Artiklen blev første gang bragt 17. april 2022.
Paris-Roubaix er i mere end fem årtier blevet kaldt cykelsportens sidste vanvid. Kærligheden til vanviddet fik Jørgen Leth til at lave filmen ’En forårsdag i helvede’, Brian Holm til at køre med brækket haleben, og Matti Breschel til at gennemføre cykelløbet efter at have løst sine maveproblemer i et ældre fransk ægtepars autocamper. Politiken har interviewet dem og fem andre cykelkyndige frem mod årets løb, der køres denne søndag.
De fortæller som rytter, sportsdirektør og formidler, hvad der udgør Paris-Roubaix’ anatomi. De giver også deres bedste bud på, hvordan man skal gribe løbets nøglemomenter an i løbet af de 257,2 kilometer inklusive de godt 54 kilometer på de berygtede brosten, hvis man skal krydse målstregen først på cykelbanen i Roubaix.
Danske ryttere har vundet Flandern Rundt, Liege-Bastogne-Liege og Lombardiet Rundt. Tre ud af cykelsportens fem monumenter. Men ingen har stået øverst på podiet i Nordfrankrig og løftet brostenstrofæet, selv om løbet passer godt til den traditionelle dansker rytter. Paris-Roubaix er det sværeste endagsløb at gennemføre og et mere end godt bud på det sværeste at vinde. I solskin og varme bliver løbet hurtigt, og mængden af støv overgår selv den tørreste Roskilde Festival. I regnvejr og kulde bliver vandpytterne så dybe, at de kan skjule brostenene, og rytternes ansigter totalt dækket af mudder. Nogle år vinder cykelsportens største navne. Nogle år er sejrherren en stor overraskelse. Men hver gang skaber Paris-Roubaix brækkede knogler, frygt og det tætteste cykelsport kommer på en søndag i helvede. Men løbet har samtidig status som værende det smukkeste i verden.
