0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

Ida Davidsen bruger computerspil i undervisningen: »Eleverne skal lære, hvordan man bruger matematik i hverdagen«

7. november 2021

Gode pengevaner starter tidligt, og børn, der tidligt lærer at administrere mindre beløb selv, har oftest bedre økonomi, når de bliver voksne. Vi har mødt lærer Ida Davidsen, der går nye, kreative veje med matematikundervisningen for at gøre den så virkelighedsnær og brugbar for eleverne som muligt.

»Kan vi mødes et kvarter senere? Jeg skal lige nå at klæde om efter en idrætslektion«, skriver Ida Davidsen i en sms inden interviewet. Som folkeskolelærer er hun vant til at skulle omstille sig konstant, fordi hun underviser i flere forskellige fag dagligt. Alligevel går der ikke lang tid, efter vi får os sat i klasselokalet hos 2.U., før det står klart, at den 27-årige lærer på Skolen på Strandboulevarden i København er særligt dedikeret til faget matematik.

»Matematik er et virkelig godt fag at lave virkelighedsnær undervisning i, fordi der er matematik i alting. Matematik er ikke kun tal. Det er alt fra at kunne klokken til at kunne lægge en strategi eller gennemskue priser, når man handler. Jeg ser matematik som et meget kreativt fag«, forklarer hun.

Ved første øjekast ligner det lyse lokale på skolens 3. sal et helt almindeligt klasselokale. 22 ens stole hænger sirligt under bordkanterne på 22 ens, ryddelige skrivepulte, klar til eftermiddagens rengøring. På væggene vinker og smiler bogstaver og tal i form af farverige figurer og karakterer, mens det på et whiteboard fremgår, at fag som dansk, matematik og engelsk stadig dominerer undervisningen hos nutidens skolebørn.

Men på et bord midt i lokalet ligger nogle af beviserne på, at i hvert fald faget matematik består af mere end tabeltræning og koordinatsystemer. Her ligger to høje stabler af brætspil, her i blandt skak og Monopoly, som mest af alt giver associationer til en hyggelig tur i sommerhus med familien. Og spillene bliver brugt konkret i undervisningen.

I Monopoly lærer eleverne, at man kan låne penge af en bank, men også at man skal passe på ikke at låne for meget, og hvad der i øvrigt er en god og en dårlig handel. I skak lærer de at lægge en strategi og tage velovervejede beslutninger. Og i MasterMind er der fokus på de basale regler inden for kodning.

»Det gør noget godt for hukommelsen at lave nogle ting, som ikke kun handler om det, man kan læse i en bog. Det kan være fx analoge spil eller computerspil. Det kan også gøre det lettere at inkludere børn, der måske har svært ved at læse, eller som har andre udfordringer«, siger Ida Davidsen.

Visuelt og hverdagsnært

Det er ikke kun brætspil, der er blevet en naturlig og tilbagevendende del af undervisningen i de mindste klasser på Skolen på Strandboulevarden. Ida Davidsen sørger også for, at undervisningen i matematik ofte foregår ved leg og bevægelse udenfor. Fx ved at børnene skal lære klokken ved at lave deres egne ure i overdimensioneret størrelse - fra analoge og digitale ure til de gamle egyptiske og babylonske solure.

Fra klasseværelset kan man se ned i skolegården, hvor børnene fra tid til anden bliver sendt ned for at bruge alt fra kridtstreger til snore og målebånd for at forstå matematikken i den verden, de begår sig i.

»Jeg synes ikke, at der skal være alt for meget tavleundervisning. Børnene skal ud og opleve noget og problemløse. Det skal ikke foregå for meget med hovedet i bogen. Vi læser et par sider hver dag i bogen, men derudover fokuserer jeg på at lave værksteder, hvor vi laver nogle mere fysiske ting«, fortæller Ida Davidsen.

Hun bruger samtidig nye digitale læringsmidler som det digitale læringsspil Pengeby, hvor eleverne skal udvikle deres forståelse for penge og privatøkonomi ved at løse små opgaver i en virtuel by.

»Jeg kan godt lære børn, at to plus to er fire, men hvad skal de bruge det til? For mig er det virkelig vigtigt, at undervisningen tager udgangspunkt i noget, som eleverne kan relatere til. Rigtig mange elever spørger, hvorfor de skal vide forskellige ting, så derfor lægger jeg vægt på, at de lærer, hvordan man bruger matematik i hverdagen«, fortæller Ida Davidsen.

