Velfungerende bykvarterer kræver god infrastruktur. Det ved vi. Men byudvikling handler også om at bevare og skabe liv, sjæl og identitet. Og her har kunst og kultur en afgørende betydning.
Solen står skarpt fra en tiltrængt skyfri himmel, da vi på en af årets første forårsdage bevæger os gennem de fire store elefanter, der leder ind til Københavns gamle brygger-kvarter. Her render mænd iført neonveste og hjelme rundt og bygger på fremtiden side om side med bygninger, der har overværet københavnerlivet gennem generationer.
Og samme umiddelbare tidsalder-clash finder man i én og samme bygning placeret i midten af Carlsberg Byen. Her har noget så moderne som internationalt samtidskunst fundet ind i Kridttårnet, kvarterets knapt 140 år gamle fredede fyrtårn, der står som en lille middelalderfæstning midt i et nyopført boligkvarter.
»Det er lidt som et rumskib, der er landet midt i det hele«, siger Mamie Beth Cary smilende, da vi træder ind ad døren til det schweiziske galleri von Bartha, der siden vinter har genoplivet Kridthusets historiske 75 kvadratmeter, der i tidernes morgen tjente som portnerbolig.
Her har moderne og samtidskunst nu fundet ind på hvidmalede vægge mellem de sprossede vinduer, portneren i slutningen af 1800-tallet kunne se ud ad. Og det er rammer, som nødvendigvis påvirker kunstoplevelsen, forklarer museumsinspektøren, der peger på, at »historien på forunderlig vis bliver ved med at tale gennem bygningen«.
Det, at det lille galleri har indlogeret sig i historiske rammer som disse, er ikke bare med til at inspirere de enkelte kunstnere i deres arbejde. Det er også med til at åbne bygningsarven op for offentligheden og få lokalsamfundet til at summe.
Når det kommer til at udvikle indbydende og velfungerende bykvarterer, er det nemlig ikke bare et spørgsmål om at sikre tilstrækkelige cykelstier, parker og parkeringskældre. Det handler også om byens identitet og muligheden for at føle sig hjemme, forklarer kunsthistoriker Louise Straarup. Og derfor er arkitektur, kultur og kunst præcist lige så vigtigt i dag, som det var dengang Kridttårnet blev bygget som en sjældent set elektrisk ledestjerne ved indgangen til det, der i dag er Carlsberg Byen.
Mamie Beth Cary fortæller passioneret om værkerne, mens vi bevæger os gennem det lille galleri. Om smukke overflader, dansende figurer og fremsynede teknikker. Hun fortæller om det, der fascinerer hende og spørger til, hvad der fanger os.
Det er langt fra tilfældigt, at det er den 34-årige brite, der står ved roret af rumskibet i København. Mamie Beth Cary er nemlig ikke bare kunstnerisk born and bread, som man siger på de kanter. Hun er også ualmindeligt velbevandret i kunstkredse i og udenfor Danmark. I London har hun arbejdet for en række prominente britiske kunstnere. Og siden hun flyttede til København for seks år siden med sin mand – der arbejder på galleriet Nils Stærk – arbejdede hun hos Anderson's Contemporary, hvor hun blandt andet har været med til at afvikle CHART Art Fair, før hun for et års tid siden fik den schweiziske gallerist Stefan von Bartha i røret.
»Jeg har kendt Stefan i mere end 15 år, da hans bror arbejder med min far i London. Så da han ringede og luftede ideen om at starte noget op i København, som vi begge ser som et kreativt epicenter for både design, kunst og kultur, var jeg ikke i tvivl«, fortæller hun og peger ud af et af de sprossede vinduer.
»På det tidspunkt var jeg på barsel og gik en dag forbi facaden herude. Da jeg kiggede ind ad vinduerne, kunne jeg se, at det stod tomt, og da jeg ringede og spurgte, hvad der skulle ske med stedet, var jeg så heldig, at det endnu ikke var besluttet. Og så slog vi til – det er jo et fantastisk levn fra en forgangen tid«.
I Basel ligger von Barthas hovedgalleri også lidt alternativt placeret i en ombygget garage med en aktiv tankstation udenfor. Og valget af de skæve lokationer er helt bevidst. Omgivelserne spiller nemlig en væsentlig rolle for kunstoplevelsen, forklarer hun.
»Jeg synes, at der er noget sjovt og uprætentiøst over at stå foran galleriet i Basel til en fernisering, og så kører en bil op på siden og tanker. På samme måde har bygningen her så meget sjæl og historie, at det nødvendigvis påvirker udstillingerne«, siger hun og fortæller, at de var meget bevidste om at restaurere på en måde, så bygningens særpræg – arkitektoniske, historiske og kulturelle – blev bevaret.
»Modsat her er galleriet i Basel kæmpestort og mere klassisk kvadratisk. Og det, at det er så småt og særligt, er med til at udfordre kunstnerne«, siger hun og peger på døren til galleriet, der vidner om tidligere tiders mere lavstammede københavnere.
»Der er simpelthen ikke plads til kæmpestore værker. Og de her hjemlige rammer, tror jeg, har betydning for, hvilke kunstnere vi tiltrækker, og de værker de skaber«, siger hun.
Historisk set har kunsten haft en prominent betydning her på toppen af Valby Bakke. Det var nemlig ikke bare bryggeri, brygger Carl Jacobsen brændte for. Han var også en vaskeægte kunstnørd, der arbejdede tæt sammen med landets bedste arkitekter og håndværkere om at skabe tiltalende byrum og støtte »trangen og lysten til kunst«, som han skrev ved oprettelsen af Ny Carlsberg Fondet.
