Allerede ved ankomsten på Oslobåden er det tydeligt, at noget særligt er under opsejling. Lobbyen er helt undtagelsesvist pyntet med friske bøgegrene og norske flag. Nationaldagen er kun et lille døgn væk. En god, udenlandsk bekendt, der er på et års forskningsophold i Danmark, har haft den store drøm at komme en tur til Norge inden semestrets afslutning, og jeg har foreslået, at vi sammen tager turen med båd til landets hovedstad i forbindelse denne specielle begivenhed.
Jeg er klar over, at han ikke kommer til at se det Oslo, som turister normalt vil opleve, men han vil se et folk og en hovedstad, der er klædt i fest og farver – en fest, der vel at mærke ikke er lukket for de få indviede, men er til for folket og i princippet kan fejres af alle, også turister udefra.
Dog kræver det, at man ved bare lidt om de historiske årsager til festlighederne, og mens vi sejler fra København op gennem Øresund, er der rig lejlighed til at fortælle om baggrunden for den store dag, der venter os i Norge.
Tilbage i 1814 havde Norge reelt været underlagt den danske kongemagt i 400 år, selv om man officielt kaldte Danmark-Norge et tvillingerige. På det tidspunkt havde nordmændene været igennem nogle særdeles udfordrende år med Napoleonskrigene, der affødte alvorlig økonomisk krise og hungersnød.