Når børnene alligevel sidder på deres pladser i klasseværelset med hver deres matematikbog foran sig, er opgaverne også langt hen af vejen også udformet visuelt, forklarer matematiklæreren. Hun bladrer gennem siderne i sin 2. klasses lærebog og viser, hvordan pengesedler i maven på sparegrise skal lære børn, hvorfor det er vigtigt ikke at glemme et nul i 1.000. Et andet sted i bogen bliver matematikken integreret i en historie om “Familie Tal”, som bl.a. skal købe ind til aftensmad i et supermarked og dermed regne på, hvad de forskellige ting koster.

»Når matematikken visualiseres, gør det ikke så meget, om det er i en bog eller på en skærm. Det gør det sjovere og lettere for dem at lære. Men det er jo ingen hemmelighed, at børn synes, alt hvad der har med it og computerspil at gøre, er lidt sjovere«, siger Ida Davidsen og ligner en, der også selv synes, det er sjovt at udfordre de traditionelle undervisningsformer med de digitale læringsmidler

Som når hun entusiastisk viser os rundt i Pengeby på sin bærbare computer, peger på elementerne på skærmen og fortæller, hvordan eleverne eksempelvis lærer at gennemskue, om det er bedst at sælge én fisk til fiskehandleren for fem kroner eller 10 fisk for 10 kroner.

Succesoplevelser til alle

Når eleverne handler med den virtuelle salgsdame i Pengeby, som de i 2.U. kalder “Modafit”, lærer de derfor, hvad et godt tilbud er, ligesom de lærer, at man skal kalkulere med at have råd til at købe et fiskenet for overhovedet at kunne fange og sælge fisk. Eleverne bliver også præsenteret for at tage stilling til, om de helst vil bruge de virtuelle penge på at dekorere deres værelse eller gøre noget godt for byen og lokalsamfundet, fx ved at investere i havvindmøller.

»Det er vigtigt, at alle får nogle succesoplevelser. Jeg synes, at spil, hvad enten de er analoge eller digitale, og andre kreative tilgange til matematik er gode til at fange dem, der ellers ikke ville have interesse i matematik. De er måske i stedet knivskarpe til skak. Der skal være noget for alle, og ingen skal føle sig dumme«, siger Ida Davidsen.

Netop privatøkonomi, som er der fokus på i Pengeby, begyndte hun så småt at introducere sidste år, da hendes elever gik i 1. klasse. Ikke fordi børn på seks-syv år skal lære at udfylde deres egen selvangivelse, forstå forskellen på hovedkort og bikort eller lægge et budget, men fordi det er med til at lægge grunden for, at de kan forstå de emner, når de bliver større.

»Jeg synes, det er vigtigt, at der er en rød tråd i matematikundervisningen. Jeg regner med, at jeg skal følge dem op til femte klasse, så ved at begynde at tage en snak om penge allerede nu, kan vi bygge videre på det, vi lærer, når børnene kommer op i de større klasser og fx skal til at bruge Excel eller lægge et budget, når de skal ud og handle. På den måde kan de kreative tilgange i de mindste klasser fungere som springbræt til at lære noget om privatøkonomi«, forklarer hun.

Råd til det liv, man ønsker sig

Flere undersøgelser viser, at gode pengevaner helst skal grundlægges tidligt. Børn og unge, der i en tidlig alder har talt om penge og privatøkonomi i hjemmet og selv har fået ansvar for at administrere mindre beløb i en ung alder, har ganske enkelt en bedre økonomi som voksne. De er fx mindre tilbøjelige til at falde for dyre kviklån og er generelt bedre til ikke at bruge flere penge, end de tjener som voksne. Det fortæller Anne Juel Jørgensen, der er Børne- og Ungechef i Danske Bank.

»De første frø til gode pengevaner bliver sået fra treårsalderen. Lige så vel som man kan få lært gode madvaner eller at cykle. Allerede, når børn er mellem to og fire år, kan de begynde at forstå, at noget legetøj er dyrere end andet. Når de leger med kasseapparater eller bruger sten og bær til at lege købmand i sandkassen, lærer de, at noget har forskellig værdi«, siger Anne Juel Jørgensen.

Hun henviser bl.a. til et observationsstudie lavet af den britiske kognitive psykolog David Whitehead fra Oxford University. Alligevel oplever hun, at mange forældre er skeptiske overfor at inddrage deres børn i snakke, der handler om penge.

