To generationer mødes i mørk balletklassiker:
»Det er det allersmukkeste, den yndige ballet, der skal slås ihjel. Det er jo forfærdeligt!«
I et dunkelt scenerum på Bellevue Teatret bliver en psykologisk thriller vækket til live. To af landets mest markante balletdansere mødes her, den ene på scenen, den anden i instruktørstolen. Med næsten et halvt århundrede imellem sig har Vivi Flindt og Alban Lendorf begge sat et tydeligt aftryk på dansk ballet i hver sin tid. Sammen udforsker de nu, hvordan samarbejde på tværs af generationer kan styrke scenekunsten.
Alban Lendorf når knap at lande fra sit spring, før Vivi Flindt står ved hans side. Med en kærlig gestikulation viser hun ham til side, og snart danser den 82-årige instruktør yndefuldt hen over scenen, alt imens hun nynner sig gennem de musikalske cues. Alban Lendorf følger hende opmærksomt; hvert et trin og vending memoreres. De vender sekvensen hurtigt i et sprog, der kun kan læres gennem et liv i balletten.
»Lad os lige se Flemmings«, siger Vivi Flindt efter en kort pause. »Det er fra hestens egen mund«.
På en computer under en barre på scenen følger de nøje dansernes trin i en optagelse fra den originale opsætning af Flemming Flindts ikoniske ballet ’Enetime’ fra 1963, der i dag har opnået klassikerstatus. Efter hans død har Vivi Flindt overtaget ansvaret for sin afdøde mands værker, en opgave hun tager på sig med ærbødighed – også nu, hvor hun skal instruere ’Enetime’ som en del af årets Sommerballet på Bellevue Teatret.
Efter et par minutter gør danserne, der udover Alban Lendorf tæller Astrid Elbo og Elisabeth Vincenti, sig igen klar til en ny gennemgang af de trin, de netop har lært. Vivi Flindt har sat sig til rette på en stol i udkanten af scenerummet, hvorfra hun følger balletdanserne svæve gennem den dystre scenografi. Hun bærer et liv i balletten i kroppen. Fra tiden som først balletbarn, siden korps- og solodanser på Det Kongelige Teater og herefter som instruktør og danselærer herhjemme såvel som internationalt. Intet står stille på hende. Mens hendes fingre med sirligt rødlakerede negle svævende følger musikkens forløb, danser fødderne med i små, taktfaste trin og med et svaj over vristen i en pointe, som kun en erfaren balletdanser kan mestre.
Et lille håb om at danse sammen
Der er knap et halvt århundrede mellem Alban Lendorf og Vivi Flindt, og selv om de tilhører to vidt forskellige generationer, har de én grundlæggende ting til fælles; kærligheden til balletten. De er begge uddannet fra Det Kongelige Teaters Balletskole og er gennem deres karrierer hver især blevet hyldet for deres unikke talent. I sin tid som aktiv danser skubbede Vivi Flindt til grænserne for, hvad der kunne lade sig gøre i dansk ballet ved blandt andet at danse nøgen i værket ’Dødens triumf’ i 1970’erne. Et værk, der også var koreograferet af Flemming Flindt, som hun var gift med i 25 år.
Selv om 35-årige Alban Lendorf er en af den nyere generations helt store dansere – og endda er blevet kaldt et af de største talenter i dansk ballet i 50 år – stråler han af ydmyghed og respekt, da han sidder og sipper af en tiltrængt kop kaffe ved siden af Vivi Flindt mellem prøverne.
»Jeg har jo kendt til Vivi, siden jeg var helt lille. Og jeg har selv set dig i rollen som pianisten i ’Enetime’, da jeg var meget ung«, husker Alban Lendorf.
»Ja, det har du sikkert«, siger Vivi Flindt. Hun har danset netop den rolle flere gange, end hun kan tælle.
»Ét er at lave denne her forestilling, hvilket er en drøm«, fortsætter Alban Lendorf.
»Men det er også en drøm bare at arbejde med Vivi. Jeg havde et lillebitte håb om, at hun skulle være med på scenen som pianisten – hvis du nu kunne og havde lyst«, siger han og vender sig mod Vivi Flindt, der griner lidt ved tanken.
»For et par år siden kunne jeg godt have gjort det, men nu synes jeg ikke, at jeg har stamina mere. Man må kende sin tid«, svarer hun.
»Det var udelukkende mit eget ego, der gerne ville have været på scenen med Vivi Flindt. Hun er en legende«, siger Alban.
»Men nu får vi i det mindste lov at arbejde sammen, og jeg kan give så meget af min viden videre som muligt«, siger Vivi.
»Ja«, svarer Alban, »og jeg elsker hvert et øjeblik«.
- F. 1943 (82 år) og tilhører dermed ’mellemkrigs-generationen’
- Dansk instruktør og tidl. balletdanser
- Uddannet på Det Kongelige Teaters Balletskole og blev herefter ansat ved Den Kongelige Ballet fra 1967 til 1978 som solodanserinde
- Gift fra 1970 til 1995 med balletmester Flemming Flindt, som skabte en række moderne værker, hvori hun dansede, hvilket for alvor gjorde Vivi Flindt til et ikon i dansk ballet
- Har i løbet af sin karriere boet, danset og undervist i bl.a. USA, hvor hun har været gæsteprofessor ved Cincinnati Universitet i Ohio
Scenografien er af David Gehrt og Ida Grarup, der er kendt for deres arbejde på ’Erasmus Montanus’, der i 2017 modtog en Reumert for bedste scene-design
- Gennem sit liv har hun rejst rundt og opsat Flemming Flindts værker over hele verden
Som ung dansede Vivi Flindt blandt andet med den verdenskendte balletstjerne Rudolf Nureyev på Det Kongelige Teater og på turné i USA.
Foto: Henrik Steen Pedersen
Mesterlæretraditionen lever
Overleveringen af erfaringer mellem generationer er et grundlæggende og tidløst kendetegn ved balletverdenen, fortæller Alban Lendorf og Vivi Flindt. Deres nuværende samarbejde minder dem begge om den mesterlæretradition, der dominerer undervisningen på Balletskolen.
»Vores uddannelse er jo særlig. Den viden, du får, bliver du fodret med af de ældre«, siger Alban Lendorf.
Ifølge Vivi Flindt har der i balletten ikke været tradition for at nedskrive viden, da dansere generelt udtrykker sig bedre med kroppen end med ord.
»Og når vi dansere er færdige med vores egen scenekunstneriske karriere, går vi ofte over til enten at undervise eller instruere. Det vil sige, at vi har mulighed for at videregive alle de erfaringer, vi har haft, til den næste generation. Det er en naturlig del af vores métier, så på den måde har vi altid haft stor glæde af at arbejde på tværs af generationer«, fortæller hun.
Deres baggrund og erfaringer som dansere ved både Den Kongelige Ballet og forskellige internationale kompagnier udgør en fælles reference for de to. Og selv om deres liv uden for prøvesalen i dag er vidt forskellige, er én ting fælles for alle balletdansere uanset alder:
»Man er én person, når man står uden for døren til teatret, og man er danser, når man træder ind«, siger Vivi Flindt.
Hvor man i andre brancher taler om generationskløfter, oplever de to dansere deres samarbejde som en gave, der gives videre på tværs af generationer. Vivi Flindts livserfaring og kropslige erindring af værket danner selve grundlaget for hendes instruktion af Alban Lendorf – og dermed også hans fortolkning af rollen som danselæreren i ’Enetime’.
»Det er en stor, vidunderlig dialog. Lige nu skal jeg kun lære danserne en masse trin, musikalske detaljer og finesser, og hvad rollen psykologisk indbefatter. Og så skal de vokse med rollerne og udfolde deres samhørighed på scenen«, siger Vivi Flindt om samarbejdet med de unge dansere.
Det er kun anden dag med prøver, og der er stadig mange trin, der skal memoreres og perfektioneres før premieren 16. august. Det er nemlig først i det afsluttende arbejde, at værkets unikke, urovækkende og dystre skønhed for alvor viser sig.
- F. 1989 (35 år) og tilhører dermed ’millenial-generationen’
- Dansk balletdanser, skuespiller, underviser og instruktør uddannet på Det Kongelige Teaters Balletskole
- Har i sin karriere været solodanser ved Den Kongelige Ballet og American baller Theatre i New York
Ballet møder Hitchcock
I modsætning til de klassiske balletter som ’Svanesøen’ eller ’Blomsterfesten’, der udspiller sig i romantiske og eventyrlige universer, giver ’Enetime’ et råt og intenst indblik i menneskelige relationer i et kammerspil, der konfronterer publikum fremfor blot at underholde. Balletten er baseret på Eugène Ionescos skuespil fra 1951 af samme navn, som Flemming Flindt omskrev og koreograferede i 1963.
»Flemming var i Paris, hvor Eugène Ionescos forestillinger gik. Han så ’Enetime’, der på fransk hedder ’La leçon’, og tænkte straks, at det var et fantastisk oplæg at lave en ballet over«, fortæller Vivi Flindt.
»Ionesco kunne faktisk slet ikke lide ballet, så han sagde lidt koldblodigt til Flemming: ”Young man, gå hjem, og skriv ned, hvad du har tænkt dig”. Det gjorde han så, og da han vendte tilbage, lød svaret fra Ionesco: ”Hvornår begynder vi?”«.
I det oprindelige værk skildres forholdet mellem en matematiklærer og en elev, men Flemming Flindt så et potentiale i at flytte fortællingen til en anden arena, der lå ham personligt nært: en dansesal.
»Dramaturgisk er det virkelig godt tænkt. Det bliver meget mere dramatiseret, fordi det er det allersmukkeste, den yndige ballet, der skal slås ihjel. Det er jo forfærdeligt!«, siger Alban Lendorf og fortsætter:
»Nogle gange kan ballet godt være meget abstrakt, men denne her er meget fortællende. Det er nærmest et teaterstykke, vi siger bare ikke noget«.
