Der var engang, da de såkaldte hundredårsbegivenheder kun indtrådte med mange årtiers, ja måske endda flere århundreders mellemrum. En sådan begivenhed fandt sted 13. november 1872 – altså for 150 år siden.
Efter en vestlig storm løjede vinden af for kort efter at udvikle sig til en østlig orkan. Det betød, at store vandmasser, der var presset ind i Østersøen, igen bevægede sig mod vest. Det gik hårdest ud over de østlige øer, men flere havnebyer i Vestdanmark såsom Kolding, Marstal, Middelfart og Kerteminde blev også ramt i betydelig grad. F.eks. blev næsten alle de skibe, der lå for anker ved Marstal, kastet på land og ødelagt.
Stormfloden i 1872 er veldokumenteret i bøger og artikler, og Rigsarkivet har også meget materiale om begivenheden – især i en pakke i Indenrigsministeriets arkiv, hvor man finder indberetninger og avisuddrag m.m. fra forskellige dele af landet. Her kan man bl.a. se en række lokale opgørelser over, hvor store tab de enkelte beboere havde lidt i form af skader på bygninger, markjorder og indbo.
Vi får også et indblik i, hvad der fra lokalt hold blev gjort for at hjælpe de skadelidte. I Ølsemagle sogn nord for Køge dannede præsten, læreren og 12 gård- og husmænd f.eks. en komité, som allerede fire dage efter stormfloden fik trykt en opfordring til at yde frivillige bidrag til de 39 familier i sognet, der havde fået ødelagt deres hjem. Opråbet henvendte sig især til »sådanne mænd, som har indflydelse i kommunerne med indstændig anmodning om at virke for sagens fremme«. Initiativtagerne må i særlig grad have haft sognepræster og sognerådsmedlemmer i tankerne.
