En voksende andel af danskerne bor til leje: »Der er rigtig meget frihed i det. Og den frihed er rigtig meget værd«
Andelen af lejeboliger i Danmark bliver stadig større, og udviklingen vil ifølge en ekspert fortsætte i de kommende mange år. For ægteparret Vibeke Marott og Morten Skovgaard har overgangen fra at være ejere til at blive lejere betydet mere fritid, flere muligheder, og at drømmen om at bo i byen faktisk kunne finansieres.
»Det kan godt være, at man ikke har de samme muligheder for hele tiden at forny sit hjem, når man bor til leje, som man har, når man bor i en ejerbolig«, siger den 54-årige ejendomsfunktionær Morten Skovgaard og gestikulerer med armen udover altan-gelænderet i hans og hustruens lejlighed på 9. sal tæt ved Ørestad St. i København:
»Men med den her udsigt, har vi jo alligevel et nyt maleri hængende hele tiden«.
Lejligheden – som Morten Skovgaard og Vibeke Marott har boet til leje i siden 2020 – har både en syd- og en vestvendt altan, der giver udsigt over Kalvebod Fælled den ene vej, Køge Bugt den anden vej og et kig til koncertstedet Royal Arena samt mulighed for at vinke til deres datter i en lejlighed 500 meter væk i en tredje retning.
Ægteparret har tidligere boet i eget hus – en murermestervilla i byen Havdrup mellem Roskilde og Køge – gennem 25 år, men da børnene flyttede hjemmefra, skulle der ske noget nyt.
Først og fremmest ville de gerne til hovedstaden, som de flittigt besøgte, men som det gennem årene var blevet sværere og sværere at komme hjem fra.
»Det sidste tog hjem gik tidligere og tidligere, når vi havde været inde for at have det sjovt«, forklarer Vibeke Marott, der er uddannet SOSU-assistent, og Morten Skovgaard følger op:
»Jeg ved ikke, hvor mange Fredagsrock-koncerter, vi har været til inde i Tivoli, hvor vi har været nødt til at gå under ekstranummeret for at nå hjem til Havdrup. Det bliver man sgu træt af«.
Ægteparret tog alligevel tilløb til beslutningen om at flytte fra hus i provinsen til lejlighed i hovedstaden over en periode på knap 10 år, forklarer de. Til sidst besluttede de sig for at prøve livet i en lejlighed af ved i første omgang at blive lejere.
»I begyndelsen forestillede vi os egentlig, at vi ville kigge efter en ejerlejlighed på sigt, men vi tænkte, at vi hellere måtte starte med at bo til leje. Vi vidste jo ikke, hvordan det ville være for os pludselig at sidde i en lejlighed efter så mange år i hus«, forklarer Vibeke Marott.
Efter at have kigget på 16 lejligheder, som aldrig føltes helt rigtige, faldt det hele pludselig i hak, da parret trådte ind i deres nuværende 104 kvadratmeter store hjem. Kombinationen af byliv, naturmuligheder og privatliv var endelig den rette.
»Vi kunne faktisk føle det med det samme, vi åbnede døren: Dér var den«, siger Morten Skovgaard, og hans hustru supplerer:
»Vi har helt droppet at lede efter en ejerlejlighed. Jeg tror, vi kommer til at bo her i rigtig mange år«.
»Al den tid og alle de penge vi brugte på vedligeholdelse i det gamle hus. Den tid kan vi jo bruge på alt muligt andet nu«.
- Vibeke Marott
Billedet på en tendens
Vibeke Marott og Morten Skovgaard er billedet på en tendens på det danske boligmarked, hvor en større og større andel af os bor til leje.
Fra begyndelsen af 1970’erne – hvor parcelhusbyggeriet oplevede et stort boom – og frem til 2015 har forholdet mellem ejer- og lejeboliger i Danmark ellers været i ejerboligernes favør.
I 2016 overhalede lejeboligerne – der i de danske opgørelser også tæller andelsboliger –så ejerboligerne, og siden er lejeboligerne støt trukket fra.
Pr. 1. januar 2026 har vi ifølge tal fra Danmarks Statistik 1.496.000 lejeboliger mod 1.355.000 ejerboliger i Danmark.
