Portåbningen, der leder ind i kvarteret, ligger kun få skridt tilbage. Pludselig hører trafikstøjen ude fra Argentinische Allee op. Som om de forskellige boligtyper i Kameradschaftssiedlung SS, som nabolaget hed i Det Tredje Rige, holder sammen og har besluttet sig for at holde byens lyde borte. Herinde hvisker kun skovens stemmer. Med et vindsus, med nogle blades raslen, med et ensomt fugleskrig.
Gaderne gennem den tætte bevoksning er ikke længere opkaldt efter prominente SS-officerer. Også Führerplatz hedder i dag noget andet. Og selv om boligområdet har skiftet navn til Waldsiedlung Krumme Lanke, fremstår det, nøjagtig som da det blev opført i 1937-39 på Reichsführer Heinrich Himmlers initiativ. Byggeriet blev støttet fra allerhøjeste sted i det nazistiske parti og var bestemt for Hitlers elitesoldater og deres familier. Den dystre fortid inspirerede forfatteren Jan Sonnergaard (1963-2016) til en novelle, hvis hovedperson indlogerer sig i en bestemt gade i kvarteret. Han skriver:
»Dobbelthusbebyggelsen på Ottmachauer Steig var oprindeligt tiltænkt SS, og netop derfor var byggestilen så arkaisk. Det var meningen at familien til disse krigsforbrydere skulle bo smukt og fredeligt mens forsørgeren førte krig. Thi Føreren havde den idé at det ville være godt og gavnligt for soldaterne at hvile ud i absolut rustik ro efter alle masseudryddelserne: Hviletiden skulle udnyttes i ægte tysk skovidyl tæt på jorden, planterne og træerne, så fjernt fra krigens larm og stress som muligt. For først og fremmest var bebyggelsen i Ottmachauer Steig en gave fra Føreren til de ganske særligt udvalgte.«
Arkitekt Hans Gerlachs håndelag giver netop følelsen af at bevæge sig ind i ’ægte tysk skovidyl’. Skjult af trækroner og gemt bag buskads kommer tagrygge, gavle og facader kun langsomt til syne. Mellem husene lod Gerlach store lunser af den oprindelige natur være. Alligevel fik han plads til i alt 606 boliger i skoven her i forstaden Zehlendorf i den sydvestlige del af Berlin. De er holdt i såkaldt Heimatschutz-stil – en retning inden for arkitekturen, der flugtede med nationalsocialistisk ideologi ved at lægge vægt på det traditionelle, det nationale og samspillet med landskabet.