»Vi kan se i undersøgelser, at der er rigtig mange voksne, der mener, at det med økonomi er noget for voksne, som man skal holde væk fra børn«, siger Anne Juel Jørgensen.

Men det er et misforstået hensyn, mener hun. For jo mere, man taler med børnene om penge, jo bedre pengevaner får de.

Men hvad er gode pengevaner? Det handler ifølge Anne Juel Jørgensen overordnet om, at man som voksen har penge nok til det liv, man gerne vil leve i dag, og at man som har lidt på kistebunden til, hvis bilen og tænderne går i stykker samtidig. Derudover er det godt at have sparet lidt op til fremtiden, hvad end det er udbetalingen til en ejerbolig eller til alderdommen.

»Det er egentlig ret simpelt, for det handler ikke om, hvor mange penge man skal have. Man kan sådan set godt være tilfreds med relativt få penge, så længe man kan mestre penge. Så længe man er god til at administrere sin daglige økonomi, og at man har tillid til sig selv i forhold til at træffe de rigtige beslutninger«, siger hun.

Brug 50 kroner på noget bras

Noget af det, som grundlægges i børnealderen, er vores evne til at behovsudsætte. Det forklarer Anne Juel Jørgensen med henvisning til hjerneforskningen.

»Det er vigtigt, at man tidligt får opbygget en selvkontrol, der gør, at selvom man ser en kjole i et butiksvindue, kan man godt stoppe sig selv. Men det er svært, fordi det ikke ligger naturligt i os. For mennesker har det i millioner af år handlet om ren overlevelse. Vi blev jo ikke ret gamle, så der var ingen grund til at spare op eller gemme noget til alderdommen. Det handlede bare om at spise, når der var mad, og det mindset har vi stadig i os«.

Det handler i bund og grund om, at man øver sig hjemmefra og får erfaring med penge i trygge rammer.

»Ellers risikerer man at stå som 21-årig, som er den alder, hvor flest flytter hjemmefra, og opleve, at alt med penge er helt nyt for en. Det er bedre, at man som barn prøver at bruge 50 kroner på noget bras og opleve, at det ikke gjorde en glad, end at man som voksen kommer til at bruge 50.000 kroner og fortryde«, siger Anne Juel Jørgensen.

Det kan nemlig få alvorlige konsekvenser i ens liv som voksen, hvis man ikke har lært at have styr på sine penge tidligt. Fx ved man fra forskningen, at vi bliver ulykkelige og stressede, når vi ikke har styr på økonomien. Og så er der de mere håndgribelige konsekvenser. I rapporten Gode pengevaner til næste generation udarbejdet af Danske Bank, kan man se, at dem, der aktivt har sparet op som børn og generelt har lært om økonomiske færdigheder som barn, har en større opsparing, når de bliver voksne. De træffer generelt også bedre økonomiske beslutninger om fx lån og kassekredit, er mindre tilbøjelige til at låne penge af familie og venner og til at bruge penge, de ikke har.

»Det giver god mening, at børn, der har øvet sig i penge, har en god pengeforståelse. De har en anden finansiel selvsikkerhed, fordi de har fået lommepenge, de selv har haft ansvaret for, eller måske har haft en bankkonto«, siger Anne Juel Jørgensen, som samtidig understreger, at det vigtige ikke er beløbets størrelse.

»5 til 10 kroner kan også være fint at begynde med. Så længe man lader barnet få erfaring med at administrere et mindre beløb«, siger hun.

Lad pengesnak komme naturligt

Da iværksætter Louise Ferslev i 2015 skabte app’en MyMonii, var hun netop motiveret af, at det er vigtigt at lære børn om penge tidligt, så de kan træffe bedre privatøkonomiske beslutninger som voksne. På MyMonii kan børn og unge administrere deres egne lommepenge og på den måde holde øje med deres forbrug. De kan også, fra de er otte år, bruge app’en til betaling, hvor forældrene sætter beløbsgrænsen, ligesom de kan opstille mål for deres opsparing, fx en ny cykel, og følge med i, hvornår de har råd til den. Louise Ferslev mener nemlig ikke, at der er nogen modsætning mellem at være barn og have det sjovt og samtidig lære gode pengevaner.

»Generelt er det sjovt for børn at lære. Deres hjerne er indrettet, så de godt kan lide at suge en masse til sig, og derfor skal man heller ikke være så bange for at fortælle dem, hvordan verden ser ud«, siger hun.

