Sådan kan lommepenge blive dit barns første skridt mod en sund økonomi som voksen
Størstedelen af danske børn får lommepenge. Det giver dem mulighed for at administrere en økonomi i trygge rammer, og det kan få stor betydning for deres fremtid. Eksperter peger nemlig på, at den økonomiske opdragelse er blevet særligt vigtig i en stadig mere digital verden. Vi har besøgt tre børnefamilier for at høre, hvordan de gør.
Langt de fleste danske børn får en økonomisk håndsrækning af deres forældre. Ja, faktisk gør det sig gældende for tre ud af fire børn i alderen 8-14 år – i gennemsnit 180 kr. – hvis man ser på tværs af de nordiske lande, viser en analyse YouGov har lavet for Danske Bank.
Og det kan have stor betydning for børnenes fremtid, lyder det fra eksperter på området. Det er nemlig vigtigt, at børn lærer at administrere penge i en tidlig alder – mens det økonomiske sikkerhedsnet fortsat er der, og hovedløse kviklån i ‘Luksusfælden’ endnu er et uvirkeligt fremtidsscenarie.
Men hvordan skal man egentlig bære sig ad, hvis man bedst muligt vil lære sine børn om økonomi i en tid, hvor penge mest af alt eksisterer som tal på en skærm? Det har vi spurgt tre eksperter om. Og selv om tanken om at finde frem til en fast formel er fristende, så er det sjældent så sort/hvidt i praksis, lyder det.
Pengelære i trygge rammer
»Lommepenge er en fantastisk mulighed for at lære børn at administrere en mikroøkonomi, mens de bor i trygge rammer hos mor og far, hvor der fortsat er mad på bordet og et hus, der står, hvis man bruger dem forkert«, fortæller familierådgiver Smilla Lynggard, der er forfatter til flere bøger om børneopdragelse.
Når det kommer til børn og penge, har vi desværre bare en tendens til at blive berøringsangste, siger hun. Der er nemlig ingen tvivl om, at børn bliver præget af det, de observerer i familien, det de hører deres forældre sige og ser dem gøre. Og netop derfor er spørgsmålet om børn og penge et særligt følsomt emne.
»Der er så ufatteligt mange holdninger til børneopdragelse i al almindelighed – fordi den jo ofte hviler på en blanding af de værdier, man ønsker at give videre og det, man ønsker et opgør med. Men det er særligt værdiladet, når det kommer til børn og penge, hvilke desværre resulterer lidt i, at det ikke er noget, vi taler med hinanden om«, siger Smilla Lynggard og fortæller, at det er ærgerligt, da der er stor læring at hente i brugen af lommepenge.
»Lommepenge er en fantastisk mulighed for at lære børn at administrere en mikroøkonomi, mens de bor i trygge rammer hos mor og far«
»Det kan sagtens være, at ens barn går direkte ud og bruger alle pengene på slik eller køber legetøj i crap-kvalitet. Men der er masser af læring i at få en grim kvalme eller at se sit legetøj knække samme dag. Mine sønner har i ny og næ lavet nogle ret store brølere, efter at have købt noget, smidt kvitteringen væk og set, at det er gået i stykker. Men jeg vil så meget hellere have, at de laver fejl, mens de bor hjemme, end at de lige pludselig er i færd med at købe en bil uden papirer på DBA«, siger hun.
En vigtig rolle i familien
Det, at børn får lov til at prøve, hvad det vil sige at drive en lille økonomi, er ikke bare en unik mulighed for at give indsigt i, hvad penge er for en størrelse. Det kan samtidig være med til at ruste dem til livet på den anden side af barndomshjemmets mure – såvel økonomisk som socialt, fortæller Birgit Bruun, der er privatpraktiserende børnepsykolog.
»Lommepenge kan være et rigtig godt redskab til at lære børn, hvordan man disponerer over penge, værdien i at spare op og konsekvenserne af at fyre dem af for hurtigt – hvilket kan være meget svært at forstå, hvis man er vant til, at alting konstant bliver købt hen over hovedet på én«, siger hun og fortæller, at selv om den bedste lommepenge-praksis afhænger af den enkelte familie, så vil hun ikke anbefale, at man blander pligter og penge sammen.
