»Det har været følelsesmæssigt overvældende på en virkelig positiv måde«

Da 44-årige Anders Bøgh Bruun fra Amager blev skilt, stod han tilbage med et hus, som han ikke ønskede at sælge, men som føltes underligt stort til én person.

Han overvejede at leje et værelse ud. Men så faldt han tilfældigt over et opslag fra DIS, der er en uddannelsesinstitution i København, som tilbyder semesterlange studieophold for studerende fra nordamerikanske universiteter, og som indlogerer de studerende hos danske værtsfamilier.

Pludselig var det som om, at nogle brikker faldt på plads, forklarer Anders Bøgh Bruun, der til daglig arbejder med it.

»Jeg regner ikke med, at jeg selv skal have børn, så det her med at tage en studerende ind føltes som en oplagt mulighed for at opleve noget af det, jeg ellers ikke får oplevet. Det er en måde at blive en del af et ungt menneskes dannelse på, og det giver mig en følelse af at være med til at guide et ungt menneske videre i livet. Det betyder meget«, forklarer han.

Kabir Hinduja-Obregon, der er navnet på den 20-årige studerende, som Anders Bøgh Bruun har boende, flyttede ind i januar og skal bo hos ham frem til 10. maj. Her rejser han tilbage til USA, hvor han studerer Computer Science på Haverford College i Pennsylvania.

Foruden det liv, som Kabir Hinduja-Obregon har tilført huset, har særligt det at være den tætteste voksne kontaktperson for et ungt menneske haft stor personlig værdi for Anders Bøgh Bruun, fortæller han.

»Kabir er 20 år, så han kan jo det meste selv. Men jeg er på mange måder hans nærmeste kontakt i hverdagen, og det er da sindssygt givende. Det betyder jo også, at det er mig, han kommer til, når der er noget, han gerne vil snakke om«.

»Det er sindssygt fedt, når han har haft en succesoplevelse, og samtidig er det også en god følelse at kunne være der, når han har brug for et kram, fordi noget har været svært. Det har faktisk været følelsesmæssigt ret overvældende, men på en virkelig positiv måde«, siger Anders Bøgh Bruun.

Kabir Hinduja-Obregon, der er halv latino-amerikaner, halv inder, er vokset op i det sydlige Indien. På morens side har familien imidlertid været bosiddende i USA i flere generationer. Han er selv født i New York, og så studerer han som nævnt i Pennsylvania.

Og Kabir Hinduja-Obregon kan godt mærke, at danskerne – i disse tider med toldkrige og slet skjulte trusler mod rigsfællesskabet fra den amerikanske præsident – er i gang med at genoverveje deres relation til USA.

»Jeg oplever ikke nogen fordomme mod mig personligt, men jeg oplever en stor nysgerrighed og undren. Så snart man siger ‘USA’, vil folk gerne vide, hvad det er, der foregår derovre. Det kan jeg sådan set godt forstå«, siger han.

Spørger man Anders Bøgh Bruun, er forbindelsen til den helt almindelige amerikaner dog vigtigere end nogensinde før.

»Jeg forstår godt, at folk bliver frustrerede over det, der sker i USA for tiden, og jeg forstår godt, at man får lyst til at sende et signal til Donald Trump ved eksempelvis at boykotte amerikanske varer og så videre«, siger han, inden han tilføjer:

»Men vi må heller ikke skære alle amerikanere over én kam. Og det at bibeholde relationer til helt almindelige mennesker i USA, tror jeg er meget værdifuldt. For selv om USA som land lige nu trækker sig fra verden, så bliver det jo forhåbentligt ikke ved på den måde. Der kommer en tid efter Trump«, siger han.

En løbende konkurrence

Anders Bøgh Bruun har lige fra Kabir Hinduja-Obregons ankomst gjort ham til en del af de daglige rutiner i hjemmet: Han går tur med hunden, Mushu, de spiser så vidt muligt aftensmad sammen, og så er han med, når der bliver fejret fødselsdage i familien, eller når der er middagsselskab i huset.

Om aftenen ser de ofte tv-serier sammen, spiller Nintendo Switch eller brætspil, og så har de desuden en løbende konkurrence – af tilsyneladende ikke helt ringe betydning – om, hvem der kan bruge mindst vand, når man er i bad.

»Jeg smadrer Anders i den leg hver eneste uge«, griner Kabir Hinduja-Obregon.

Den 20-årige studerende har i det hele taget været glad for at komme til Danmark, fortæller han. I Anders Bøgh Bruun har han mødt »en virkelig god kok og et rigtig rart menneske«, og så har han været imponeret over alt fra byernes renlighed til det generelle fodboldniveau blandt holdkammeraterne i den fodboldklub på Amager, han er blevet en del af.

Endelig scorer de danske undervisere mærkværdigt højt på humørbarometret, oplever han.

»Jeg er vant til at have gode undervisere, men jeg er altså ikke vant til, at de er særligt glade. DIS-underviserne er meget glade. Jeg ved ikke, om det er en generel ting for danske undervisere, eller om det bare er ude på DIS?«, siger Kabir Hinduja-Obregon og trækker undrende på skuldrene.

Blandt sine største oplevelser i Danmark fremhæver Kabir Hinduja-Obregon fodboldaftener i Parken. Og så den sne, han nåede at stifte bekendtskab med kort tid efter sin ankomst i januar.

»Anders’ lille niece plagede og plagede for, at vi skulle ud at lege i sneen, og så tog jeg selvfølgelig med. Jeg er jo ikke vokset op med sne i Indien, så det var meget eksotisk for mig at lave snemænd og kælke. Det er sådan nogle oplevelser, man tager med sig hjem«, siger Kabir Hinduja-Obregon.

At iagttage Kabir Hinduja-Obregon opdage den danske natur og kultur er en daglig glæde for Anders Bøgh Bruun.

»Det er jo virkelig fedt at kunne følge med i hans opdagelse af vores land på den måde. Det er der noget livsbekræftende ved. Selv når han kommer hjem og brokker sig over, at han har fået en bøde i bussen for at køre med ind i en zone, han ikke havde billet til, så kan det et eller andet. Det er alt sammen en del af den danske pakke«, siger han.

Den danske tone

Apropos brok, så er der særligt én iagttagelse, Kabir Hinduja-Obregon har gjort sig om danskerne, som har inspireret ham: Vores tilsyneladende evne til at kalde en spade for en spade. Også når det måske betyder, at man for en stund må udfordre den gode stemning.

»Jeg er virkelig begejstret for, hvor direkte danskere ofte er. Tingene bliver ikke pakket ind på samme måde, som jeg er vant til, og folk lader ikke som om, at de har haft en fantastisk dag, hvis det ikke er rigtigt. Man lader til at være ret komfortabel med at sige, hvad man kan lide, og hvad man ikke kan lide, og det synes jeg virkelig er fedt«, siger Kabir Hinduja-Obregon.

Faktisk tror Kabir Hinduja-Obregon ligefrem, at den ærlighed, han har oplevet hos de danskere, han har mødt, udgør en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor Danmark år efter år havner i den absolutte top i de globale lykkemålinger. Måske forklarer det også, hvorfor DIS-underviserne fremstår så oprigtigt glade.

»Hvis man er komfortabel med at snakke om det, der ikke er godt, så har man også meget nemmere ved at slippe det igen, end hvis man hele tiden skal gå og lade som om, at alting altid er fantastisk. Det, tror jeg, man bliver gladere af i længden, og det har virkelig inspireret mig. Jeg forsøger at tage ved lære og blive bedre til det selv«, siger Kabir Hinduja-Obregon.

Kan en enkelt person være værtsfamilie?

Anders Bøgh Bruun er åbenlyst glad for, at han valgte at blive vært for Kabir Hinduja-Obregon. Det er dog ikke sådan, at den 44-årige ikke havde gjort sig nogen bekymringer, før Kabir Hinduja-Obregon flyttede ind.

Foruden lavpraktiske spørgsmål som »Har jeg nu de ting, han skal bruge?« og »Er hovedpuden mon god nok?«, så var det særligt uvisheden om, hvordan det ville være pludselig igen at dele hus med et andet menneske – et menneske han tilmed aldrig havde mødt – der fyldte hos ham.

»Det var da sindssygt grænseoverskridende at invitere et fremmed menneske, som jeg mødte første gang, da jeg hentede ham i lufthavnen, ind i mit hjem. Hvordan ville det være at have nogen boende, som potentielt kunne stjæle fra mig, eller som kunne komme til at ødelægge noget? Hvordan ville det i det hele taget være, at der pludselig var nogen, når jeg kom hjem fra arbejde? Det ved man jo ikke på forhånd«, siger han.

Samtidig var Anders Bøgh Bruun i begyndelsen i tvivl om, hvorvidt værtsrollen i det hele taget var en opgave, der også var tiltænkt husstande som hans, der kun tæller en person.

Og han tror, at andre, der måske ikke ryger i kategorien klassisk kernefamilie, kan finde på at diskvalificere sig selv på forhånd, fordi de frygter at blive mødt med fordomme.

»Det er jo dumt, men jeg tror, der er enlige, som egentlig ville synes, at det var spændende, men som udelukker sig selv, fordi de er bange for, at folk vil tænke, at de må være nogle mærkelige nogle«, siger Anders Bøgh Bruun.

Da Anders Bøgh Bruun tog kontakt til DIS, blev han dog med det samme opfordret til at tilmelde sig, og en repræsentant for DIS tog ud for at tale med ham og se huset.

»Så kunne de jo ved selvsyn se, at jeg ikke er skør«, siger Anders Bøgh Bruun med et grin.

Det springende punkt i beslutningen om at blive vært var for Anders Bøgh Bruun det sikkerhedsnet, som han vidste, der var spændt ud under ham.

Og det skal andre, der går med overvejelser om at melde sig som DIS-vært, også huske på, mener han.

»Man skal tænke på, at det kun er fire måneder. Hvis det ikke går, som du havde håbet på, så er vedkommende trods alt snart flyttet igen. DIS kan hjælpe på undervejs, så på den måde kan det ikke rigtig gå galt. Til gengæld har du rigtig meget at vinde, når det går godt«, siger Anders Bøgh Bruun.