi må jo bare håbe, det ikke sker igen«, siger Mia Andersen.
Mia og Joachim Andersen har ikke bevæget sig meget i de områder, der blev ramt af branden sidste sommer.
Foreløbig er Rhodos gået fri for skovbrande denne sommer, selv om temperaturerne allerede i juni nåede over 40 grader. En anden græsk ferieø – Kos – er sluppet mindre heldigt og har allerede været ramt af en voldsom skovbrand.
Oven på branden kom Grækenlands regeringschef, Kyriakos Mitsotakis, med en dyster melding:
»Det er en sommer, som forventes at blive særlig farlig. De sværeste tider ligger stadig foran os«.