»Helt overordnet mener jeg ikke, at lommepenge skal knyttes sammen med det at være del af en familie – som at hjælpe hinanden med at få ryddet op, dækket bord og tømt skraldespanden. Jeg synes, det er vigtigt at lære, at man i en familie hjælper hinanden for at få hverdagen til at hænge sammen«, siger hun.
I virkeligheden kan det have en særligt positiv indvirkning på børnenes selvfølelse, når der stilles krav og gives ansvar i hjemmet, fortsætter Birgit Bruun.
»Der er rigtig mange børn, der ikke helt kan mærke, hvilken funktion de har i familien. Og her er det fint at lære, at hvis ikke de hjælper med at dække bord, ja, så er der ikke noget at spise af – og det har en konsekvens for hele familien. Det vil altså give børnene en oplevelse af, at de er en vigtig del af fællesskabet. Ikke på grund af deres opgaver, men fordi det, de laver, ikke kan undværes«, siger hun og tilføjer, at jo tidligere man kan etablere den forståelse, jo bedre.
»Penge er noget andet i dag. Kontanterne forsvinder ud af vores hverdag, og vores forbrug bliver mere og mere digitalt. Og det kræver ny viden og nye samtaler med vores børn«
Fra fysiske til virtuelle penge
Den økonomiske opdragelse er ikke blevet af mindre betydning i en verden, hvor sedler og mønter efterhånden er noget, forældre må fortælle deres børn anekdoter om. Tværtimod. I dag eksisterer skejserne mest af alt digitalt, og det kan gøre det særligt svært at lære børn om økonomi, fortæller både Birgit Bruun, Smilla Lynggaard og de tre familier, vi har besøgt, som har måttet forklare deres børn, at man ikke bare kan smide et ekstra nul på tallet i netbank, når pengene er brugt.
Og det er langt fra en udfordring, de er ene om.
Siden 2010 er kontantforbruget faldet med 37 procent, hvilket betyder, at flere og flere børn i dag vokser op med digitale penge – i form af MobilePay, lommepenge-apps, betalingskort og spilvaluta. Og når penge i stadig stigende grad bliver usynlige, så stiller det krav til, at vi tænker i nye måder at lære børn om penge og privatøkonomi, lyder det fra Anne Juel Jørgensen, der er chef for Danske Banks læringsprogrammer til børn og unge.
»Penge er noget andet i dag. Kontanterne forsvinder ud af vores hverdag, og vores forbrug bliver mere og mere digitalt. Og det kræver ny viden og nye samtaler med vores børn om penge«, siger hun og fortæller, at forældre eksempelvis kan gøre brug af en digital lommepenge-løsning som værktøj til at snakke med deres børn om forbrug, opsparing og ønsker.
»Ved at klæde børnene på til at håndtere deres økonomi i fremtiden, kan vi være med til at forhindre, at de kommer galt afsted med deres økonomi senere i livet – men får et sundt forhold til penge, opsparing og forbrug. Det er der især brug for i en tid, hvor penge bliver mere digitale og abstrakte«, siger hun.
Og det kræver ikke mindst, at forældrene bliver bevidste om deres egne pengevaner, tilføjer Anne Juel Jørgensen.
»Forældrene er børnenes vigtigste rollemodel, og jeg tror ikke, at man skal undervurdere, hvor stor en indflydelse deres egen finansielle adfærd – god som dårlig – har på deres børns fremtidige finansielle evner«, siger hun og fortæller, at nyere forskning viser, at fundamentet for finansielle kompetencer – som erfaringen med at kunne udskyde behov for at nå sine mål – lægges allerede fra 7-års-alderen.
Familien i Holbæk:
»Det er vigtigt for os at lære dem om penge i deres tempo«
»Der er to hund-re-de kro-ner … nej … syv hund-re-de-fem-og-fyrre kroner«.
7-årige Asger ryster sin sparegris i retning af sin skolekammerat. Det kan man få meget for, er de enige om. Men præcis hvad ved de ikke helt. Asger sparer op til en bil, siger han. Men det er spild af penge, når man er et barn, mener vennen, der selv drømmer om at købe et smartwatch.
