»Det er jo oplagt til en god date«. Kim Kemp smiler, mens han skubber en kano i vandet fra bredden, møver en redningsvest over skuldrene og hopper i. Tre sølvkanoer ligger stille ved træbroen, mens en mindre gruppe står og fisker efter småfisk fra bredden. Der er høje fuglefløjt, og solen kaster pletvise stråler ned gennem træerne, der hænger let ind over Mølleåen og indrammer kanoen, mens den langsomt glider frem i vandet.
»Der mangler bare lidt blomster, tæpper, puder og rosevin i kanoen«, siger han. Og så selvfølgelig en fin solnedgang midt på søen. Romantik i ægte Anja og Viktor-stil.
»Jeg har da mødt nogle stykker, der for mange år siden har været på date her, og som i dag er gift«, fortæller Kim Kemp.
At ro i kano har altid været en del af 47-årige Kim Kemps liv. Han var tæt på spæd, da han første gang blev placeret i en kano og fastspændt med en snor med en lille bøje om anklen, da de ikke havde redningsveste dengang.