Ifølge Louise Ferslev har mange voksne en forestilling om, at man ikke skal snakke for meget om penge eller løn, og at vi som voksne i øvrigt altid er lidt nervøse, når banken ringer.

»Men i virkeligheden bør vi nærmere tænke på penge som et middel til, at man har det godt. Man behøver ikke være velhavende, men så længe, man har styr på sin økonomi, har man det bedre, end hvis der er rod i den. Det er okay at lære sine børn tidligt. Det betyder ikke, at de bliver små voksne, eller de ikke må lege«, siger hun.

Når børn naturligt begynder at interessere sig for penge og stille spørgsmålstegn ved, hvad ting koster, skal man gribe bolden og tage snakken om, hvorfor de ikke kan få alt på den lange hylde med plastiklegetøj i legetøjsbutikken. På samme måde kan kan tale med børn om, at penge også skal bruges til andre, og mere essentielle, ting.

»Mine børn kan ind imellem spørge, hvorfor jeg går på arbejde. »Du gaber, og du ser træt ud«, kan de sige. Og så er det min opgave at forklare dem, at det er, fordi vi skal have nogle penge ind, så vi kan købe mad, tænde for radiatoren og betale husleje«, siger Louise Ferslev.

Hun oplever, at børn faktisk ofte stopper med at spørge, hvis man giver dem en ordentlig forklaring frem for at gå i baglås, når snakken om penge melder sig.

»Det er selvfølgelig ikke noget, man skal mose ned over dem, men det er bedre at fortælle, hvilke ting der koster penge, når det kommer naturligt ind i hverdagen, og de viser interesse end at vige uden om«, siger Louise Ferslev.

Når børn begynder at få lommepenge, hvad end det er i fysisk form eller ved hjælp af en app eller et betalingskort, er der derfor vigtig læring i det.

»Det handler ikke om, at børn skal bruge en masse penge, men mere princippet om, at de har deres eget rådighedsbeløb. At de kan kigge i en pung eller på deres skærm og se, at her er de penge, de kan bruge, og at beløbet bliver mindre, når du køber noget. Det betyder, at de kan koble noget uhåndgribeligt som kontanter eller tal på en skærm, med rent faktisk at kunne få det, de ønsker dig, hvis de venter længe nok og sparer op til det«, siger Louise Ferslev.

Det gør ondt at betale kontant

I 2.U. på Skolen på Strandboulevarden har eleverne også talt om det at få lommepenge. Nogle får børnene får lommepenge uafhængigt af de eventuelle pligter, de har i hjemmet, mens andres lommepenge afhænger af, om de tømmer opvaskemaskine eller rydder op på deres egne værelser. Nogle får fysiske penge, som de kommer i en sparegris. Andre har et dankort. Og det er især det sidste, der kræver noget nyt for en matematiklærer som Ida Davidsen, der selv er vokset op med fysiske lommepenge.

»Vi har talt meget om, hvad det vil sige at have penge på et dankort, hvor man ikke kan se dem. Har man så en fornemmelse af, hvad der er blevet brugt? Det er også en af grundene til, at et spil som Monopoly er godt - fordi det nogle gange kan være nemmere at forstå hvad man har og forbruger, når man har penge fysisk i hånden«, siger Ida Davidsen.

For selvom Ida Davidsen er åben overfor moderne læringsværktøjer, herunder digitale læringsspil, er hun også betænkelig ved de ‘usynlige’ penge.

»Jeg har en frygt for, at det kan skabe problemer i fremtiden, at man ikke har de fysiske penge i hånden, for det er noget særligt at have noget taktilt. At man har det der overblik. Selvfølgelig kan man tjekke sin bankkonto, men det er ikke det samme«, siger hun.

Og matematiklærerens frygt er velbegrundet. Der er endda forskningsmæssigt belæg for. Ifølge Anne Juel Jørgensen kan adfærdsforskningen nemlig være med til at forklare, hvad forskellen er på fysiske og digitale penge.

»Når vi betaler med kontanter, oplever vi en fysisk smerte i hjernen ved at betale. Man kan virkelig mærke, når ens pung pludselig er tom, og i det øjeblik kan man faktisk fortryde og sige til ekspedienten, at man gerne lige vil tænke over det. Der går det meget hurtigere i dag, og man reflekterer mindre, når man kører et Dankort igennem og endnu mindre, når man køber ting online«, forklarer hun.