Der er gang i den, da vi en fredag eftermiddag besøger Asger og hans familie i deres gamle murermestervilla i Holbæk på Nordvestsjælland. Storebror Willy på 9 år er i færd med at bygge på den noget avancerede »LEGO Technic 42070 sekshjulede terrængående kranvogn« på sit værelse. I køkkenet er storesøster Thea på 10 år midt i brownie-bagning med sin veninde, alt imens forældrene Lene og Jens forsøger at få styr på, hvad den ene og den anden skal, hvor og hvornår. Fodboldstøvler. Nøgler. Aftaler om afhentning og aftensmad. Der er nok at se til.
Børnene går til alt fra svømning, fodbold og gymnastik til bordtennis, dans og klaver. Billigt er det ikke ligefrem at finansiere de mange fritidsinteresser, men det er ikke noget, børnene har indsigt i. De lærer om penge gradvist og individuelt, forklarer forældrene. Og det var derfor også først, da behovet viste sig, at lommepenge blev introduceret i familien.
»Når alt kommer til alt, så stammer pengene jo fra én stor potte. Så for os er lommepengene et forsøg på at lære børnene lidt om, hvad penge er og kan«, siger Jens og fortæller, at det hele startede i kølvandet på en række episoder, hvor ting blev tabt og ødelagt derhjemme.
»Når noget gik i stykker, var reaktionen lidt for ofte: »Jamen, så kan du da bare købe en ny«? Og jo, det er jo rigtigt nok – det kunne vi nok godt. Men de forstod det ikke helt. Vi kunne godt fortælle dem, at sådan en altså koster 800 kr. Men hvis man ikke rigtigt forstår forskellen på 80 og 800 kr., så er det jo ikke et særligt godt argument«, siger han.
Unikke børn – forskellig læring
I dag råder de to store hver især over 10 digitale kroner om ugen, som skal give dem en idé om, hvad ting koster. Den yngste, derimod, har endnu ikke vist det store drive for at have og bruge penge, og pengene i sparegrisen stammer derfor mest af alt fra, tandfeen – hvilket jo selvfølgelig ikke har noget med Lene og Jens at gøre, siger Lene smilende, da vi sætter os i køkkenet, hvor kagebageriet er i fuld gang.
De fortæller, at der, ud over lommepengene, findes en pulje af låste midler og en opsparing, som består af fødselsdagspenge, der bliver holdt hård justits med. Det er altså penge, der kommer i spil, hvis der er noget, børnene brændende ønsker sig.
»Eksempelvis købte Thea for nylig et par airpods, hun havde ønsket sig et år. Og Willy har brugt noget af sin opsparing på en robot, man kunne stille spørgsmål som: »Hvor langt er der til Månen?«, «, siger hun og tilføjer, at førstnævnte mildest talt har vist sig at være et bedre køb end det andet.
Jens griner enigt.
»Til gengæld er den robot meget god at hive frem som eksempel på, hvorfor man skal tænke sig godt om, før man køber«, siger han og fortsætter:
»Willy har en anden alder. Men han er også et helt andet barn. Og det har været vigtigt for os at lære dem om penge i deres tempo. Lige nu er de på den legeplads, vi har sat op for dem – forstået på den måde, at det jo i sidste ende stadigvæk er os, der sikrer, at det hele ikke skrider«, siger han.
Hvor investeringer fra deres opsparingskonti sker med forældrenes accept, råder Willy og Thea imidlertid selv over lommepengene, der ryger ind på et børne-kreditkort, som er koblet op på en app, fortæller Lene.
»Lommepengene er der, så når Thea eksempelvis er afsted til ...«
»Dans«, afbryder Thea mellem to slik på håndmikserens chokoladeklædte kroge.
»Ja, så kan det være, hun lige kører en sandwich på kortet. Så får jeg en besked om, at der er hævet penge«, siger hun og fortæller, at Thea er den første af børnene, der rigtigt har vist interesse for at bruge penge.
