0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kina vil
være en
supermagt

Her er planen, der skaber bekymring i Europa og frygt i USA.

Kina vil selv

Kina er træt af at være verdens lavtlønnede produktionshal. I stedet vil landet selv udvikle fremtidens nøgleteknologier og have de førende mærkevarer.

I planen ’Made in China 2025’ udpeger Kina 10 nøglebrancher, hvor landet vil være dominerende.


Her er brancherne:

Kender jeg de kinesiske mærker?

Måske ikke, men de er kæmpestore.

  • De fleste kender nok mobilproducenten Huawei. I tredje kvartal i år lå Huawei over Apple (men under Samsung) på listen over flest solgte telefoner i verden.

  • Alibaba er verdens største e-handelsvirksomhed med en omsætning, der overgår eBays og Amazons tilsammen. Alibaba blev grundlagt i 1999 og har 60.000 medarbejdere.

  • Geely er stor inden for investerings- og bilbranchen. Bl.a. overtog selskabet Volvo personbiler fra Ford i 2010. For nylig opkøbte Geely desuden 52 pct. af aktierne i Saxo Bank for at få adgang til bankens »unikke og avancerede handels- og investeringsplatforme«.

  • Baidu er Kinas svar på Google og en af verdens største udviklere af kunstig intelligens. Selskabet dominerer markedet for søgemaskiner – og førerløse biler – i Kina.

Hvad er Kina allerbedst til?

Kina satser meget på den kommende generation af teknologi: Kunstig intelligens, automatisering, big data og cloud computing.


Kina er allerede langt foran resten af verden, hvad angår kontantløse betalingssystemer og ansigtsgenkendelse.

  • Det kinesiske firma SenseTime er blevet kaldt verdens mest værdifulde kunstig intelligens-virksomhed.

Hvordan vil Kina blive førende?

Kina investerer meget i uddannelse og forskning. I dag uddanner Kina flere ingeniører og andre med videregående tekniske uddannelser end USA, Japan, Sydkorea og Taiwan tilsammen.

Hvad gør de mere?

Kina køber sig også i stor stil ind i virksomheder over hele verden. De er interesserede i firmaer med avanceret teknologi.


Kina investerer også i meget andet. Kinesiske firmaer planlægger ifølge avisen The New York Times for eksempel flere end 700 nye kulkraftværker rundt i verden.


Det amerikanske universitet William & Mary har identificeret i alt 3.485 projekter finansieret af den kinesiske regering i 138 lande.

Hvordan skal varerne komme rundt i verden?

Kina vil bygge en ny 'silkevej’.

Projektet kaldes Belt & Road-initiativet og skal forbinde Kina med resten af Asien, Europa og Afrika gennem skibsruter og togbaner, veje og broer.


Senest har Kina luftet planer om en arktisk rute. Den vil vokse i betydning i takt med, at polarisen smelter.


Sådan her ser planen ud:

Det seneste årti har Kina købt sig ind i 13 havne i Europa.


Mere end 70 procent af de varer, der kommer ind i Europa, kommer ind via en havn.

Går det godt med opkøbene?

Det komer an på, hvem man spørger.



Men i havnen i Piræus i Grækenland er trafikken vokset med 300 procent de seneste seks år.


Og Volvo, der blev købt af den kinesiske bilproducent Geely i 2010, satte sidste år salgsrekord for fjerde år i træk.

Går det godt med Kinas økonomi?

Det må man sige.

Den planøkonomiske kapitalisme virker. Fattigdommen er faldet. Middelklassen er vokset. På det seneste er der dog tegn på problemer.



Her kan du se, hvordan Kina er sprunget frem blandt verdens økonomier. Nogen mener, at Kina vil overhale USA i løbet af de næste 10-20 år:

Er der noget at være bange for?

Det mener USA bestemt.
Donald Trumps regering beskylder Kina for at stjæle teknologi fra amerikanske virksomheder og advarer mod Kinas økonomiske, politiske og militære ambitioner.


»Det er stadig mere klart, at Kina og Rusland vil forme en verden, som er konsistent med deres autoritære modeller – og erhverve vetoret over andre nationers økonomiske, diplomatiske og sikkerhedsmæssige beslutninger«, står der USA’s seneste sikkerhedsstrategi.

Er Kina da en militær stormagt?

Tja, mere end før, men langt mindre end USA. Især den kinesiske flåde vokser.

Hvad siger europæerne?

I Europa er man grundlæggende åben for kinesiske investeringer, men i mange lande er der også en stigende bekymring. Nogle frygter, at meget villige lande kommer i et afhængighedsforhold til Kina.


Frankrigs præsident Emmanuel Macron har sagt, at Belt & Road-projektet ikke må blive »ensrettet«. Tyskland er bekymret for, at tysk teknologi bliver brugt til at udkonkurrere landets egne virksomheder.


EU er derfor på vej med en screening-mekanisme for udenlandske investeringer på kritiske områder.

Har Kina et imageproblem?

Det må man sige. Og Kinas præsident Xi Jinping er meget optaget af at ændre det.


For eksempel har Kina siden 2014 investeret i 41 store Hollywood-film, skriver avisen The New York Times.


I 2018 har det kinesiske biografmarked overhalet det amerikanske i omsætning. Det bruger Kina til at blokere for negative fortællinger. Hvornår har du sidst set en kinesisk skurk i en Hollywood-film?

Redaktion

Tekst: Jesper Thobo-Carlsen

Grafik: Mads Pedersen & Asmus Lauridsen

Animation: Kristian Jensen

Research: Politikens Bibliotek

Projektleder: Frauke Giebner

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden