Gang på gang griner den unge mand, selv om han ved, at der intet er at grine ad. Sådan fungerer mennesker så forunderligt. Det er vel en måde at holde de brutale realiteter på afstand på, og det har han på andet år brug for, så hans spinkle cykelrytterkrop fungerer.
Den mørkhårede mand hedder Jehor Volkov, han er 19 år, hans kinder blusser rødt. Og han burde slet ikke sidde ved det lille klinkebord i en hytte i randen af Hareskoven, hvor mountainbikespor slanger sig mellem bøgetræers ranke stammer og brunfalmede blade. På overkroppen bærer han en trøje, der afslører, hvorfor han alligevel sidder lige der på en helt almindelig tirsdag.
’Ukraine’ står der på brystet af den blå-gule trikot – hen over hjertet.
Da russerne 24. februar sidste år invaderede hans hjemland, drev de ham på flugt fra drabelige bomber, geværer og kampvogne. Derfor er han nu i Danmark.