’Enetime’ er blevet en nyere klassiker og en stor international succes, der konsekvent opføres på scener verden over. Med sit groteske og absurde univers er ’Enetime’ et unikt værk, der ligger langt fra de traditionelle narrative balletter med feer, prinser og sylfider, der ellers har domineret balletscenerne.
»’Enetime’ er en slags gyser, en psykologisk thriller. Det findes ikke rigtig i balletten. Det kan være, at der findes en anden ballet som denne her, i så fald kender jeg ikke til den. Den starter nærmest som en Alfred Hitchcock-film«, siger Alban Lendorf.
Han husker, at det visuelle udtryk og værkets psykologiske intensitet satte sig dybt i ham, da han for første gang så værket som barn.
»Jeg var ikke så gammel, måske 12-14 år, og hårene rejste sig på mig. Jeg gik ud af teatret og tænkte bare: ”Hold da kæft, mand!”«.
Den mørke tone gennemsyrer også scenografien, der med sine falmede vægge og uklare spejle skaber en følelse af et sted, hvor dystre hemmeligheder lurer under overfladen. Scenografien bygger på Bernard Daydés originale design og er inspireret af 1960’ernes faldefærdige, parisiske dansestudier.
Temaerne er stadig højaktuelle
Det er 62 år siden, at ’Enetime’ blev opført for første gang. Den var banebrydende i sin tid, men hvad siger den os i dag?
Alban Lendorf: »Det er jo en provokerende ballet, og den er måske mere relevant end nogensinde. Det er et stykke, der afspejler magtdynamikker, der stadig eksisterer rundt omkring i verden«.
Vivi Flindt: »I 2021 lavede jeg ’Enetime’ i Düsseldorf. MeToo var begyndt at glide i baggrunden, men reaktionen på forestillingen var alligevel meget voldsom. Folk havde svært ved at forholde sig til dominansen mellem danselæreren og eleven og den måde, det hele kulminerer i forestillingen. Det talte jo pludselig ind i et meget stort politisk spørgsmål på en måde, det ikke havde gjort tidligere«.
Alban Lendorf: »Jeg synes også, at vi har en pligt til at vise det, der sker i verden, på teatret, så publikum går derfra med noget at tænke over«.
Vivi Flindt: »Mange siger, at de ikke bryder sig om ballet, fordi de ikke forstår det. Til det svarer jeg: ”Hvad er der at forstå?”. Når man ser en dramatisk forestilling som denne her, fortæller danserne det hele. I stedet for at bruge ord bevæger de sig bare. Du kan sagtens se ballet. ’Enetime’ handler grundlæggende om den menneskelige tragedie; ikke at finde lykken. Og det psykologiske spil findes overalt«.
Som dagen på teatret skrider frem, begynder de trin, der før var løsrevne, at falde i hak. Musikken passerer elegant gennem kroppen på Alban Lendorf og de andre dansere. Vivi Flindts blik følger ham nøje. ’Enetime’ er for dem ikke blot et givende samarbejde mellem to kunstnere, men også en påmindelse om, at noget af det mest værdifulde, man kan give hinanden på tværs af generationer, er tid og viden.
Derfor har Alban Lendorf et særligt råd til sin egen såvel som yngre generationer:
»Nyd, når der er ældre, der gider bruge tid på dig. Det kan godt være, man synes, det er hårdt at få rettelser eller at få at vide, man har lavet fejl. Men i virkeligheden er opmærksomheden det største kompliment. Den værste fejl man kan begå, er at tro, man ved det hele«.
SOMMERBALLET 2025
Premiere 16. august kl. 17. Spiller i august og september.
Med Flemming Flindts Enetime instruerer Vivi Flindt for allerførste gang Sommerballet på Bellevue Teatret.
Enetime danses af Alban Lendorf, Astrid Elbo og italienske Elisabeth Vincenti og er første del af årets Sommerballet, som i alt består af fire balletforestillinger - blandt andet verdenspremieren på Alessandro Sousa Pereiras STOL – A Matter of Trust med ti dansere fra Balé Teatro Guaíra, som også danser publikumssuccesen Castelo.
Roland Petits Le Jeune Homme et la Mort med Alban Lendorf og Astrid Elbo spiller for allersidste gang på Bellevue Teatret. Anmelderne skrev:
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – Kulturkupeen
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – Kulturinformation
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – CPH Culture
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – WRDSMTH
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – SN.dk
Scoop! – Weekendavisen
Sommerballets fire balletforestillinger spiller sammen og hver for sig i august og september, inden alle fire spiller samlet som Sommerballet Maraton på Bellevue Teatret:
7. september kl. 15.00
11. september kl. 19.00
14. september kl. 15.00
Sommerballet Maraton spiller desuden som en del af Aarhus Festuge i Musikhuset Aarhus 3. september kl. 19.30.
Køb billet her