0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

Alting startede med en rulle tape for DIY-kvinden Sif Steendahl Grandorf – i dag lever hun af sin passion

9. april 2020

Et tv-program gav Sif Grandorf modet til at lytte til sit kald. I dag lever hun af sin passion for gør-det-selv-projekter og innovative, funktionelle indretningløsninger. Hendes drøm er at få danskerne til selv at tage fat, genanvende materialer og optimere den plads, de har.

Der hersker en særlig ro i Carlsberg Byen, da vi en eftermiddag i marts har taget turen derud. Her er ingen dyttende biler eller cykelstis-diskussioner. Og på en bænk i bykvarteret sidder den 33-årige interiør- og indretningsdesigner Sif Steendahl Grandorf og venter på os – roligt tilbagelænet i en kegle kølig forårssol. Hun kommer direkte fra et byggemarked, fortæller hun. Og den lille pause i solen er derfor intet mindre end en parentes i hendes dag.

I øjeblikket er hun nemlig travlt beskæftiget med at udtænke og bygge funktionelle og æstetiske løsninger i en lejlighed, hvilket er noget af det, hun elsker allermest. Og så er der ikke tid til at dandere den. Det er nemlig først inden for de seneste år, at Sif Steendahl Grandorf, der i fjor deltog i TV-programmet ‘Nybyggerne’, har formået at gøre sin passion til profession. Noget, hun aldrig troede var muligt.

Gamle bygninger med nye naboer

Sif Steendahl Grandorf rejser sig og bevæger sig ind gennem Carlsberg Byen. Hun er iført farverige mønstre fra kælder til kvist, ned ad ryggen hænger en lang flettet hestehale og ud af hendes lomme stikker en blyant og en tommestok hovedet frem.

»Siden jeg er begyndt på det her projekt i Carlsberg Byen, er jeg bare blevet opmærksom på så mange små oaser, jeg ikke anede var her«, siger hun, da vi bevæger os ind gennem bykvarterets midte, hvor små pladser og parker popper op mellem nybyggeri og gode gamle klassikere som Maskincentralen, Kedelhallen, Kridttårnet og Maltmagasinet.

»Der er noget helt fantastisk over at være del af noget, der er så meget i udvikling. Hver dag, jeg møder ind, er der sket noget nyt«, siger hun og halser lidt over afskærmningen ind til en af de mange byggepladser.

Der sker noget, når fremtidens byggeri møder fortidens, siger Sif Steendahl Grandorf. Men særligt de gamle, historiske bygninger bringer noget, der fanger hendes fascination, siger hun og afbryder sig selv for at pege på den gamle Lagerkælder 3, der er udsmykket med kæmpestore kurvede guldskiver, der minder om bunden af en ølflaske, på facaden.

»Se bare den der. Det er jo den vildeste bygning, der bare emmer af historie«, siger hun med løftede øjenbryn og tilføjer:

»Der er noget over de her historiske bygninger. Ægte er sådan et mærkeligt ord. Men for mig er det meget det, det handler om. For mig bliver det hele mere levende, når fortiden titter frem. Det helt nye kan være så sjælløst«.

En cirkulær skabertrang

Og det er netop mødet mellem det nye og det gamle, der er gennemgående i Sif Steendahl Grandorfs arbejde som interiør- og indretningsdesigner. Hun har altid elsket at gå på opdagelse i genbrugsbutikker og på affaldsstationer, hvor hun ikke så sjældent finder noget, der får idéerne til at blomstre. Det giver hende nemlig muligheden for at videreføre liv, sjæl og historiefortælling, som ellers var røget på forbrændingen, forklarer hun.

»Man kan godt få lidt ondt i hjertet af at se, hvor meget fedt der bliver smidt ud. Det er så sindssygt ærgerligt, for der er uanede muligheder for at give gamle ting nyt liv – skære en gammel bordplade ud til lækre hylder eller finde materialer til at bygge en ny bænk for eksempel«, siger hun og fortæller, at køkkener er et godt eksempel på et rum, man kan give en kæmpe forvandling uden at smide 200-400.000 kr. og smide kilovis af materialer på lossepladsen.

»Man kan jo sagtens nøjes med at skifte bordpladen eller lægge linoleum på den eksisterende. Eller man kan hive de gamle overskabe ned, sætte hylder op og give skabsfronterne nye greb. Maling og små detaljer som lister og greb kan forvandle et helt udtryk«, siger hun og tilføjer:

»Der er vildt bæredygtigt at re-designe og upcycle materialer. Og nogle gange handler det bare om at se på det, man har, på ny«, siger hun og fortæller, at hun netop har fundet et gammelt metalbord »med de smukkeste håndlavede hyldeknægte«, som hun nu overvejer at bruge i den lejlighed, vi er på vej op i.

Hjemmevant vader hun hen over støvede byggematerialer, trækker i en neongul vest, smider en sikkerhedshjelm på hovedet og åbner så døren til den stillads-elevator, der skal fragte os op på fjerde etage af Mineralvandsfabrikken.

I den gamle bygning blev der engang produceret, tappet og lagret sodavand, indtil kulsyren for godt 10 år siden blev erstattet af et sitrende kulturliv med Dansehallerne og Carlsberg Byens Galleri og Kunstsalon. Og nu får den historiske bygning et nyt skud kulsyre, når 20 lejligheder, tegnet af den danske stjernearkitekt Dorte Mandrup, i slutningen af året står klar på top-etagen. Og det er én af disse lejligheder, Sif Steendahl Grandorf har fået til opgave at indrette med fokus på bedst mulig udnyttelse af kvadrat- og kubikmeter.

At bygge i og med historien

På fjerde etage ligger eftermiddagssolen blødt ind over tagryggene, og et sted mellem bjælker, afdækningsplast, overtøj og 7-up-dåser summer Medina fra en radio, da vi træder ud af elevatoren.

»Nå, er I ved at være færdige derinde?«, spørger en mand med en smøg i mundvigen.

»Forhåbentlig fredag«, svarer Sif Steendahl Grandorf smilende med et sæt krydsede fingre foran sig, før hun fortsætter ned gennem det atrium, der adskiller de nyrenoverede boliger med vinduespartier fra gulv til loft.

»Det bliver lejligheder, hvor man virkelig bor tæt. Både med sine naboer. Men også i selve lejligheden«, siger Sif Steendahl Grandorf og træder ind i den 98 kvadratmeter store to-plans lejlighed, der udelukkende er udstyret med én dør, der fører til toilettet.

»Jeg elsker, at lejligheden er både er virkelig moderne tænkt – ét stort rum med masser af lys og rå, naturlige materialer«, siger hun og fejer hen over køkkenets mørke marmor-bordplade og egetræspaneler, før hun fortsætter:

»Men historien, den gamle sjæl, er her stadig«, siger hun.

Sif Steendahl Grandorf fortsætter op ad trappen til første-etagen, hvor bygningens originale runde vindue er bevaret. »Det her vindue er jo så smukt. Og jeg synes, det er helt fantastisk at tænke på, at der er så mange andre, der igennem tiden har kigget ud ad det«, siger hun og fortæller, at hun i øjeblikket arbejder på at lave et indbygget skrivebord, så man kan sidde og kigge ud over byen, når man arbejder.

Sif Steendahl Grandorf har allerede specialbygget to møbler til lejligheden. En vægreol med indbygget sofa. Og en lang opbevaringsskænk, man kan sidde på under lejlighedens trappesats, hvor man både kan sidde og tage sko på eller sludre med dem, der laver mad, fortæller hun.

»Man kan hurtigt ende med at tage den lidt på autopilot, når man indretter. Så tænker man måske: Okay, vi skal have et spisebord, en sofa og en reol, og det fylder så og så meget«, siger hun og fortsætter:

»Men det vil jeg gerne være med til at udfordre, så vi kan begynde at lege lidt med det. Kan man måske indtænke et bord i reolsystemet i det lille køkken? Eller hvad med at hæve sengen, så der er plads til skuffer nedenunder. Der er så mange muligheder for at optimere«, siger hun og fortæller, at det er den form for gør-det-selv-projekter, hun selv synes er sjovest.

Hvis du scroller lidt ned, kan du se en video, hvor Sif Steendahl Grandorf - iført beskyttelsesbriller og hjelm - fortæller om de to møbler, hun har designet og bygget specielt til lejligheden i Mineralvandsfabrikken.

Selvgjort gør-det-selv-kvinde

Sin passion for at skabe, bygge og optimere, havde Sif Steendahl Grandorf aldrig drømt om skulle kunne gå hen og blive hendes profession. For selv om gør-det-selv-projekter altid har været Sif Steendahl Grandorfs helt umiddelbare talent, så var det først sidste år, hun for alvor turde springe ud som professionel interiør- og indretningsdesigner med virksomheden LeSifre Design, fortæller hun.

»Det har altid været min hobby at bygge og redesigne. Jeg har hele mit liv fået værktøj i fødselsdagsgave af mine forældre. Og alle de steder, jeg har boet, har jeg bygget møbler«, siger hun og fortæller, at hun i en periode boede på et værelse i en herskabslejlighed på Fælledvej, hvor der var så højt til loftet, at hun kunne bygge en hel etage mere derinde. Så det gjorde hun – med en trappe lavet af gamle skuffedarier.

Men selv om hun år efter år overvejede at søge ind på Designskolen, blev det aldrig til noget. Hun vidste, at det var det, hun var allerbedst til. Og netop derfor turde hun ikke. For tænk nu, hvis hun fik et afslag.

I stedet begyndte Sif Steendahl Grandorf at spille en masse teater. Hun uddannede sig til lærer. Og med pigebandet TAKforSIDST nåede hun også at få en stor pladekontrakt.

»Jeg gjorde alt muligt andet, jeg syntes var sjovt. Men det der med at forfølge den ægte drøm, det turde jeg ikke«, fortæller hun.

En rummelig opvækst

Selv om Sif Steendahl Grandorf i dag arbejder med at pladsoptimere og skabe multifunktionelle løsninger i små rum, så kommer hun selv fra et hjem, hvor pladsen mildest talt ikke var en mangelvare.

Hun voksede op i et kollektiv på en gård mellem Ballerup og Frederikssund, i det, hun betegner som »en stor legeplads«. Her boede de fem familier – 10 voksne og 12 børn – som ikke så sjældent havde gang i gør-det-selv-projekter og fælles arbejdsdage, hvor de kalkede husmure, reparerede tag eller byggede nye folde til fårene.

»I mit barndomshjem var der både et høloft, en fodboldbane, en ridebane, en kælder, søer, skove og frodige marker, store fællesstuer og en masse forskellige børneværelser. Og jeg tror, at det har haft stor betydning for mit blik på indretning at vokse op med så mange universer, så mange forskellige rum«, siger hun og fortæller, at hun tidligt var interesseret i at indrette hjemmet på ny.

»Vi havde et kæmpe værksted og en kælder fuld af gamle malerbøtter. Og jeg kan huske, at jeg ret hurtigt bare fik lov til at gå amok. Jeg blandede farver ud af de malingrester, der var i kælderen. Malede tit mit værelse en ny farve. Og begyndte ret tidligt at lege med at bygge mine egne møbler«, siger hun. Først i papir senere i træ.

Ligesom så mange andre børn i start 90’erne, legede Sif Steendahl Grandorf med Playmobil – de små LEGO-lignende plastiksamfund. Men det krævede ikke dyre tilkøb af frisørsaloner og dyrehospitaler, køkkenøer og sofaarrangementer. Nej, hun byggede selv de byer, de små plastikfigurer skulle leve i.

»Jeg kunne bruge hele dage på at bygge huse i flere etager og indrette dem så hyggeligt og lækkert som muligt med møbler, jeg selv lavede«, siger hun og fortæller, at det hele på mange måder startede med tape.

»Jeg byggede alt med tape, karton, og hvad jeg ellers kunne finde. Stole, sofaer, køjesenge. Og en dag overtog skruemaskinen, som jo i bund og grund kan det samme som tapen: samle to materialer«, siger hun.

  • Kollektivet. Sif på forreste række, nummer to fra venstre. Foto: Privat

  • Sif med papir og saks. Foto: Privat

#fraboligbloktilfuckinggodt

Det var imidlertid først, da Sif Steendahl Grandorfs lillesøster for nogle år siden flyttede ind i en lille lejelejlighed på Nørrebro, at storesøsters DIY-evner fandt ud i offentligheden.

»Vi besluttede os for at forvandle det her grimme, kønsløse nybyggeri til noget fuld af liv. Så jeg startede med at beklæde alle væggene med træ og lavede en ret fantastisk seng med indbygget opbevaringsplads og gamle runde vinduer i«, siger hun og fortæller, at de løbende lagde videoer ud på hendes Instagram-profil under navnet #fraboligbloktilfuckinggodt. Og kort derefter tikkede den første professionelle job-forespørgsel ind.

»Min barndomsven fra kollektivet kontaktede mig og spurgte, om jeg havde lyst til at sætte hans gamle lejlighed inde i Grønnegade i indre København i stand. Så den overtog jeg i to måneder, hvor jeg lavede projektet #projektgrønnegade, hvor jeg udelukkende indrettede med genbrug. Det blev det sygeste og flotteste værk, jeg nogensinde har lavet. Og jeg kan huske, at min kammerat sagde: »Sif, det her projekt er måske dit første professionelle projekt. Men det bliver ét ud af tusinder«, siger hun smilende og fortæller, at det samtidig var her, hun blev bevidst om, at der var noget, der hed ‘Nybyggerne’.

»Jeg tænkte bare »shit mand, det her skal jeg jo«, og så meldte jeg min kæreste Mathias, der har absolut ingen aktier i design, indretning og byggeri, og jeg til. Han sagde ja uden at høre efter, og pludselig skulle vi være med i et tv-program«, fortæller hun.

