Turistsæsonen i Italien slog rekord i 2019, men de to efterfølgende år fik branchen som bekendt et kæmpe coronaklask. Heldigvis klarede de fleste sig igennem, og turisterne strømmer atter til.
I år forventer man, at 2019-rekorden bliver slået, og jeg synes allerede, jeg kan mærke, at det er realistisk.I de første måneder af i år var der mange udlændinge rundt omkring i byen og lange køer til seværdighederne længe inden sæsonstart. Masseturismen er på mange måder problematisk. I hyggelige gamle gyder, hvor der før lå rammemagere, skræddere, isenkræmmere og slagtere, er døgnkiosker, paninosælgere og turistfælder poppet op.
Under corona fik restauranter og caféer lov til at stille ekstra mange stole og borde ud på gaden, og de fleste står der endnu. Her sidder folk på nakken af hinanden i de centrale bydele og spiser pasta alla carbonara og drikker Aperol spritz til på alle tider af døgnet (mamma mia – en kikset kombination).
Hvis man gerne vil have lidt mere lokal stemning, vil jeg foreslå at supplere sightseeing-feriedagene med afstikkere til områder, hvor romerne selv færdes. I centrum er der efterhånden ganske få fastboende, og det mærkes, selv om ingen kan tage skønheden fra Piazza Navona, Pantheon, de smukke kirker, kunstværker og de pittoreske små piazzaer.
