0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

Felix er 8 år og tjener gode penge: »Han kan godt finde på at sige, at han vil købe en Tesla til mig«

12. november 2021

8-årige Felix Valentino Mundberg arbejder som børnemodel og tjener derfor flere penge end de fleste af sine jævnaldrende. Selv om det er lysten, der driver værket hos Felix, har hans mor, Karina Mundberg, en særlig vigtig opgave at løse. For hvordan lærer man børn at få sunde pengevaner, når de tjener deres egne penge, før de forstår, hvordan de bedst bruger dem?

»How To Train Your Dragon!«

Felix Valentino Mundberg skal ikke tænke mere end en brøkdel af et millisekund, før han svarer på spørgsmålet: »Hvad står øverst på din ønskeliste?«.

Entusiastisk, som en otteårig er med sit yndlingslegetøj, spæner han ind på værelset og kommer tilbage med en stor, sort plastikdrage med et vingefang på omkring 40 centimeter, som han stolt viser frem.

»Det her er Tandløs. Det er Hikkes bedste ven. Ham købte jeg, da vi var på ferie på Kreta«, fortæller han om sit seneste køb, på en gang indforstået, men også lidt pædagogisk, som når børn godt kan mærke, at de voksne ikke aner, hvad de taler om.

Det bliver til en lyngennemgang af karaktererne i de populære animationsfilm, som Felix har i sin samling. Herunder blandt andet Tandløs’ kæreste Light Fury, eller Lysskygge, som den hedder på dansk, – en grøn to-hovedet drage med to tunger hængende ud af munden – og en ildrød drage med sølvhorn i panden, som ligner en miniatureudgave af Daenerys drager i ‘Game of Thrones’.

»Før var det dinosaurer, og nu er det kun ‘How To Train Your Dragon’«, forklarer hans mor, Karina Mundberg, mens Felix flyver Tandløs rundt over bordet med den ene hånd og kører chips ind med den anden, som man jo gør, når man er otte år, og de nu engang står fremme.

»Jeg vil gerne have lige så mange drager, som jeg har dinoer. Jeg har 50 dinoer. Jeg har selv talt dem, selvom det var ret svært, for jeg var nødt til at rydde op, før jeg kunne tælle dem«, siger han.

På mange måder ligner han en hvilken som helst anden 8-årig dreng ...

Han bor med sin mor og lillebror, Camilo, i et rækkehus i Stenløse med et værelse fyldt med drager, dinosaurer, en Ninjago-skoletaske, løbehjul, riddersværd og kreating, han selv har lavet, som en sommerfugl med to piberensere som følehorn.

Men Felix er ikke helt som alle andre.

Særligt sensitiv

Allerede, da han var to-tre år gammel, begyndte fremmede at stoppe Karina Mundberg på gaden for at spørge, om hendes søn ikke skulle være børnemodel.

»Min første tanke var, at han jo var vildt lille og havde alt for meget krudt i rumpen, men da han var fire et halvt år, tænkte jeg, lad os da prøve det. Så kan han også tjene lidt lommepenge«, fortæller Karina Mundberg.

Det første job blev hurtigt til flere, og siden har Felix lavet kampagner for blandt andet Lego, Hummel, Molo Kids og Amazon, ligesom han er begyndt at arbejde som skuespiller. Det har betydet, at han i dag tjener forholdsvis mange penge for sin alder.

Felix fortæller, at det er sjovt at blive fotograferet, men han fortæller mest om sine venner, Matti, Benjamin og Oliver, som også er børnemodeller. Det er nemlig i høj grad i forhold til det sociale og personlig udvikling, at Karina Mundberg synes, det er en god idé, at hendes barn arbejder som model i så ung en alder.

»Felix er særligt sensitiv, og skolen kan til tider være en udfordring for ham. Han kan godt have det lidt svært med 26 larmende børn og en masse krav. Men når han er på modeljob, ser jeg en anden side af ham. Der leger han og har det sjovt og udvikler sig på en anden måde – eksempelvis i forhold til tålmodighed og koncentration, hvor han ofte skal vente i lang tid eller foretage mange tøjskift på en dag«, siger Karina Mundberg.

Og det er langt fra kun i modelarbejdet, at Felix henter og udvikler færdigheder. Det samme gælder også hans personlige interesser. Han fortæller blandt andet, at matematik i skolen er lidt kedeligt, men når det handler om ting, han virkelig ønsker sig, så ved han præcis, hvad de koster, og hvor meget han har råd til.

»Tandløs kostede 400 kroner, og så købte jeg en pakke mere (med legetøj relateret til filmene, red.) til 400 kroner, så jeg brugte 800 kroner i alt«, siger Felix og bliver suppleret af sin mor:

»I skolen bliver han let overstimuleret, og jeg synes, at skolen generelt forventer meget af børnene. Han ved jo godt, hvad fire plus fire er, men det er lettere for ham at svare, når det handler om noget positivt, som han interesserer sig for«, siger hun.

Køber selv sit legetøj

Selvom pengene ikke er i fokus, når Felix arbejder som model, er de bestemt en faktor, fortæller Karina Mundberg. Og i takt med, at han er blevet ældre, fylder de mere.

»Penge er helt klart en motivation. Han har det sjovt, når han er på job, men han er begyndt at spørge mere og mere til, hvor meget han tjener, og hvad man kan købe for de penge«, siger hun

Hver gang pengene for et job bliver indbetalt, kommer en del af dem ind på en børneopsparing, der blandt andet skal finansiere et kørekort. Da han var mindre, fik han typisk en lille ting fra legetøjsbutikken, når han havde været på arbejde, og i dag kan han vælge mellem at købe noget med det samme eller at få 500 kr. i kontanter, som han kan spare op.