De vandt ikke det hus, der var hovedpræmien i tv-programmet. Men i dag er Sif Steendahl Grandorf ikke bare sindssygt glad for, at de deltog. Hun er samtidig vildt taknemmelig for, hvad det satte gang i. Det blev nemlig det skub, hun havde brug for for at kickstarte sin drøm.

I dag bor Sif , hendes kæreste og deres lille baby i en kvistlejlighed i Istedgade på Vesterbro. Hjemmet er over flere omgange blevet renoveret og redesignet, fortæller hun. Men indretningen blev endnu engang kastet op i luften for et halvt år siden, da parret blev forældre.

»Jeg har i forvejen revet stort set alle vægge ned, så vores 75 kvadratmeter føles større. Men efter Eyvind er kommet til, har jeg fået lyst til at gøre hele vores hjem til en legeplads til ham«, siger hun og fortæller, at hun netop er blevet færdig med et 10 meter langt møbel i deres entre, som både fungerer som siddeplads, opbevaring og klatrebane.

  • Skitse model af møbel på Fælledvej. Foto: Privat

  • Skitse af Sifs entre-møbel. Foto: Privat

At bruge hovedet med hænderne

Det hviner fra en bajonetsav, der er i færd med at klargøre området, hvor lejlighedens hoveddør skal sidde, og vi rykker derfor hen til lejlighedens største vinduesparti, der også er originalt. Sif Steendahl Grandorf sætter sig på en stol og ser ud over byen.

I dag er hun i en position, hvor hun får lov at lave det, hun brænder allermest for. Hun arbejder med et indretningskoncept, der bygger på pladsoptimering, det multifunktionelle og det bæredygtige. Og det er en glæde, hun virkelig gerne vil dele med andre.

»Jeg har en kæmpe vision om at lære fra mig og bakke danskerne op i, at de sagtens kan selv«, siger hun og fortæller, at hun derfor har startet en række workshops op, hvor andre kan lære at designe smarte pladsbesparende indretningsløsninger derhjemme.

»De sidste årtier har været ekstremt boglige, akademiske og digitale, og det er som om, det har resulteret i en søgen på de gode gamle arbejdsgange, hvor hænderne bliver brugt – hvor man hugger sit brænde, bager sit brød og bygger sit eget bord. Det at kunne gøre tingene selv – skabe, forny, reparere og skabe løsninger – giver en uafhængighed, jeg tror, vi hungrer lidt efter«, siger hun og fortsætter:

»Det er som om, at vi nu søger lidt tilbage til det taktile, og hvordan vi kan bruge vores hoved med hænderne. Og jeg vil gerne være med til at starte en bevægelse tilbage til det gode, gamle håndværk. At man sagtens kan gøre det – også selv om man, som jeg, ikke er uddannet håndværker. For der er en kæmpe glæde i at gøre det selv. At kunne kigge på sin reol, sin hylde eller sit sofabord og kunne sige: »Det der er min kreation«. Jeg tror virkelig, vi vokser af selv at skabe«.

Når det perfekte er yt

Vi skal med andre ord ikke være så bange for at tage fat, siger Sif Steendahl Grandorf. Man kan altid dække sine fejl – lappe et hul eller male. Og i virkeligheden handler det langt hen ad vejen om at vade en stor bue uden om kapløbet for det perfekte, mener hun.

»Der er så meget pres på os i forvejen. Vi skal være den bedste kæreste, kollega og studerende. Vi skal se ud på en bestemt måde. Have en bestemt selvfølelse. Og indrette os på én bestemt måde. Og hold op, hvor er der meget at leve op til, og hvor er det let at fejle, når man spejler sig i noget, der er så perfekt og poleret som på de sociale medier«, siger hun og tilføjer:

»Og hvornår er man god nok? Når vi alle går i det samme tøj, interesserer os for det samme, og bor i hjem, der ser helt ens ud?«.

Sif Steendahl Grandorf går gennem lejligheden og stiller sig foran trappen til overetagen. Hun fortæller, at hun netop selv har været frustreret over, at de helt perfekte 5,5 meter lange gardiner, hun havde forestillet sig skulle hænge og dække hele det store vindue i lejligheden, ikke lige blev en realitet. Her må hun nøjes med det næstbedste, erkender hun smilende.

»Det der, med at bryde med forestillingen om det perfekte, er noget, vi alle sammen skal øve os i. Også mig. For jeg tror, det smadrer et samfund. Vi skal turde gå efter det, vi vil, uden at tænke på, om det nu er godt nok«.

Flyt ind i historien

I Carlsberg Byen får alle de fredede bygninger nyt liv, men det er kun én af dem, der også bliver indrettet til beboelse: Mineralvandsfabrikken fra 1920’erne.

Læs mere her