Vi befinder os mange tusind år tilbage i historien i en periode med store klimaforandringer. Neandertalernes population er presset, og befolkningstallet er på vej ned. De ved ikke, at den værste del af Weichsel-istiden stadig ligger foran dem.
Samtidig har de fået nye naboer i Europa.
I Mandrin-grotten i Sydfrankrig ved vi, at der i fortiden har boet homo sapiens og neandertalere på skift. Nogle grupper interagerede med hinanden. Andre grupper af neandertalere valgte en anden strategi. Et fund i grotten er udgangspunkt for et nyt studie, som onsdag blev udgivet i tidsskriftet Cell Genomics. Her har danske forskere analyseret dna fra en neandertaler, og konklusionen kan tilbyde et nyt perspektiv på, hvorfor homo sapiens overlevede, mens neandertalerne ikke gjorde.
For ni år siden fandt arkæologen Ludovic Slimak og hans gruppe de første tænder. Sandkorn for sandkorn arbejdede de sig gennem Mandrin-grotten nord for Marseille, til de stod med 31 tænder, en kæbeknogle og fragmenter af et kranium, knoer og andre knogler. Alt sammen tilhørende neandertaleren, som Ludovic Slimak gav kælenavnet Thorin i en hyldest til forfatteren J.R.R. Tolkien.