»Hun kan godt lide at tage ned i byen og “kigge”. Og så kan vi jo godt se på lommepenge-appen, hvis der lå en McDonald’s på vejen. Eller hvis hun fik lyst til at give kakao til veninderne nede på skøjtebanen. Men det har egentlig bare åbnet op for nye samtaler«, siger hun og genspiller dialogen med sin datter:
»’Dejligt at du er gavmild. Du skal bare være opmærksom på, at de samme penge ikke kan bruges igen’. Og det har betydet, at hun nu er helt ajour med, hvor meget der står på kortet, og hvad diverse ting koster«, siger Lene.
Ingen gevinst i borddækning
Derhjemme er Thea den, der skal tømme opvaskemaskinen. Asger skal gå ud med skrald, mens Willy har tjansen med at dække bord inden aftensmad. Og det er alle opgaver, som de har uafhængigt af deres lommepenge, fortæller Jens.
»Vi har været meget enige om, at man ikke skal have penge for at hjælpe til. Det har vi en forventning om, at de gør, så længe de bor hjemme«, siger han og overlader ordet til Lene.
»Ja, der er nogle opgaver, vi skal løse i fællesskab – uafhængigt af lommepengene. Selv om nogen måske har fundet motivation for at prøve at øge det beløb med argumentet om deres hårde arbejde«, siger hun og smiler i retning af den “nogen”, der er i færd med at hælde kagedej i en silikoneform.
Ja, de er ikke helt enige om, hvorvidt den ugentlige 10’er er rimelig. Thea mener i hvert fald godt, at der kunne falde lidt mere af til hende, siger hun.
»Jeg laver meget mere end drengene. Det må da blive 20 kroner«, siger hun, mens mor nikker på en måde, der vidner om, at det ikke er første gang, hun hører det argument.
»Thea er sød til en gang imellem at tage drengene med hjem. Og noget hun er særligt sød til er selv at købe en gave, når der er børnefødselsdage – selv om man måske kunne mene, at hendes forbrugermentalitet også nyder at gå ned og bruge lidt penge, der ikke er hendes egne«, siger hun og sender et kærligt smil i retning af sin datter.
Selv om lommepengene mest af alt er en lille indsigt i det virkelige liv, og dermed ikke uddeles med formålet om at lære dem, hvad det vil sige at drive en familie med forsikringer, vægtafgift på bilen og kontingent i fodboldklubben, er det imidlertid ikke altid helt i deres hænder, fortæller de.
»Willy er meget videbegærlig, og han er sjovt nok begyndt at stille spørgsmål til, hvad et hus egentlig koster, og hvad man gør, når det koster mere, end hvad man har. Og hvad så hvis vi sælger huset, får vi så alle pengene? Så der har vi talt med ham om, hvad det vil sige at låne penge i banken«, siger hun og fortæller, at børnene på samme vis har spurgt lidt ind til, om der ikke snart kunne ske en opgradering af bilen.
»De går på en privatskole, hvor der er skolekammerater, hvis forældre kører i væsentligt større og flottere biler end os. Så de har spurgt, om ikke vi kan få en ny bil«, fortæller Lene og fortsætter.
»Og jo, altså i princippet kunne vi godt gå ud og købe en større bil. Men det ville betyde, at vi ikke ville kunne komme på sejlerferie til Caribien. Og derfor har vi snakket meget om, at i den her familie – hvis diktatur de er underlagt – prioriterer vi ferier højt. Jeg er med på, at der er nogen, der har til det hele. Men sådan er det ikke her. Det hele handler om prioriteringer«, siger hun.
Familien i Helsinge:
»Vi vil gerne vise børnene, at penge kan prioriteres på oplevelser frem for ting«
Vidste man ikke bedre, kunne man let forledes til at tro, at vi havde booket et møde i den lokale bank, da vi en lørdag formiddag kigger forbi Malene, Simon og deres to drenge i Helsinge i det nordlige Sjælland.
Mens 6-årige Mads er i færd med at introducere familiens hund, træder 8-årige Marcus langsomt frem fra køkkenøen iført skjorte og jakkesæt med hænderne foldet bag ryggen. Og det er ikke bare i anledning af, at vi er kommet for at snakke om lommepenge, at han er så velklædt, lyder det.
»Sådan ser Marcus ud, når han går i skole, når vi skal ud i byen, og når vi handler. Altid. Faktisk plejer outfittet at være krydret med et slips eller en butterfly«, siger Malene smilende om den lille embedsmands, hvis største ønske til jul var en skjorte uden krave og en vest til under blazeren.