Betaling med et swipe til højre

Den samme hjerneforskning er relevant, når man skal forstå, hvorfor børn fristes af sociale medier og influencere, der opfordrer til et til tider højt forbrug.

»Børn i dag ønsker sig virkelig dyre ting som smartphones og designertøj. Det er måske en af de ting ved moderne børneliv, som man godt kan begræde lidt. Men som forældre kan man jo forsøge at styre det ved at sige, at hvis barnet selv sparer halvdelen op, betaler forældrene resten, alt efter hvilken økonomi man har som familie«, siger Anne Juel Jørgensen.

»De må gerne lære, at det ikke er en menneskeret at have en iPhone, som man så bare smider ud, så snart der kommer en ny version. For pludselig står de som 18-årige, og hvem skal så finansiere det?«

MyMonii-stifter Louise Ferslev mener også, at det skaber nogle faldgruber, at vi stort set har lagt kontanterne bag os i dag.

»Fordi penge i dag er usynlige, går det meget hurtigt og gnidningsfrit med betalinger. Du kan nemt betale med face-ID, fingeraftryk eller et swipe til højre. Før skulle du stå og rode med pengesedler i lommen, mærke dem og lægge dem på disken og se dem forsvinde«, siger hun. Ifølge iværksætteren er der masser af fordele ved digitale penge, og hun er ikke fortaler for at vende tilbage til kontanter, men som hun siger:

»Der ligger en ny opgave i at lære børn om digitale penge. De skal forberedes på, at de, i hvert fald som voksne, skal være meget bevidste og aktivt kigge på deres netbank og se, hvad de bruger penge på«.

Louise Ferslev nævner bl.a. det, at mange webshops i dag tilbyder løsninger med afbetalingsordninger, som ofte har skjulte gebyrer, eller hvor man kan købe ting, hvor beløbet først bliver hævet 14 dage senere.

»Flere og flere virksomheder tilbyder løsninger, hvor du kan få en ting nu og her, men du skal betale 12 kroner om måneden resten af de liv, groft sagt. Det gør det meget usynligt, hvad man egentlig betaler for. Derfor er man i dag nødt til at lære børn, hvad det vil sige at købe ting online, og hvad de skal være opmærksomme på. For det er jo dejligt kun at betale 12 kroner om måneden, men hvad betyder det egentlig? Hvilke gebyrer eller betingelser dækker det over?«

Hun peger eksempelvis på mobiltelefoner, hvor man betaler nogle få hundrede kroner om måneden, men hvor man nærmest når til at skulle købe en ny mobiltelefon, inden man har betalt den gamle ud.

»Når børn i dag vokser op i en verden med så intelligente betalingsløsninger, kan de hurtigt miste overblikket over, hvor mange penge, de har ude at flyve«, siger Louise Ferslev og tilføjer, at de af den grund arbejder på en løsning, hvor børn kan følge med i deres “subscriptions” til fx streamingtjenester og apps.

Nye dimensioner af opdragelse

Når børn skal lære om penge, er det ikke kun vigtigt, at man tale med dem om det. Det handler også om, hvad man gør.

»Som med al anden opdragelse, har børn tendens til at gøre, som man gør, og ikke, som man siger«, siger Anne Juel Jørgensen.

Det er især de mindste børn, der indtil de går i 1. eller 2. klasse, observerer forældrene tæt i den måde de taler, eller ikke taler, og omgås med penge.

»Hvis man som voksen bare bruger løs, kan børn være tilbøjelige til at tro, at penge hænger på træerne, og så kan det være svært som 18-årig at forstå, at du ikke bare kan købe løs, men at du måske er nødt til at låne penge. Og måske har dine forældre faktisk lånt penge for at finansiere deres forbrug, men det vidste du måske ikke«, siger Anne Juel Jørgensen.

Men der er også andre udfordringer for de nye generationer. Det er nemlig ikke kun nye, digitale betalingsformer, der ændrer vores pengevaner, men også nye medier - ikke mindst sociale medier. Og det er især børn og unge, der her kan være sårbare over for eksponering af mere eller mindre overflødige forbrugsgoder, mener Louise Ferslev.

»Børn og unge har jo sociale medier i baglommen i dag, og hele verden er meget tæt på. De kan komme meget tæt på deres store idoler og influencers og bliver derfor også bombarderet med fristelser. Da deres forældre var unge, var der måske reklamer for legetøj lige inden Bubbers Badekar eller på bagsiden af en bus, men man var ikke eksponeret for forbrug konstant, som børn er i dag«.

