0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

Selverkendt 'road rager' har lært at håndtere vejvreden: »For et år siden var jeg blevet tosset. I dag slapper jeg bare af«

24. august 2021

Frederik Bækhave er en af få, der kan kalde sig selv for helbredt ‘road rager’. Han har nemlig lært at slappe af i trafikken. Det var dog ikke altid sådan, og i dag sætter psykolog og specialist i vejvrede Jens Einar Jansen Frederiks nyfundne ro på prøve, når de sammen kører en tur gennem Københavns gader og stræder i deres mest stressende, travle udgave.

»Jeg tror aldrig, jeg har været i København, hvor trafikken er så slem som nu,« siger Frederik Bækhave og indrømmer, at hans puls er »noget højere end normalt.«

»Kommer du ofte til København?« spørger Jens Einar Jansen, som sidder med i bilen og som til daglig er specialist i vrede ved Metacognition på Vesterbro.

»Nej, slet ikke. Det længste jeg kommer op, er Køge«, siger Frederik Bækhave. »Og på Møn, hvor jeg kører til daglig, skal man være heldig, hvis man ser et lyskryds«.

Frederik Bækhaves tur gennem den Københavnske trafik er derfor lidt af en manddomsprøve – skærpet af, at vi kører midt i den værste myldretid. På de smalle gader findes alle typer af køretøjer – biler, cykler, el-cykler og løbehjul – og de slentrer sig i alskens retninger og med alle typer af hastigheder. Der er tale om den Københavnske trafik i dens mest opblussede form. Frederik Bækhaves puls stiger særligt, da en bagvedkørende lægger sig tæt op af bilens bagende og dytter – givetvis fordi, han eller hun mener, Frederik Bækhave kører for langsomt.

»Det tog du da ret roligt«, siger Jens Einar Jansen.

»Det skulle ikke have sket for et år siden, så var jeg blevet tosset«, indrømmer Frederik Bækhave.

Tidligere har Frederik Bækhave nemlig lidt af vejvrede i en grad, der får ham til at kalde sig selv for selverkendt road rager. Det skyldes især en enkelt situation, som for alvor fik Frederiks vejvrede til at tage fat.

»Jeg havde lige havde fået min første bil, som jeg var rigtig glad for«, siger Frederik Bækhave. Han kørte på det tidspunkt i en dyr BMW, som altid stod »ren som et suttet bolche«, og det skulle den gerne blive ved med.

»Der var en mand, der kørte så langt oppe i røven på mig«, fortæller Frederik Bækhave. »Så kom der en fodgænger, og jeg måtte bremse. Det endte med, at han kørte ind i min bil«.

Uheldet blev en ‘trigger’ for Frederik Bækhaves vejvrede. I de efterfølgende måneder fik Frederik Bækhave hjertebanken i trafikken, og han begyndte at køre dårligere end før. Han kunne finde på at lave en dum og farlig overhaling, simpelthen fordi han var vred.

»Jeg følte, at folk var ude efter mig«, fortæller Frederik Bækhave.

Han kunne også blive tosset på sin kæreste, hvis hun sad ved siden af. Alt det har dog ændret sig.

»Nu tænker jeg bare 'sikke en spade', og så lader jeg være med at tænke mere over det«, siger Frederik Bækhave.

Frederik Bækhave er med andre ord en af dem, der har lært at håndtere sin vejvrede. Men det er en sjælden race.

Vreden stiger på de danske veje

Da den kendte amerikanske forfatter David Foster Wallace i 2005 skulle give den traditionstunge afgangstale til de kommende dimmittender fra universitetet Kenyon College handlede talen ikke om tunge bøger, filosofi eller politik. Den handlede om vejvrede. At uddanne sig i livet, mente Wallace, bestod ganske simpelt i at lære sig selv at være herre over, hvad man giver sin opmærksomhed, og hvad man ignorerer.

Det kan måske virke basalt, men det er der nok mange trafikanter - bilister såvel som cyklister - der kan lære noget af. Vejvrede er nemlig udbredt i Danmark, hvis man spørger danskerne selv. Det har Rådet for Sikker Trafik gjort, og ifølge deres undersøgelse mener 30 % af danskerne, at de inden for det seneste år er blevet råbt ad i trafikken. 23 % har »fået fingeren« af en anden trafikant. 25 % siger, at de selv har råbt ad andre, mens 15 % indrømmer at have »givet fingeren« til andre i trafikken. Det er store stigninger i forhold til Rådets egne tal fra 2008. Tallene bakkes op af en undersøgelse for Continental lavet af Megafon i 2019. Den viser, at en tredjedel af de adspurgte trafikanter har hilst deres medborgere med aggressive fagter som en langefinger eller en knyttet næve, og at hver fjerde har været i et trafikalt skænderi.

En undersøgelse lavet af GF Fonden fortæller samme historie. I 2017 havde 55 % af de adspurgte trafikanter oplevet vejvrede inden for det seneste år. I 2019 var tallet steget til 63 %.

Jens Einar Jansen oplever situationen på samme måde i sit daglige arbejde i klinikken på Vesterbro, hvor han blandt andet afholder målrettede forløb med vredeshåndtering. Et stigende antal folk søger hjælp til at håndtere vreden – herunder vejvrede. Jens Einar Jansen vælger dog at fortolke de skyhøje tal som et positivt udtryk for, at et stigende antal danskere gerne vil arbejde med deres vrede – hvad enten det er vejvrede eller en helt anden form for vrede. De er nemlig udtryk for det samme.

»Vejvrede er ligesom alle andre former for vrede. Mekanismerne er de samme «, siger Jens Einar Jansen.