»Det er sjovt, for lillebror er den diametrale modsætning. Vi kunne lige akkurat få ham i en skjorte, da de for nylig fik taget et søskende-foto. Men ellers er munderingen mildt sagt mere casual«.
Og det er ikke kun en forskel, der viser sig i drengenes tøjsmag, fortæller forældrene, da vi sætter os ved køkkenbordet, hvor en skål med chokolader i glinsende indpakning lynhurtig fanger drengenes opmærksomhed.
»Jeg har kun spist én chokolade«, lyver Mads i retningen af sin storebror, der allerede har valgt at rationalisere sine chokolader i små lige portioner. Drengene har vidt forskelligt temperament, interesser og måder at begå sig på. Og det afspejler sig også i deres interesse for og håndtering af penge, fortæller Malene, mens Mads undrende spørger hende, om der mon er leverpostej i den chokolade, han har valgt.
Hvad koster et ønske?
Én gang om ugen får drengene deres lommepenge i form af »en meget kedelig bankoverførsel«, som forældrene fortæller det. Det er ikke penge, drengene fysisk ser eller sådan rigtigt ved eksisterer. Men de er der, i tilfælde af at de mangler noget.
»Tanken er mest, at der står nogle penge på en opsparing, som de har den dag, de bliver store og bevidste om økonomi. Så de kan få en god start på livet«, siger Simon og fortæller, at det er samme konto eventuelle gavepenge ryger ind på.
Da Simon var barn fik han en 10’er om ugen, som han købte Anders And-blade for. Og Malene husker mest, at hun fik 4.000 kr. i børneopsparing, der gik til en halvandenmands-seng i Jysk Sengetøjslager, da hun flyttede hjemmefra, fortæller hun.
»Det var det, det blev til. Og derfor har det måske været vigtigt for mig at vide, at drengene med garanti har noget at tage med videre«, siger Malene og fortsætter:
»Det betyder, at der er, hvis de ønsker sig noget større. Og hvad koster et ønske? 350 kr. eller 125 kr. For os er det underordnet. Men skulle de virkelig ønske sig et eller andet, så er der altså et sted at tage fra, for pengene hænger ikke ligefrem på træerne hos os … Selv om der er nogen i huset, der tror det«, siger hun og fortæller, at Mads ikke rigtigt forstod, at de ikke bare kunne købe nogle nye dykkerbriller, da de for nyligt forsvandt.
»De koster flere millioner«, indskyder Mads, før mor fortsætter:
»Det er jo et meget godt eksempel på, at de ikke rigtigt har et begreb om penge endnu. De har endnu ikke lært forskellen på, hvad ting koster. Og faktisk er jeg blevet i tvivl om, om de lærer nok af at vide, at der kommer nogle penge ind en gang om ugen ...«.
»Hver tirsdag«, konstaterer den unge djøf’er i den anden ende af bordet.
Far tager ordet:
»Men det er klart en udfordring, når pengene bare ligger på en konto. Engang imellem kommer farmor og tømmer pungen, som ryger i en sparegris. Men så længe penge er noget virtuelt for os andre, så er det rigtig svært at lære dem værdien af penge«, siger han.
En måde at give børn en idé om, hvad penge er værd er med opgaver i hjemmet. Men det er familien helt bevidst gået udenom, fortæller Malene.
»For os er det ganske almindelig opdragelse, at vi hjælper hinanden i familien. Storebror hjælper lillebror, lillebror hjælper mor, mor hjælper far osv. Og det har vi altid fortalt drengene. Hvis pengene hang sammen med deres opgaver herhjemme, så tror jeg hurtigt, det ville blive en forhandling. Sådan: »Du får 2 kr., hvis du tømmer opvaskemaskinen« … »Ja, men jeg ser iPad, hvis jeg lader være«-agtigt«, siger hun og møder et enigt nik fra Simon.
Om at prioritere oplevelser
Foran huset i Helsinge står en stor, sort Landrover og bryder med det ellers noget strømlinede autovalg i villakvarter. Bilen er en investering i en drøm, de gjorde sig sidste år, og den har allerede sendt dem afsted på en række ferieture. Her sover de i telt på biltaget, læser i lommelygtens lys og laver mad over bål.
