De få trappetrin op mod det skærende hvide lys er med ét blevet uendeligt lange. Hvert skridt er tungt. Hvert hjerteslag overdøver skrålene fra de tusindvis af mennesker på stadion, og for hvert hjerteslag bliver forventningen og nervøsiteten tændt på ny.
Det gamle stadion og publikum er forenet. Hånd i hånd løfter de os ind i en ny æra.
»Forza Lecce!«, skriger en mand af sine lungers fulde kraft.
Han fanger de omkringståendes opmærksomhed, men kun for et enkelt øjeblik, for alle forstår hurtigt, hvorfor han råber.
