Nyheden kom med de sædvanlige høfligheder.
Parterne ser frem til at løfte holdet og skabe en positiv udvikling efter år med pauvre resultater.
»Med Jon Dahl Tomassons erfaring fra international fodbold tager herrelandsholdet et skridt mod en ny æra. Jeg er utrolig glad og stolt over, at vi kan tilknytte en træner af Jons kaliber«, sagde Svenska Fotbollförbundets generalsekretær, Andrea Möllerberg, da den danske landsholdslegende blev hevet frem i lyset som de blå-gules nye træner.
I pressemeddelelsen kvitterede den 47-årige træner for tilliden, og sagde, at han nu skal tænke, tale og drømme i blåt og gult.