Spørger man Curt Liliegreen, der er direktør hos Boligøkonomisk Videnscenter, har udviklingen mange årsager.
»Vi kan langtfra forklare det her med én faktor. Det er flere ret tungtvejende strukturelle forandringer i samfundet, som har forårsaget udviklingen«, siger Curt Liliegreen, der samtidig peger på, at tendensen ikke er begrænset til Danmark, men i varierende grad også gør sig gældende internationalt.
Blandt de primære forklaringer på udviklingen nævner Curt Liliegreen bl.a. »de særegne forhold omkring opførelsen af nye boliger«, hvor parcelhusgrunde i perioder har været meget svære at få fat i, den generelle urbanisering, hvor en større mængde mennesker må deles om pladsen i byerne, og en demografisk udvikling med flere og flere singler samt seniorer uden hjemmeboende børn, der skal bruge mindre plads, og som lever længere.
Endelig er der det økonomiske aspekt.
»Det er jo ingen hemmelighed, at boligpriserne flere steder er steget utroligt meget, og at det derfor kan være rigtig svært at komme ind i en ejerbolig i dag. Ikke mindst i de større byer som København, hvor prisstigningen på ejerlejligheder det seneste år har været på næsten 25 procent – det er jo nærmest forrykt. Det har naturligt vendt fokus mod lejeboligerne for mange«, siger Curt Liliegreen, der samtidig ikke mener, at ejerboligerne ville blive mærkbart billigere, selvom man begyndte at bygge flere af dem:
»Det har jeg svært ved at se den økonomiske ræson i. Det er en misforståelse af, hvordan boligmarkedet fungerer. Boligpriserne hænger så uløseligt sammen med de andre parametre, vi har været inde på – som eksempelvis befolkningstilvæksten i byerne – at det ikke ville gøre en forskel«.
»Det der med at en lejeaftale bare er penge ud ad vinduet, er lidt noget underlig poppet snak«
- Curt Liliegreen, boligekspert
Troede, vi skulle eje igen
For Vibeke Marott og Morten Skovgaard har det økonomiske aspekt også været en væsentlig faktor, da de valgte at indstille jagten på en ejerlejlighed for i stedet at blive boende i deres nuværende lejebolig.
»Priserne på ejerlejligheder i Københavnsområdet er jo stukket helt af. Det er ikke til at finde en ejerlejlighed af den slags, vi er interesseret i uden at skulle give et meget stort millionbeløb for den. Vi kom hurtigt frem til, at det ikke ville være det værd for os«, siger Vibeke Marott.
For Vibeke Marott og Morten Skovgaard føles livet i deres leje-lejlighed i Ørestad imidlertid langt fra som et andetvalg, understreger de.
For selvom de »nok havde valgt et sildebensparketgulv«, hvis de selv havde haft mulighed for at lægge gulv i lejligheden, så kommer livet som lejer med en lang række friheder, som ægteparret i dag ville have meget svært ved at give afkald på.
»At bo til leje sætter jo nogle begrænsninger i forhold til at indrette tingene på sin egen måde, og det har jeg da lige skullet vænne mig til efter at have boet i eget hus i 25 år. Men sværere har det faktisk ikke været«, siger Vibeke Marott og uddyber:
»Man vænner sig bare hurtigt til, at det nu engang er sådan, det er, og så er det jo utroligt rart, at man altid bare kan ringe til ejendomsselskabet, hvis der skulle opstå et problem. Al den tid og alle de penge, vi brugte på vedligeholdelse i det gamle hus ... Den tid og de penge kan vi jo bruge på alt muligt andet nu«.
Ægtemanden Morten Skovgaard stemmer i.
»Jeg brugte rigtig meget tid på vedligehold i det gamle hus. Ofte var det jo som at have to gange fuldtidsarbejde, for når jeg kom hjem, var der altid et eller andet, der skulle ordnes. Det er en stor befrielse aldrig at skulle tænke på at klippe hæk, slå græs eller male hegnet«, siger han.
Den nyvundne fritid bruger parret bl.a. på deres børn og børnebørn, på at gå ture i København og den nærliggende natur og på koncerter – ikke mindst i Royal Arena, der ligger et afslappet stenkast fra parrets lejlighed, og som de besøger mindst fire gange om året.