Og det er ikke bare opfyldelsen af en årelang drøm om frit at kunne stikke afsted, når hverdagen trykker. Det er samtidig med til lære drengene, hvilken værdi der ligger i at prioritere oplevelser og nærvær over materielle goder, fortæller de.
»Det har været vigtigt for os at lære vores børn, at der ganske enkelt sker andre ting ude i verden. Der er børn, der ikke har to vinterjakker, kulturer helt anderledes end vores og mennesker, som aldrig kommer i nærheden af alt det, vi tager for givet«, siger Malene og fortæller, at de blandt andet drømmer om en dag at tage drengene med ned for at besøge et børnehjem i Zimbabwe, hvor Simon i en periode har arbejdet.
»Vi elsker at rejse. Og det er en glæde, vi gerne vil dele med dem«, fortæller de, da vi er gået ud for at se på »skrumlet«, som de kalder Landroveren.
»Vi vil gerne vise børnene, at penge kan prioriteres på oplevelser frem for ting. Det med at åbne verden op og få nye perspektiver. Og når først man har været ude og se alternativer, så tænker man måske lidt mere over, hvad det er, man bruger penge på hver måned, og hvad man uden problemer kunne undvære«, siger Malene.
Familien på Vesterbro:
»Det er vigtigt for mig, at min datter lærer værdien i cirkulær økonomi«
»I må undskylde, hvis her lugter lidt funky«, lyder det fra Simone Lone, da vi kigger forbi hendes lejlighed på Vesterbro i København. Dagen forinden har der været en shaman forbi for at lave en seance, fortæller hun smilende. Og den slags kan godt sætte sig lidt i væggene, forstår man.
Vi er er på Vesterbro i København, hvor Simone Lone bor med sin 10-årige datter My, Eik på 2 år og sin kæreste, der har en datter, som My deler værelse med. På pigeværelset er der lyserøde nuancer fra gulv til loft. Bamser, bøger og L.O.L-dukker. Og på reolerne bugner det med diverse dingenoter, My har købt på loppemarkeder.
»My er en samler«, siger Simone Lone med Eik hængende på den ene hofte. »Hun elsker at gå på skattejagt. Men selv om det er genbrugsting, har det været vigtigt for mig at lære hende, at man skal kunne gå af med noget for at få noget nyt«, siger hun.
Derfor sælger de det tøj og legetøj, som familien ikke længere gør brug af – på Frederiksberg Loppemarked og genbrugsportaler som Reshopper og Trendsales – og pengene, de ryger direkte ind på Mys konto som lommepenge.
»I sidste uge solgte jeg en Acne-læderjakke til 2.500 kr. Så det var en god dag for Mys konto. Men oftest er det et stykke legetøj, tøj eller et udklædningskostume til under 100 kr. der bliver solgt«, siger Simone Lone.
Genbrug er godt
Mens Mys mor arbejder som yogalærer og saunagus-mester på et kurhotel, har hendes far et mere »velbetalt job«, fortæller Simone Lone. Og det har spillet en rolle for måden, hvorpå de giver lommepenge.
»Selv om Mys far og jeg ikke bor sammen, har vi taget nogle meget bevidste beslutninger om, hvordan My skal vokse op omkring penge. Han har markant flere af dem end jeg har, og det har været vigtigt for os, at det ikke er noget, My oplever«, siger Simone Lone og fortsætter:
»Vi har altid opdraget hende med, at genbrug er godt – at ting ikke nødvendigvis behøver være nye for at være lækre. Og at man kan blive præcist lige så glad for noget, der har været brugt af andre«, siger hun og fortæller, at det dels handler om »nødvendigheden af at minimere sit forbrug og sin miljøbelastning«, men i lige så høj grad om, at der jo kun er de penge, der er. Og de kan kun bruges én gang.
Da My fyldte 10 år, fik hun et børne-dankort, som hun kan bruge, hvis der er noget, hun virkelig ønsker at købe. I så fald taler de om det derhjemme. Og hvis alle synes, det er en god idé, tager de sammen ud og køber det.
