En grøn bil dytter, bremser op og stopper trafikken bag sig. Føreren, en mand i slutningen af 30’erne med sort hår og lige så sort fuldskæg, læner sig ud ad vinduet og råber:
»Stort tillykke, Iffe. Jeg så dig spille, da du var en lille dreng. Jeg kender din storebror. Han kørte hårdt på dig, men det er derfor, at du er blevet god. Det er fucking fedt, mand«, lyder det, så hele gaden kan høre med.
’Iffe’ hedder formelt Gabriel Ifeanyi Lundberg, men alle kalder ham navnet med de fire bogstaver, uanset om det er hans nærmeste eller som nu tilfældigt forbipasserende. Den 193 centimeter høje og 27 år gamle basketballspiller står på fortovet længst væk fra bilisten iført jakke og hættetrøje i samme mørkeblå farve samt kridhvide sko.
»Det er godt, at min storebror ikke er her nu. Det ville han ikke kunne styre at høre. Jeg har nu også gjort lidt for det selv, men okay«, griner Iffe Lundberg, efter han har sagt tak for ordene.