Louise Ferslev mener, at det giver en ekstra dimension i forhold til opdragelse, fordi de hurtigt kan få et indtryk af, at man kan få alting i verden, fordi deres yndlingsinfluencer har det.

»Den snak er vigtigere end nogensinde at tage med sine børn. Fordi de hele tiden er udsat for så mange indtryk, er det vigtigt at tale om, om noget bare er dyrt for at være dyrt. Er endnu et par hvide sneakers virkelig need to have for at overleve?«

Det kan også handle om, at man får talt med sine børn om, hvad der er op og ned i de mange ting, de ser på sociale medier, som indirekte opfordrer til forbrug.

»Det kan godt betale sig, at man lige bruger 10 minutter på at forklare, hvad den der Youtube-video går ud på. At man skal vente på en reklame, før de går i gang, eller om indholdet måske kan være sponsoreret. Det vigtigste er, at snakken bliver hverdagsnær og inden for de rammer, de normalt færdes i, så det ikke bliver for tungt«, siger Louise Ferslev.

Bæredygtig pengesnak

Der ligger altså en opgave i at lære børn at navigere i de mange fristelser, der er mere tilgængelige end tidligere. Men når børn skal lære gode pengevaner i dag, er det også vigtigt, at de lærer at tænke over, hvad de bruger deres penge på. Det mener lærer Ida Davidsen. Bæredygtighed er nemlig også noget, der, om ikke andet indirekte, kan komme på skoleskemaet også i de mindste klasser.

»Vi arbejder en del tværfagligt, og fordi jeg også har Natur og Teknologi, har vi derfor haft en snak om, hvordan vi skal fx sortere affald. Vi har også et tema om Kina for tiden, hvor vi har talt om, hvad det vil sige, at noget er made in China. Det har ført til en snak om fabrikker og forsyningskæder, så eleverne bliver opmærksomme på, hvordan alt det de køber eller ønsker sig er fremstillet«, siger Ida Davidsen.

Gode pengevaner kan nemlig også handle om, at børn lærer, at der er værdi i fx genbrug og deleøkonomi, og at de ikke altid behøver at have det nyeste af alting. I 2.U. har eleverne derfor også talt om, hvordan man kan genbruge legetøj, eller hvordan man kan lave noget nyt legetøj selv.

»Der er selvfølgelig grænser for, hvad så små børn kan forstå, men vi kan sagtens snakke om, at det kan være godt at give ting videre, man ikke længere bruger, og at købe ting brugt«, siger Ida Davidsen.

Hun peger på sit armbåndsur og siger, at det er købt brugt, og at hun i øvrigt selv køber meget af sit tøj i genbrugsbutikken Lidkøb på Østerbro i København. Alligevel oplever hun, at børn i dag har meget fokus på nye ting.

»Jeg synes stadig, at der er meget fokus på forbrug. Børnene spørger rigtig ofte til, om fx min telefon er ny, og de er meget optagede af mærkevarer«, siger Ida Davidsen.

Derfor er det ifølge Anne Juel Jørgensen vigtigt, at man både i skolen og i hjemmet taler med børn om bæredygtigt forbrug.

»Det kan være en god dialog at have med børn, for de vil jo netop ofte gerne have fx nyt legetøj, og så kan man jo tale med dem om, at de er nødt til at sælge noget af det, de har, så de kan købe noget nyt. På den måde kan man også komme mere naturligt ind i snakken om, hvad det vil sige at tjene penge og bruge penge, og hvordan man kan skabe glæde hos andre med noget, man ikke har brug for. Det er også en måde at skabe gode pengevaner«.

Pengeby – et gratis læringsspil til indskolingen

Pengeby er et gratis læringsspil med et interaktivt, farvestrålende univers, som er blevet spillet af mere end 5 millioner børn siden 2008. Her lærer de 6-9-årige børn om penge, økonomi, matematik og bæredygtighed på en sjov og lærerig måde.
I spillet tjener børnene penge ved at handle med de varer, som de får adgang til i løbet af spillet – som fisk fra søen eller æg fra hønsegården. Pengene kan de bruge til enten at forbedre deres figur og by eller at spare op og investere dem i en grønnere og mere bæredygtig by. Forbliver byen grøn, får spillerne flere penge.

Prøv Pengeby her
Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.