Jeg stod op tidligt om morgenen og gik en lang tur. Så spiste jeg morgenmad og så gik jeg op på kontoret. Her tændte jeg for min skærm«.
»Så sad jeg der. Til solen var sort. Jeg sad der nok i ti timer, så gik jeg hjem. Og forberedte mig til næste dag«.
Sådan gik de, dagene i Margrethe Vestagers liv, for et år siden. Hver dag, fra 9. marts til 4. juni sidste år, gik hun fra sin lejlighed i Bruxelles-bydelen Ixelles og ud til EU-Kommissionens imposante Berlaymont-bygning. Gennem den lukkede by, hvor kun få butikker var åbne. En af dem, hun ofte mødte på sin vej, var kvinden, der hver morgen rullede gitteret op foran sit butiksvindue, inden hun åbnede sin lille købmandsbutik. En slags normalitet i et fuldstændig forandret liv, hvor verden var lukket ned, men hvor Margrethe Vestager arbejdede mere, end hun nogensinde før har gjort i sit liv.
Lige midt i orkanens øje. Og næsten alene i den store Berlaymont-bygning på over 240.000 kvadratmeter.
