Derfor bør du allerede som 50-årig begynde at tage stilling til din pensionstilværelse
Hvordan bruger du dine penge mest optimalt, når du nærmer dig pensionsalderen? For Helle og Flemming Troelsen var valget om at sælge huset og flytte i noget mindre og mere energivenligt tæt på et naturskønt område en prioritet. Men det er ikke alle, der når at forholde sig aktivt til deres økonomi og pension, før det er for sent, siger pensionschef fra Arbejdernes Landsbank. Hun peger på, at man senest i midten af halvtredserne bør tage aktivt stilling til sin pensionstilværelse.
Det er ikke nemt at finde hjem til Helle og Flemming Troelsen. Helles sidste besked, inden vi skal mødes, er da også noget i retning af: »Du skal bare køre ned ad vejen, til du ikke kan komme længere. Og du føler nok, at du kører rundt på en byggeplads.”
Det nye – og endnu ikke helt færdigbyggede – kvarter ligger ellers i smukke omgivelser i Værløse, og fra Helle og Flemmings stue kan man kigge ud over marker og natur, der stadig er dækket af morgendis.
Kvarteret udgøres af en stor klynge rækkehuse. Der er fælles parkeringsplads og fælles områder. Beboerne ejer ikke jorden mellem husene ud over de små for- og baghaver. Om lidt bliver der sat opladestandere op, som beboerne kan dele, hvis de har en elbil.
Det har Helle og Flemming Troelsen lige om lidt.
»Det handler om at sætte sig ned, når du er midt i halvtredserne, og finde ud af, hvilken økonomi dine drømme kræver«
Yvonne Hansen, pensionschef i Arbejdernes Landsbank
Helle er 57 år, og Flemming er 59 år. Helle arbejder som Training Supporter for Novo Nordisk og Flemming som konsulentchef i Erhvervshus Hovedstaden. De har med andre ord stadig gang i karrieren og har ingen planer om at stoppe med at arbejde foreløbigt. Men tanken om, hvordan livet skal forme sig, når de stopper, popper op oftere og oftere.
Faktisk boede de for ikke så længe siden i et noget større bondehus med deres tre sønner. Drengene er i dag mellem 20-29 år. To af dem er flyttet hjemmefra, den sidste er på vej væk. Og hele flytteprojektet udsprang af, at de begyndte at mærke, at huset og de mange kvadratmeter nok ikke var fremtidens behov.
Du bestemmer selv, hvornår du stopper med at arbejde
Helle og Flemming har endnu ikke besluttet, hvornår de stopper med at arbejde. Men de har forholdt sig aktivt til deres fremtid som pensionister – med udgangspunkt i de værdier og interesser, de gerne vil kunne dyrke.
Men hvor starter man egentlig, hvis man gerne vil forholde sig til sin pensionstilværelse i god tid?
Ifølge Yvonne Hansen, der er pensionschef i Arbejdernes Landsbank, er det for det første vigtigt at slå fast, at der ikke er et bestemt tidspunkt i livet, hvor man skal gå på pension. Hun hører ofte, at pensionsalderen kommer til at stige, og at de unge i dag først kan gå på pension, når de er over 70 år. Det er i hendes øjne ikke sådan, det hænger sammen.
»Husk, at det er dig, der bestemmer, hvornår du vil forlade arbejdsmarkedet, og hvad din plan er for det. Rigtig mange har en pensionsopsparing og måske noget friværdi eller et sommerhus. Og hvis de sætter de ting i spil, så kan det være, at der kommer lidt mere fleksibilitet ind i ligningen«, forklarer hun.
Men det er ikke alle, der når at forholde sig aktivt til deres økonomi og pension før sent i livet – og nogle gange også for sent, forklarer pensionschefen. Hun peger på, at hvis du ikke begynder at forholde dig til din økonomi og pension i midten af 50’erne, kan det blive sværere at realisere drømmene for pensionsalderen.