Når Jens Einar Jansen kontaktes af patienter, er det første og mest væsentlige skridt i deres behandling allerede taget – nemlig at tage ansvar. Det at turde tage kontakten og tale om problemet er altid første skridt, og det var det også for Frederik Bækhave. Efter uheldet, der satte fut i Frederik Bækhaves vejvrede, skaffede Frederik sig af med sin dyre BMW og erstattede den med en knap så dyrebar bil. Selverkendelsen var dog en langsom proces, der indeholdte mange lange samtaler med kæresten.

»Da min kæreste gjorde mig opmærksom på, at jeg havde et problem, benægtede jeg det først lidt«, indrømmer Frederik Bækhave.

Frederik Bækhave begyndte dog langsomt at erkende, at han selv var en del af problemet. Han valgte med andre ord, dog nok uden at vide det, at tage Wallace’s opfordring til sig: Han traf et bevidst valg om, hvad han ville fokusere på i sit liv, og hvad han ville ignorere. Og det, han ville ignorere, var alle de vrede følelser og irritationsmomenter i trafikken. De skulle have mindre opmærksomhed. Frederik Bækhave fortæller om en historie fra trafikken, hvor han i dag ville have reageret anderledes, end han gjorde dengang. Han skulle flette sammen med en anden bilist. Bilisten løb tør for sammenfletning, inden han nåede at flette – og så trak han bare ind, hvilket pressede Frederik ud i kantstenen.

»Jeg blev tosset. Jeg fik stoppet ham, og vi fik lavet en forsikringssag. Han var egentlig meget flink, men jeg var tosset. I dag kan jeg sagtens se, at han nok bare gik i panik og ikke gjorde det med vilje«.

Frederik Bækhavekan i dag kan slappe af, mens han kører i trafikken. Vreden er der stadig – men han kan nu ignorere den. At Frederik har lært at håndtere sin vejvrede betyder dog ikke, at han ikke stadig er uforstående over for trafikkulturen i Danmark.

»Danskerne er meget stressede og kører ikke særligt pænt«, siger Frederik Bækhave.

Han forstår eksempelvis ikke, hvorfor bilister så ofte kører så tæt på hinanden.

»Man kan være stresset og tænke 'jeg skal bare hurtigt frem', men man kommer jo ikke hurtigere frem ved at køre tæt på den forankørende«, siger Frederik Bækhave.

Og Jens Einar Jansen bakker op.

»Det er en meget aggressiv måde at vise på, at man kører for langsomt«, siger Jens Einar Jansen op.

Forskel på landsdelene

Frederik Bækhave ser dog store forskelle mellem de enkelte landsdele.

»På Fyn ligger folk ikke og laver hasarderede overhalinger, når man kører i traktor. De vinker, mens man holder ind til siden. Men på Møn, hvor jeg bor nu, der får man fuck finger og jeg ved ikke hvad«, siger Frederik Bækhave.

De er svært at sige, hvad der fører til sådanne regionale og nationale forskelle. Mere klart er det, at løsningen er den samme. Ifølge Jens Einar Jansen er løsningen dog ikke at smide vreden helt væk.

»Vrede er jo først og fremmest en sund og naturlig reaktion, som kan være med til at sætte grænser og passe på sig selv og sine nærmeste«, siger Jens Einar Jansen.

»Det er ikke farligt at blive vred. Det handler om, hvordan man håndterer det «, siger Jens Einar Jansen.

Et meget godt eksempel på tilforladelig vrede er Frederiks irriterende møder med de mange vejbump på vejen.

»Åh, jeg hader de her vejbump,« siger Frederik Bækhave. Og Jens Einar Jansen og Frederik Bækhave kan hurtigt blive enige om, at det er okay at være sur på et vejbump, så længe det ikke går ud over din kørsel eller trafikken generelt.

Samarbejde er derfor et nøgleord for Jens Einar Jansen. Ikke bare mellem de forskellige bilister, men også mellem din rolige og vrede udgave af dig selv – og mellem dig selv og dine nærmeste.

»Tag fat i nogen, som du stoler på, og fortæl om dit problem«, er Jens Einar Jansens genkommende råd.

»I mit tilfælde var det så min kæreste«, siger Frederik Bækhave.

Ved at sætte fokus på problemet og indrømme, at problemet kommer indefra, kan man stille sig selv nogle behjælpelige spørgsmål. Hvad ledte op til mit vredesudbrud? Var jeg stresset? Havde jeg for dårlig tid? Hvad gik igennem mit hoved, da jeg blev vred?

»Som psykolog oplever jeg en større forståelse for, at man kan lære sig selv bedre at kende og håndtere sine følelser ved at tage ansvar for problemet på denne måde«, siger Jens Einar Jansen.

Det var netop den proces af selverkendelse, der hjalp Frederik Bækhave, og han har nu lært at kontrollere sine følelser i trafikken. At han nu har lært at kontrollere sin vrede bidrager til en mere sikker trafik. Når det er sagt, så er København et stressende sted at køre bil – specielt som udefrakommende. Frederik Bækhave når eksempelvis til et kryds, hvor både han og Jens Einar Jansen er i tvivl om, hvorvidt de må fortsætte ligeud.

»Må vi overhovedet køre her?«, spørger Frederik Bækhave. »Der er mange ting at forholde sig til: vejarbejde, kantsten, ensrettede veje«, siger Frederik Bækhave.

Sådanne stresselementer kan man lære at håndtere – men stressende er det altså. Specielt når man skal holde en samtale kørende samtidigt.

»Jeg synes virkelig, du gør det godt«, roser Jens Einar Jansen.

»Nu glæder jeg mig snart til at komme hjem og køre på landet igen«, slutter Frederik Bækhave.

Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA