KULTURTOGET på operatur: »Blandt de hardcore operafans er der nærmest en skyttegravskrig i gang«
Hvis operaen skal overleve som kunstform, er det nødvendigt at gøre den mere folkelig og tage afstand fra forældede menneskesyn.
Det mener operaanmelder Thomas Michelsen, der var blandt oplægsholderne på KULTURTOGETs operatur til Hamborg. Den nødvendige udvikling er allerede sat på skinner, påpeger anmelderen, men nogle kæmper fortsat imod.
»Opera bliver nogle steder stadig beskyldt for at være snobbet og elitært«, siger Politikens operaanmelder Thomas Michelsen, inden han suger maven ind for at lade en togkonduktør passere.
»Men det kommer som regel fra folk, der ikke nødvendigvis kommer så meget i operahuse«, fortsætter han, da han har fået mulighed for at puste ud.
Thomas Michelsen er blandt oplægsholderne på KULTURTOGET, der er et tilbagevendende samarbejde mellem DSB og Politiken, og som denne gang har samlet 40 forventningsfulde operafans i en togkupé med kursen sat direkte mod Hamburg Hauptbahnhof. Undervejs bliver passagerne underholdt med foredrag og quiz, og i aften skal de alle i Hamburgische Staatsoper og se en opsætning af Richard Wagners opera ‘Den flyvende hollænder’, der første gang blev opført i Dresden i 1843.
At kupéen er fyldt til randen med operakendere, der tager kunstformen meget alvorligt, bliver tydeligt da den store operaquiz løber af stablen. Men i togkupéens så velkendte og folkelige rammer, og med det ydmyge danske vinterlandskab som bagtæppe, forekommer det hele alligevel at være nærmest uhøjtideligt.
Og netop uhøjtideligheden stemmer faktisk rigtig godt overens med en nyere trend i operaverden, påpeger Thomas Michelsen, der har anmeldt opera gennem 30 år.
KULTURTOGET havde kurs mod store operaoplevelser, da det afgik direkte mod Hamborg fra Københavns Hovedbanegård den 16. januar 2025. Oplevelserne begyndte allerede i toget, da oplægsholdere undervejs dykkede ned i operaen som kunstform i dag, og det helt særlige ved den tyske opera.
KULTURTOGET er et initiativ, der er skabt i et samarbejde mellem DSB, Tysk Turist Information og Politiken, der krydrer udvalgte afgange med særlige oplevelser. I 2024 kørte KULTURTOGET første gang til Tyskland, og i sommeren 2024 fulgte FODBOLDTOGET i forbindelse med EM i fodbold i Tyskland. KULTURTOGETs næste afgang er den 18. marts.
»Jeg synes, at vi er i gang med at bryde med fortællingen om, at opera er for finkulturelt til, at man kan lave populær formidling af det. Herhjemme ser vi det blandt andet med det populære DR-program ‘Operarejsen’. Det mener jeg er en god ting. Der er ikke noget her i verden, der er for fint til at blive behandlet på en måde, hvor alle kan være med«, siger han.
Blandt operainstruktørerne har der de seneste årtier da også hersket en ret bred enighed om, at den mere end 400 år gamle kunstform nødvendigvis må fornys, hvis den skal blive ved med at holde sig relevant, fortæller Thomas Michelsen.
Derfor er operagængerne også oftere og oftere blevet præsenteret for mere eller mindre radikale nyfortolkninger af operaklassikerne, hvor de gamle fortællinger er blevet sat ind i en nutidig referenceramme.
På Det Kongelige Teater i København er greven og grevinden i ‘Figaros Bryllup’ af Mozart eksempelvis blevet til det celebre ægtepar Victoria og David Beckham. Og på Berliner Staatsoper er Richard Wagners ‘Parsifal’ blevet parret med sci-fi-filmen ‘Abernes Planet’. Blot for at nævne to blandt efterhånden utallige eksempler.
Det er dog fortsat ikke alle, der har købt ind på disse nyfortolkninger, hvor instruktørerne tager sig store friheder med handling og scenografi, understreger Thomas Michelsen, mens toget tygger ufortrødent gennem landet.
»Blandt de hardcore operafans herhjemme er der nærmest en skyttegravskrig i gang: Dem, der byder udviklingen velkommen på den ene side, og dem, der ikke vil acceptere automatvåben, mobiltelefoner og sex på en operascene på den anden. I Tyskland og Østrig er der en forventning om, at instruktøren træder i karakter og gør operaen til sin egen – det er det, man med et tysk ord kalder ’regiteater’«.
»Men selvom regiteatret er blevet udbredt i Danmark, er der stadig ret mange, der foretrækker det, de selv opfatter som ‘traditionelle iscenesættelser’. På det punkt er det danske operapublikum nok mere konservativt end det tyske«, siger Thomas Michelsen.
Selv er Thomas Michelsen ikke altid begejstret for de nyfortolkninger, han som anmelder stifter bekendtskab med. Alligevel anser han dem for at være uundværlige.
»Hvis vi ikke forholder os til de klassiske operaer på nutidige præmisser, vil der til sidst ikke være nogen, der kan forstå dem. Jeg tror ganske enkelt ikke, opera som genre har en fremtid i det lange løb, hvis man ikke har modet til at forny den«, siger Thomas Michelsen.
Et utidssvarende syn på race og køn
Da toget stiger op på Storebæltsbroen, vinder solen kampen mod de skyer, der tidligere på rejsen har holdt den skjult, og sollyset vælter ind i kupéen. Her er der et kort ophold i aktiviteterne, hvor KULTURTOGETs passagerer kan nyde udsigten over bæltet og bladre lidt i dagens Politiken, inden historikeren Hans Erik Havsteen, der blandt andet er kendt fra historiepodcasten ‘Kongerækken’, vil holde det næste oplæg.
Senere, mens toget passerer Lillebælt for derefter at vende snuden sydpå, fortæller Hans Erik Havsteen blandt andet om operaens tilblivelse under sydlige himmelstrøg, nærmere bestemt i Firenze i Italien, hvor kunstformen opstod i slutningen af det 16. århundrede. Det skete efter alt at dømme ved en gruppe musikeres forsøg på at genskabe det antikke, græske drama, som de fejlagtigt troede indeholdt sang og musik.
Held i uheld, vil KULTURTOGETs passagerer jo nok mene, og siden blev genren da også populær i både Italien og i resten af Europa, hvor den særligt i de tysktalende områder kom til at stå stærkt.
Og mens opera i begyndelsen var forbeholdt de allerøverste samfundslag, som havde adgang til de eksklusive hofoperaer, kastede man sig i Hamborg faktisk allerede i 1678 ud i en form for folkeliggørelse af genren. Her åbnede nemlig forløberen for Hamburgische Staatsoper, Oper am Gänsemarkt, der var det første borgerlige operahus i landet, hvor alle i princippet kunne komme.
»Det var et vidnesbyrd om et samfund i en ret voldsom udvikling, hvor nogenlunde almindelige mennesker fik mere at skulle have sagt. Og fordi Hamborg havde op mod 70.000 indbyggere på det her tidspunkt og var en rig handelsby med en masse velhavende købmand, var der også mulighed for at lave en forretning ud af det«, fortæller Hans Erik Havsteen.
Flere hundrede år senere arbejdes der fortsat på at gøre opera til en mere folkelig kunstart. Men hvor det tidligere var din position i samfundet, der kunne holde dig på afstand af operahusene, er det i dag ofte de gamle operaers utidssvarende syn på emner som køn og race, der risikerer at skubbe især yngre mennesker væk, mener Thomas Michelsen.
Eksempler på dette kan blandt andet findes i konkrete linjer som »Sort er hæsligt, hvidt er skønt« (sunget af en mørk fangevogter i Mozarts ‘Tryllefløjten’) og i et »meget udbredt« kvindesyn i de gamle operaer, hvor kvindelige figurer fremstår passive og gang på gang må ofre sig for de mandlige hovedkarakterer.
Et kvindebillede, der også er fremherskende i den oprindelige udgave af Richard Wagners ‘Den flyvende hollænder’, som KULTURTOGETs passagerer skal se i aften. Her kaster kvinden Senta sig i døden for at udfri den mandlige hovedkarakter, der er dømt til i al evighed at sejle hvileløst rundt – medmindre en kvinde vil ofre sig for ham.
»Det kan blive håndteret både genialt og katastrofalt, men som operainstruktør i dag kommer du ikke udenom at skulle deale med de her ting. Du bliver nødt til at fortælle historierne på en måde, som publikum kan forstå og forholde sig til«, siger Thomas Michelsen.
Hvorvidt en regiteater-opsætning ender med at være genial eller katastrofal, afhænger ifølge anmelderen i høj grad af, om nyfortolkningen bliver til indenfor det, han betegner som det oprindelige værks ‘mulighedsrum’.
»Det handler om, hvorvidt iscenesættelsen ligger naturligt indenfor det rum af muligheder, som det oprindelige værk indeholder. For mig er det især musikken, der afgør det. Spørgsmålet er, om instruktøren kan hente sin iscenesættelse ud fra partituret, eller om det ligesom er noget, vedkommende klistrer udenpå«.
»Hvis man skal sidde og se på noget, der tydeligvis er en kønspolitisk dagsorden fra vores tid, men som bare gnider voldsomt mod det musikalske udtryk, er det ikke vellykket. Men hvis den nye iscenesættelse og den gamle musik fungerer i et naturligt samspil, kan det blive rigtig godt«, siger Thomas Michelsen.
Opera om 100 år
Selvom det utvivlsomt vil blive betragtet som helligbrøde blandt KULTURTOGETs passagerer, kunne man nu driste sig til at spørge, hvorfor vi overhovedet skal kæmpe for operaens overlevelse på denne måde? Hvis det er nødvendigt med nyfortolkninger, der kan ligge endda meget langt fra det, de gamle komponister og deres tekstforfattere havde i tankerne, skyldes det måske, at genren i dag hører til på historiens mødding?
»Nej«, lyder det kontante svar – ikke så overraskende – fra Thomas Michelsen.
Og årsagen kan ifølge anmelderen opsummeres lige så kortfattet: Musikken.
»Du vil kunne spille Mozarts, Verdis, Puccinis og Händels musik for en marsmand, og han vil kunne høre, at den er fuldstændig forrygende. Det er eviggyldig musik. Og det ville være et kæmpe, kæmpe kulturtab, hvis den gik tabt«, siger han.
Samtidig har operaerne en helt særlig evne til at bringe hele det menneskelige følelsesregister i spil, mener anmelderen.
Den udlægning er operaentusiasten Aske Mastrup Wieth-Knudsen meget enig i. Han er bæredygtighedschef hos DSB, men er med på turen for at holde oplæg om sin helt store passion: Komponisten Richard Wagner.
Og for Aske Mastrup Wieth-Knudsen, der slutter sit oplæg af med at afspille ouverturen til ’Den flyvende hollænder’ for de andægtigt lyttende passagerer, er det også først og fremmest den bombastiske musiks meget direkte indvirkning på hans følelsesliv, der tiltrækker ham.
»Wagner kan som ingen anden sætte gryden i kog hos mig. Han kan faktisk få mig til at stortude«, siger Aske Mastrup Wieth-Knudsen og fortsætter:
»Jeg synes, det er fantastisk at have en interesse, som påvirker en på den måde. Det kan også være givende at lave mad eller tage en cykeltur i skoven, eller hvad ved jeg. Men den der helt store følelsesmæssige rusketur, den kan jeg rigtig godt lide. Og den får jeg ikke på samme måde andre steder«, siger han.
KULTURTOGET nærmer sig Hamburg Hauptbahnhof, hvorfra kupéens passagerer vil forsvinde i alle retninger, inden de i aften igen vil være samlet under det samme tag i Hamburgische Staatsoper.
Efter knap fem timer i en kupé fyldt med operafans, er det nemt at komme frem til den konklusion, at kunstformen går en gylden fremtid med stor folkelig opbakning i møde.
Det er dog ingen hemmelighed, at de fleste af kupéens passagerer er et godt stykke fra at være født i går. Så vil et operatog mon også kunne samle de næste generationer op?
Det tror Thomas Michelsen i hvert fald på.
»Jeg mener oprigtigt, at musikken er eviggyldig, så det handler om, hvordan fremtidens instruktører griber iscenesættelserne an. Hvis de har modet til konstant at forny genren og gøre den forståelig for samtidens publikum på en relevant måde, tror jeg bestemt, at opera også har en rolle at spille om 100 år«, siger han.
VIL DU MED PÅ KULTURTOGET?
KULTURTOGET formidler kultur på skinner. På KULTURTOGET kan du opleve kunst, kultur og underholdning og prøve togrejsen på en ny måde, mens den omkringliggende natur flyder forbi vinduet som bagtæppe. KULTURTOGETs operatur er et samarbejde mellem DSB og Politiken. Næste afgang er den 18. marts 2025. Book din billet allerede i dag.