»Når du først er gået på pension – og ikke længere har en fast indkomst – kan det være sværere at få bevilget et lån i dit hus. Også selvom du har friværdi i huset. Derfor kan det være en god ide, at du aktiverer din friværdi, før du går på pension, hvis det er det, du ønsker«, fortæller pensionschefen.
At det først er sent i livet, man skænker pensionen en tanke, kan Helle og Flemming Troelsen godt genkende.
»Når man er ung, er man jo forholdsvis ligeglad med pension. Det er bare sådan noget, der kommer til at ske på et eller andet tidspunkt. Da vi var unge, startede vi med at smide nogle penge ind på en pensionsopsparing, fordi der var nogen, der var lidt klogere end os selv, som rådede os til at gøre det. Vi var heldige, at vi havde arbejdsgivere, der endda indbetalte en procentdel af den månedlige pension. Men det var ikke noget, vi skænkede mange tanker – det var lidt ligesom at betale skat. Da vi rundede 50 år, begyndte vi at tænke lidt over, at der også er et liv efter arbejdet, og da vi blev 55 år, gik vi for alvor ind i snakken«, fortæller Helle Troelsen.
Hvis man spørger pensionschefen fra Arbejdernes Landsbank, Yvonne Hansen, er der ikke én rigtig opskrift på, hvordan du skal forholde dig til din pension. Du skal blot sørge for at tage stilling til, hvilket pensionsliv du gerne vil leve. Og så kan du lægge en plan for din pensionstilværelse herudfra.
»Mange tror, at pensionseksperter som mig altid synes, at der skal spares op, så der kan gemmes til natten. Men det synes jeg faktisk ikke. Det drejer sig om at finde den gode balance, uanset hvem man er, og hvad man drømmer om – både nu her og i fremtiden«, siger Yvonne Hansen og forklarer, at der er mange måder, hvorpå man kan prioritere sin økonomi i den tredje alder.
»Nogle aktiverer noget friværdi ved at sælge deres hus. Andre renoverer måske på huset eller sørger for at energioptimere det, så de kan blive boende de næste 30 år med færrest mulige udgifter til energi. Andre omlægger økonomien, så de kan indbetale mere til pension. Det er forskelligt og op til den enkelte. Det vigtigste er at lægge en plan«, siger hun.
Hvad med huset?
Problemstillingen er klassisk: Hvad skal vi gøre med huset, når børnene bliver store og flytter hjemmefra? Det var også en problemstilling, Helle og Flemming Troelsen stod med. De havde boet i deres gamle, stråtækte hus i næsten 30 år, og det var her, deres børn var vokset op. Men pludselig passede huset ikke længere til det sted, de var i livet.
»Der var nogle værelser, der var blevet opbevaringsrum, og der var ikke toilet på første sal, hvilket ville være besværligt for os om 20 år. Der var også meget havearbejde, og vi kunne faktisk mærke, at vi hellere ville spille golf end at piske rundt for at holde have. Når vi kiggede på vinduerne, kunne vi også se, at de trængte til at blive malet igen. Gennem 30 år havde vi sat i stand, men nu gav det pludselig mindre mening«, fortæller Flemming Troelsen, og Helle supplerer:
»Det var da fedt nok at have masser af plads, men til gengæld ville det betyde en masse arbejde eller store udgifter til istandsættelse. Hvis vi blev boende, var vi nødt til at tage en rimelig stor pose penge og investere i huset. Kunne vi bruge de penge på noget sjovere, og kunne de også være med til at sikre vores pensionisttilværelse i fremtiden? Det var naturligvis en af de tungtvejende faktorer, der gjorde, at vi endte med at flytte til et lavenergihus, som ikke skal vedligeholdes i vores levetid«, siger hun.
HVILKEN PENSIONSTILVÆRELSE DRØMMER DU OM?
3 ting, du kan gøre for at komme i gang:
- Begynd pensionssnakken tidligt.
Det er vigtigt, at du senest i midten af 50’erne begynder at tage stilling til din økonomi og pension. Hvis det bliver meget senere, bliver det sværere at realisere dine drømme, når du går på pension – blandt andet på grund af reglerne for belåning af din bolig.
- Italesæt og skriv dine drømme ned for den tredje alder.
Det hjælper dig med at have overblik over, hvad der er det vigtigste for dig.
- Tag en snak med din bank.
Planlæg et møde med din pensionsrådgiver til en snak om, hvad der betyder noget for dig - eller jer som par - når I går på pension, og hvilke økonomiske muligheder, I har. Vil I for eksempel gerne blive boende i jeres hus? Drømmer I om at gå på pension samtidig (eller tidligere)? Vil I spare op til at kunne rejse og spise godt?
Kilde: Yvonne Hansen, pensionschef i Arbejdernes Landsbank
Vi ville flytte i tide
Det stråtækte hus, hvor parret boede, ligger ikke så langt fra rækkehuset, hvor de bor i dag. Inden de købte rækkehuset, gik de tit ture i området og kunne derfor følge med i, hvordan området udviklede sig.
»Vi havde jo snakket om, at vi ikke skulle blive boende i det store hus. Og vi havde talt om, at når de begyndte at åbne op for at bo i det nye område her ved Værløse Flyvestation, ville vi kigge på det. Det var klogt at rykke, inden det blev for sent, og vi var blevet for gamle. Vi ville flytte af lyst og ikke af nød. Der er mange, der siger, at man ikke skal vente for længe med at flytte, fordi så orker man det ikke; det er hårdt og besværligt, men det er også følelsesmæssigt hårdt at lave sådan et skifte, for der er nogle ting, man giver afkald på. Drengene har ikke været hundrede procent tilfredse med, at vi har solgt deres barndomshjem, og selvom haven var et stort arbejde, så savner vi den da. Her går folk forbi uden for vinduet, og hækken er ikke vokset op endnu. Det er jo ikke kun fryd og gammen at lave de der drastiske ændringer. Vi er stadigvæk lidt i sådan en tilvænningsproces, men vi kan mærke, at det er den rigtige beslutning«, forklarer parret.
Pensionseksperten Yvonne Hansen oplever, at der er mange, der betragter deres friværdi som det, de skal leve af. Men hvis det er tilfældet, skal man huske at frigøre midlerne i tide – ligesom Helle og Flemming Troelsen har gjort.
»Det er klart, at hvis din bolig er din formue, så skal den jo sælges, for at vi kan få fat i pengene«, siger pensionseksperten.
Hvornår skal man stoppe med at arbejde?
Ud over at der knytter sig en del overvejelser til ens bolig, når pensionsalderen nærmer sig, er der også et andet stort spørgsmål, der presser sig på: Hvornår skal man stoppe med at arbejde? Både Helle og Flemming Troelsen fortæller om kolleger, der har sagt, at de var helt sikre på, at de ville holde op med at arbejde, når de var i starten af 60’erne. Men når det så kom til stykket, var de alligevel ikke klar til at slippe arbejdsmarkedet så tidligt.
»Vi er helt med på, at der er nogen, der har et job, hvor de kan blive slidt op fysisk. Men vi er jo ikke slidt op på den måde, og vi laver noget, vi synes er fedt. Det er irriterende, at vi ikke ved, hvor gamle vi bliver. Hvis nu vi kendte udløbsdatoen, så kunne vi jo bare planlægge efter det. Pensionsalderen bliver højere og højere, men vi sidder i en situation, hvor vi faktisk godt kunne gå af lidt før. Men skal vi være på pension i 20 eller måske 30 år? Og skal vi gå fra 100 til nul og stoppe med at arbejde fra den ene dag til den anden?« filosoferer Flemming.
Han har svært ved at forestille sig, at 100 til nul-løsningen er den rigtige for ham.
»Jeg tænker, at jeg kan lave noget bestyrelsesarbejde og sådan noget. Og stadigvæk have lidt føling med erhvervslivet, som interesserer mig«, fortæller han.
Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl fra Futuria forklarer, at det, som Flemming beskriver, er en ny livsfase, som vi mangler et navn for. Det er en ny type livsfase, som er ved at opstå, og som kommer til at fylde mere og mere i fremtiden.
»Aldersforskere siger, at vi egentlig mangler en fase på 20 år. Tidligere var man barn, så blev man ung, så voksen og til slut gammel. Der er ligesom kommet en 3. fase ind mellem voksen og gammel. Man kan sige fuldvoksen. Jeg plejer at kalde det ’stadigvæk-alderen’. Altså der, hvor du stadigvæk godt kan arbejde, hvis du vil. De der ekstra 20 år har vi simpelthen ikke været vant til at operere med. Nu er der flere år, hvor du enten har valgt at gå på pension eller måske arbejder delvist, eller hvad pokker du har lyst til at gøre. Det skyldes selvfølgelig, at vi bliver ældre, fordi vi kan helbrede flere sygdomme. Vi får bedre medicin, vi ved mere om, hvordan vi holder os sunde, der er færre, der ryger og alt det der. Når man så lægger oveni, at vi lever mere individuelle liv end tidligere generationer, så er der en god grund til, at begrebet ’pensionisttilværelse’ er blevet et utroligt komplekst begreb for mange – og noget, der kræver individuel stillingtagen og planlægning«, forklarer Anne-Marie Dahl.
Har vi nok penge til at leve det liv, vi gerne vil?
I Værløse sidder Helle og Flemming på samme måde og overvejer, hvordan deres liv skal forme sig i fremtiden. Og uanset hvornår man vil gå på pension, så er det klogt at overveje, hvad det er for en tilværelse, men gerne vil have. Nogle vil kombinere livet på golfbanen med gode restaurantbesøg og eksotiske rejser til fjerne lande, mens andre har langt mindre behov. Det stiller selvsagt individuelle krav til opsparing og rådighedsbeløb.
»Jeg har talt med min pensionsrådgiver om, hvilke muligheder jeg har, hvis jeg fx skulle holde helt op med at arbejde. Hvis jeg stadigvæk til den tid vil have mulighed for at gøre nogle ting, udover bare det almindelige, så er det jo en god idé at have frimidler, og hvor får man så dem fra? Man kan tage dem fra mursten, som vi jo allerede har gjort, hvor man ved at sælge et hus og købe et billigere hus, der er billigere i drift, kan frigøre midler. Jeg har også fået tiltusket mig lidt aktier hen ad vejen, men måske skal jeg også begynde at investere eller indbetale mere til pension?« spørger Helle.
For at finde frem til, hvad det hele skal ende med, har Helle Troelsen besluttet sig for at prøve sig lidt frem, inden hun på et tidspunkt går på pension.
»Vi snakker om at tage til Japan til næste år. Jeg kan søge om at tage en måneds orlov uden løn. Så kan jeg se, om det kan lade sig gøre, og om det ender med, at jeg glæder mig til at komme på arbejde igen«, siger hun. Hun pointerer dog også, at parret ikke drømmer om en pensionisttilværelse, hvor de farer rundt i verden.
»Der er jo den detalje, at vi lever i en verden, hvor man ikke skal flyve rundt i hele verden konstant. Det er jo ikke godt for miljøet, og vi vil jo også gerne være sammen med vores venner og familie«, siger hun.
Hvis du spørger pensionschefen fra Arbejdernes Landsbank, så starter hun altid med at spørge ind til to ting. Det første, der skal afklares er, hvor og hvordan du/I vil bo. Det næste er af finde ud af, hvad du drømmer om at bruge din tid på.
»Det vigtigste spørgsmål at finde et svar på er: Hvad vil du bruge din tid på? Hvilket er et svært spørgsmål. Nogle vil bare bo et dejligt sted og være sammen med deres børnebørn. Andre vil gerne ud at rejse og spille golf. Det stiller nogle ret forskellige krav til økonomien. I sidste ende handler det om at sætte sig ned, når du er midt i halvtredserne og finde ud af, hvilken økonomi dine drømme kræver. Hvis du vælger at blive boende i din bolig, så vil jeg kigge på, om det er muligt at frigøre nogle penge fra friværdi. Men det er vigtigt at afklare, hvad vi skal finde penge til, hvis vi skal ud at finde nogle penge«, forklarer Yvonne Hansen.
Gå fra i tide
Hvis der er én ting, som Helle og Flemming er enige om, så er det, at det er vigtigt, at de tager de skridt, de nu engang vil tage hen imod en pensionisttilværelse, inden de kommer dertil, hvor andre tager valget for dem.
»Essensen er jo, at det gælder om at få noget ud af livet, mens man er i det. Der er jo nogen, der sparer op og sparer op og får flere og flere penge, og lige pludselig dør de. Den anden yderlighed er, at man nyder livet og bruger de penge, man har. Hvilken løsning skal man vælge uden at gå ud i den ene eller anden ekstrem? Vi har for eksempel altid drømt om at tage til Japan, og så er det jo dumt at vente 10 år. Når man kommer op i vores alder, så ved man jo ikke, hvordan det ser ud om 10 år – er vi raske til den tid?« siger Flemming Troelsen.
Og når børnene først er flyttet hjemmefra, og der kommer mere luft i kalenderen, så er det en god idé at udleve sine drømme, mens man kan, forklarer pensionseksperten.
»Der findes et begreb, vi kalder ´nedsparing´. Det dækker over, at jeg laver det store regnestykke, hvor der indgår en masse tal og en masse drømme i den samme ligning. Løsningen på ligningen viser, hvornår du kan begynde at bruge nogle af dine pensionspenge. Hvis du er 60 år og drømmer om den rejse til Japan eller New Zealand, så er det da bedre at gøre det nu i stedet for at vente, til du er 70 år. Min egen mand siger altid til mig, at hvis vi har penge tilbage, når vi dør, så er det fordi vi har regnet forkert. Og han har ret. For det handler om at tilrettelægge tingene, så det bliver sjovt. Jeg ved godt, at det kan være grænseoverskridende at forholde sig til at blive gammel, men hvis du bare giver det lidt opmærksomhed i god tid, så bliver det altså sjovere«, siger Yvonne Hansen.
Et skridt på vejen
I Værløse sidder Helle og Flemming og tripper lidt, for efter interviewet skal de begge på arbejde. Gennem de store vinduer i stuen kan man se, at der også er liv i nabohusene, og det er noget, som især Flemming skal vænne sig til.
»Vi må se, om det bliver for meget at have naboerne så tæt på. Men de er heldigvis unge. Det passer mig godt, at naboerne ikke alle sammen er på vores alder. For det, der kan ske med seniorer, er, at de skal diskutere hele tiden. Vi er vant til at bestemme over vores egen matrikel. Det er en af de ting, som måske godt kan blive en udfordring for os«, siger Flemming med et grin, og Helle fortsætter:
»I sidste ende er det noget, vi har gjort, fordi vi forbereder os på en bæredygtig fremtid, som jo selvfølgelig er usikker, fordi vi ikke aner, hvad der kommer til at ske. Men hvis vi skal leve det liv, vi gerne vil, når vi bliver 70 år, så er det her et skridt på vejen«, slutter hun.
HAR DU RÅD TIL DET, DER ER VIGTIGT FOR DIG?
Som de fleste andre indbetaler du sandsynligvis til en pensionsordning. Men er den god nok til at sikre dig de økonomiske muligheder, du gerne vil have som ældre?
I Arbejdernes Landsbank rådgiver vi om pension med udgangspunkt i hele din økonomi. Det vil sige, at vi ikke kigger isoleret på din pension, men i stedet hjælper dig med løbende at tilpasse din pensionsopsparing til din øvrige økonomi og dit liv lige nu. Så du har råd til det, der er vigtigt for dig – både nu og når du bliver ældre.
Se mere her