Selv om My ikke modtager faste lommepenge og oftest arver tøj eller modtager det secondhand, så er det imidlertid ikke ensbetydende med, at hun ikke bliver forkælet, siger Simone Lone.
»Vi havde for nyligt en situation, hvor det ikke var så fedt for My henne i skolen. Og der snakkede vi om, hvorvidt der var et eller andet, stort som småt, der kunne gøre, at hun følte sig lidt mere en del af de andre piger«, siger hun og fortæller, at My drømte om at have de Fila-sko og den Nunoo-taske, alle de andre havde.
»Selv om det kan virke åndssvagt, kan fællesskabet også engang imellem handle om ting. My kunne selvfølgelig bare have ønsket sig det i fødselsdagsgave. Men nogen gange, så er det bare nu, og så må det betyde en mindre gave til den tid. Så vi valgte at slå en streg over alle principper og købe de to ting. Og hun var ikke til at skyde igennem«, smiler Simone Lone i retning af My.
At være barn så længe som muligt
My sætter sig på gulvet med en Mumitroldene-bog og begynder at repetere navnene på karaktererne for sin lillebor, der kvitterer med en tvivlsom frisering af hendes kridhvide hår.
»Hende der hedder også My – Lille My. Det er Snorkfrøkenen. Og det er Mumrikken«, siger hun og afbryder repetitionen med et »nej, det tror jeg ikke« til spørgsmålet om, hvorvidt hun har pligter derhjemme.
»Altså, jeg hjælper med at rydde op, og så går jeg også nogen gange ned med skrald og pant«, siger hun og fortæller, at de til gengæld har en aftale om, at hun skal huske at øve sig på cello, klaver og matematik. Og så skal hun lave mad én gang om ugen. Gerne kartoffel-porre-suppe. Det er hun nemlig ret god til.
»Vi har ikke et fast skema over det, My skal gøre herhjemme. Mange af tingene giver nemlig lidt sig selv på de tidspunkter, hvor jeg er alene med ham her«, siger hun og peger med tomlen på Eik, der har flyttet frisørsalonen videre til sin mor.
»Jeg synes, man skal skal bidrage til fællesskabet, om man får noget for det eller ej. Så herhjemme forventer vi, at My hjælper til. Så bliver der til gengæld masser af plads til også at blive forkælet, og My er stort set ude at rejse i alle sine ferier«.
»Ja, jeg har lige været i London med min far, hvor vi så en musical, der hedder Snowman og i Wonderland og i Harry Potter-butikken«, siger hun med løftede øjenbryn.
Og da hun bliver spurgt til, hvad hun i øjeblikket drømmer om at spare op til, så er der da heller ikke umiddelbart noget, der kommer til hende. »Jeg ønsker mig en Supergraph. Men det er ikke noget, jeg sådan skal have. Altså, jeg behøver den ikke«, siger hun og fortæller, at det største ønske ikke rigtigt er aktuelt lige foreløbig.
I Mys klasse har langt størstedelen af de andre børn deres egen mobiltelefon. Men derhjemme har de aftalt, at det ikke bliver tilfældet for My, før hun fylder 13 år. For selv om My har et kort, der ligner et, de voksne har i pungen, ja, så er det stadig mor, der bestemmer, hvad pengene skal bruges på.
»Der er ingen tvivl om, at der er et fællesskab, My ikke er del af – med sms’er, instagram og snapchat – men der er også en masse dårligt, hun bliver fri for. For os handler det om, at hun forbliver barn så længe som muligt«, siger hun og tænker et øjeblik.
»Præcis som med børne-kreditkortet, så handler det om, at så længe My bor hjemme, så har vi en virkelig god mulighed for at hjælpe hende – med at administrere penge som med at opbygge et stærkt selvværd. Og det er det allervigtigste«.
ET VIDENSUNIVERS OM BØRN OG PENGE
Pengeforståelse er en central kompetence, som børn og unge bør træne på linje med andre essentielle livsfærdigheder. Gode pengevaner skaber nemlig de bedste betingelser for, at næste generation kan bevæge sig gennem livet med en sund økonomi.
Besøg PengeSkyen - et univers fyldt med viden, underholdning og råd om hvordan du som forælder giver dine børn gode pengevaner i en digital tid.