»Når vi går ud af Royal Arena, skal vi bare lige et smut bagom, og så er vi hjemme. Det er den fedeste følelse«, siger Vibeke Marott, og Morten Skovgaard er enig:
»Når vi var til koncert herinde, mens vi stadig boede i Havdrup, kunne vi risikere først at være hjemme klokken halv fire om natten, fordi der var så meget kø. Det er noget af en luksus, sådan som vi har det nu«.
Morten Skovgaard – der har arbejde som ejendomsfunktionær i Tårnby ti minutters cykeltur fra lejligheden – oplever desuden en vis stille fryd, når han om morgenen tænker på den endeløse række af biler, der kæmper om pladsen ud mod Køge Bugt Motorvejen.
»Et cirkus« han selv ofte tog del i, da parret boede i Havdrup, og han havde arbejde som tømrer.
»Al den tid jeg har spildt gennem årene på at sidde i kø på den motorvej ... Det er godt at vide, at det er slut«, siger han.
Balder Danmark er et dansk ejendomsselskab, der udspringer af det svenske, børsnoterede selskab, Fastighets AB Balder, som blev grundlagt i 2005, og som i alt ejer 2.050 investeringsejendomme.
Balder Danmark bygger, udvikler og administrerer ejendomme i hovedstadsregionen og ejer 22 beboelsesejendomme med over 4.400 lejeboliger. Derudover ejer virksomheden flere erhvervsejendomme, herunder seks hotelejendomme og Cirkusbygningen i København.
Virksomheden blev i 2025 kåret som ‘Årets ejendomsvirksomhed’ af brancheorganisationen EjendomDanmark. Prisen blev tildelt for Balder Danmarks »konstante fokus på fællesskaber og kundetilfredshed«.
Penge ud ad vinduet?
Når Vibeke Marott og Morten Skovgaard i dag har valgt at leje fremfor at eje, handler det til syvende og sidst om, at de på den måde vinder nogle friheder og muligheder, som det ellers ville være for dyrt at købe sig til, siger de.
Parret kender ellers godt til fordommen om, at husleje pr. definition er lig med penge ud ad vinduet. Men de deler den ikke.
»For os føles det overhovedet ikke sådan. Vi ved, hvad vi får, og vi ved, hvad vi skal give hver eneste måned. Det er der rigtig meget frihed i. Og den frihed er rigtig meget værd«, som Vibeke Marott formulerer det.
Også Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videnscenter mener, at opfattelsen af husleje som ’penge ud ad vinduet’ er misforstået. Han fremhæver bl.a. en øget likviditet og en større fleksibilitet som stærke argumenter for aktivt at vælge et lejemål fremfor en ejerbolig.
»Det der med at en lejeaftale bare er penge ud ad vinduet, er lidt noget underligt poppet snak. Du betaler jo for den boligtjeneste, som boligen giver, og i bestemte faser af dit liv kan der være meget fornuft forbundet med at vælge netop den løsning«, siger Curt Liliegreen, der bl.a. også peger på risikoen for i perioder at blive »stavnsbundet« i en ejerbolig i forbindelse med økonomiske kriser.
»Det prøvede jeg selv efter ‘kartoffelkuren’ (en række økonomiske stramninger indført af Poul Schlüters regering, der skulle begrænse privatforbrug og boliglån og dermed dæmpe overophedningen af dansk økonomi, red.) i 1986. Dengang sad jeg i en mindre ejerlejlighed, men havde brug for mere plads. Jeg måtte imidlertid blive nogle år længere, end jeg ønskede, fordi boligen ganske enkelt ikke kunne ikke sælges til mere end belåningen. Hvis jeg i stedet havde været lejer, havde jeg haft en helt anden frihed«.
Spørger man Curt Liliegreen, vil forholdet mellem leje- og ejerboliger i Danmark over de kommende mange år fortsat udvikle sig i lejeboligernes favør.
Til andre, der går med tanker om at tage springet fra at være ejer til at blive lejer, er rådet fra Vibeke Marott simpelt:
»Spring ud i det. Det gode ved at leje er jo, at man ikke er bundet samme måde, som man er som ejer«, siger hun.