Siden bryggeren blandede sig i udformningen af København, er den urbane albueplads blevet mindre – herhjemme og verden over. Mere end halvdelen af jordens befolkning bor i dag i byer, og i 2050 forventes det at være 66 procent. Og det kræver ikke overraskende intelligente løsninger for byggeri, transport og energi. Men det er også en udvikling, der stiller krav til, hvordan vi udvikler og indretter vores byer.
Og her har kunst og arkitektur – i det offentlige rum som i lokale museer og kunstgallerier – også den dag i dag helt afgørende betydning, fremgår det blandt andet af en nyere undersøgelse fra Realdania By & Byg, der peger på, at kunsten kan være med til at skabe ejerskab og stimulere bylivet, hvad end den optræder midlertidigt eller indarbejdes mere permanent.
»Kunst er noget, alle – på forskellig vis – kan bruge noget til, og derfor bliver den også brugt i byudvikling verden over«, forklarer kunsthistoriker Louise Straarup, der er specialkonsulent i Slots- og Kulturstyrelsen.
»Derfor opgraderer man eksempelvis havne- og industriområder ved at bygge kulturbyggerier, der skal sætte gang i udviklingen, som vi kender det fra Operaen, Skuespilhuset og Den Sorte Diamant i København. Og derfor ser man også en stigende fokus på at inddrage professionelle kunstnere i samarbejder med lokalsamfund.
»Kunstnerne kan bidrage med nye perspektiver på lokalområdet, de kan tilføre ny energi og være med til at mobilisere lokalsamfund og understøtte sammenhængskraft«, siger Louise Straarup, der blandt andet har forsket i kunstens potentiale i udsatte by- og boligområder.
Udviklingen af Københavns ny bykvarter er i fuld gang, og butiks- restaurant- og bylivet er en stor og vigtig del i skabelsen.
Når Carlsberg Byen står færdigt, bliver det med 58 butikker og 36 restauranter og caféer, der bliver håndplukket til de forskellige områder i kvarteret på baggrund af deres brand og koncept.
Læs mere her
Byplanlægning handler nemlig ikke bare om at skabe velfungerende infrastruktur, men byområder med liv, sjæl og identitet, fortsætter hun.
»Kunst, arkitektur og historie er med til at fortælle om os som mennesker – historisk set og i dag. Og derfor kan man tale om, at et sted har en identitet. Folk flytter altså ikke bare ind i bykvarterer og bygninger, men også i fortællinger«.
Ligesom den danske stjernearkitekt Jan Gehl og hans tanker om at skabe byer designet til og for mennesker er svær at komme uden om, når man taler om byplanlægning, anses den franske antropolog Marc Augé som en form for fyrtårn i forståelsen af, hvad det er, et sted er gjort af.
»Ifølge Marc Augé er der steder og såkaldte ikke-steder – som eksempelvis en lufthavn eller et indkøbscenter – der mest af alt fungerer som transitzoner og ikke knytter an til hverken identitet, historie eller relationer«.
Der findes med andre ord steder, der er så historieløse, at det kan være svært at se, om man er i København eller Kairo. Og kunst, arkitektur og historie er således med til at give et sted, et område, et kvarter noget særpræget – noget vi kan have et tilhørsforhold til, fortæller Louise Straarup.
»Kultur- og bygningsarven er med til at fortælle vores fælles historie. Og samspillet mellem kulturhistorien og de mennesker, der interagerer med den, er med til at skabe levende steder«.
Og det er et samspil med historien, der har været helt afgørende for von Bartha.
Da vi besøger galleriet har den tyske kunstner Claudia Wieser indtaget rummet med udstillingen ‘La Granja’, hvoraf tre af værkerne direkte interagerer med omgivelserne. De runde former på vinduerne går igen i et værk skåret ud i kobber og et væghængt tæppe. Og under et af de sprossede vinduer hænger et fliseværk, som refererer en klassisk form for udsmykning fra 1800-tallet, hvor fyrtårnet blev bygget.
Og i den aktuelle soloudstilling ‘The Sky Isn’t Really Blue’ har amerikanske Landon Metz indtaget selve fyrtårnet i sin udstilling, fortæller Mamie Beth Cary, mens vi bevæger os udenfor og vandrer op ad stigen til glaskuplen, hvorfra man kan se ud over kvarteret.
»Kridttårnet er jo del af områdets, og københavnernes, historie. Og jeg synes, det er ret fantastisk, at folk nu kan gå direkte ind fra gaden fire gange om ugen og besøge en bygning, som ellers har været lukket for offentligheden«, siger Mamie Beth Cary, der håber på, at det ikke kun er rammerne, der inspirerer kunstnerne, men at de også kan være med til at inspirere deres nabolag.
»Inden for de seneste måneder er det begyndt at buzze mere og mere i området, fordi folk er flyttet ind i lejlighederne bag os. Og mange af dem har allerede stukket hovedet indenfor for at se, hvad det er der foregår herinde«, siger hun og stiller sig foran et væghængt tæppe fuld af forskellige landskaber.
»Kunst kan være en lille pause i hverdagen. Det kan være med til at sætte tanker i gang. Det kan gøde kreativiteten. Og tænk, hvis folk kigger forbi og møder nogle af deres nye naboer. Det ville være skønt«, siger hun og tilføjer:
»Det skal ikke være en intimiderende følelse af at have forvildet sig ind i en Chanel-forretning at besøge et galleri. Kunst er ikke bare for ultrarige samlere. Det er for alle«.
Carlsberg Byen er stedet, hvor man falder over noget nyt og uventet. Den unikke blanding af historiske industribygninger og moderne arkitektoniske perler skaber rammerne for særlige butiksoplevelser og brands. Her skabes kundeoplevelser, du ikke kan finde andre steder.
Læs mere her