Og mens han dagligt drømmer om nye drager, sparer han også op til noget større.

»Jeg sparer op til en bærbar. Den koster 6.000 kr. Jeg har sparet 3.000 kr. op«, siger Felix, inden han igen piler afsted mod sit værelse for at hente sin røde Star Wars-pung, som bag velcrolukningen rummer en 500 kr-seddel, som han fik fra sit sidste job.

»Felix forstår slet ikke, hvad et dankort går ud på, så det er lidt lettere med kontanter«, siger hans mor og forklarer, at Felix ud over at spare op også bruger af sine egne lommepenge, når familien er på ferie, som næste gang går til blandt andet går til Scandic The Reef i Frederikshavn.

»Det er et kæmpestort badeland, og det er dyrt!« siger Felix, mens han ligner en, der mere tænker på vandrutsjebaner end på, hvad billetten koster sådan et sted.

»Jeg har sagt til ham, at når han tjener så meget, som han gør, skal han også bruge sine lommepenge, når vi skal sådan et sted hen. Han køber sit eget legetøj og skal også lægge halvdelen selv, når vi skal have ny iPad«, siger Karina Mundberg og tilføjer, at det samme gælder hans et år yngre lillebror, som også arbejder som model, dog i lidt mindre skala.

Penge er abstrakte, til man bruger dem

Og det giver rigtig god mening, når Karina Mundberg lader sin søn bruge nogle af sine penge selv. Det forklarer psykolog med speciale i børn og familier, Heidi Agerkvist, som har sin egen klinik i Aarhus.

»Penge er i virkeligheden meget ukonkrete. De er gode at have, og vi vil allesammen gerne have dem. Derudover ved vi godt, at det er sjovere at have 5.000 end 500, men hvor meget sjovere er det? Det kan være svært at forstå proportionerne i – også for voksne, men især for børn«, siger hun.

Hertil kommer, at penge er blevet endnu mere abstrakte, efter vi stort set er stoppet med at bruge kontanter, mener hun.

For os, der var børn i 90’erne eller før, var mobilbanker og dankort ikke hverdag. Mange af os, der er voksne i dag, husker måske at være med sine forældre på posthuset, hvor de skrev »ethundredeogfemogtyve kroner« på et checkhæfte. Hvad det ville sige møjsommeligt at lede efter mønterne i pungen i supermarkedet, så beløbet stemte med det, ekspedienten bad om. Og hvordan man kunne stable mønter efter værdi i små bunker, når lommepenge fra sparegrisen skulle tælles.

Anderledes ser det ud i 2021.

»I dag foretager vi den samme handling, uanset hvor mange penge, vi bruger: Man swiper til højre eller taster en kode på en automat, både når man bruger fem kroner, og når man bruger 5.000 kr. Derfor har man ikke rigtig nogen fornemmelse af, hvad forskellen er mellem de forskellige beløb. Det gør penge endnu mere mystiske for børn«, siger Heidi Agerkvist.

Anne Juel Jørgensen, der er Børne- og Ungechef i Danske Bank, stemmer i og tilføjer, at penge er abstrakte, fordi de bogstavelig talt er usynlige. Derfor er børn så godt som aldrig inkluderet i situationer, der handler om penge, som de i højere grad var før i tiden.

»Det hele kører automatisk med Dankort, betalingsservice, netbank og Mobilepay. Du skal nærmest kun i banken, hvis du skal låne penge til et hus, og i den situation har de færreste nok deres børn med«, siger Anne Juel Jørgensen.

Hun fortæller, at det derfor kan være en god idé at inddrage sine børn i en snak om, hvordan penge i dag er usynlige. Det kan eksempelvis gøre ved at vise dem sin mobilbank, eller hvordan man bruger Mobilepay eller et Dankort online, når de har nået en vis alder.

»Når noget går i stykker derhjemme, har mange nok hørt deres børn sige noget i retning af: »Jamen mor, kan du ikke bare købe en ny med dit kort?«. Børn har svært ved at forstå, at der er penge på et Dankort, men også at der er en begrænsning i hvor mange penge, der er på kortet. Det er meget abstrakt at forestille sig det fysiske aspekt ved penge, for hvordan skal penge kunne komme ind på sådan et lille kort?«, siger hun.

Og netop derfor er det, måske i endnu højere grad end førhen, vigtigt, at børn relativt tidligt får lov til at prøve kræfter med at administrere penge uden forældrenes indblanding, mener Heidi Agerkvist.

»Der, hvor man begynder at forstå værdien af penge, er, når man begynder at bruge dem til noget: Hvor mange slikkepinde kan man få for en mønt, som ser ud på den her måde? Hvor mange uger skal man have lommepenge for at kunne spare op til noget, som er lidt større end en slikkepind?«, siger hun.

Og det gør ikke noget, at det er helt små beløb. Vigtigst af alt er det, børnene lærer.

»Det kunne være, at barnet bare får fem kroner til at selv at købe og betale for sin slush ice i hallen. Det handler i første omgang om erfaringen ved overhovedet at prøve at røre ved nogle penge og opleve, at man kan få noget for dem. Og på sigt, når de selv tjener dem, at de kan sige: »Nu har jeg købt noget med mine egne penge«. Det er benzin lige ind på selvstændighedskontoen«, siger Heidi Agerkvist.

Børn er impulsstyrede

Efter Felix har skudt med legetøjsgevær og kravlet op og ned af stole og sofa en håndfuld gange, går vi en tur udenfor, så han kan brænde lidt krudt af på legepladsen i boligkvarteret.

Imens fortæller Karina Mundberg, at hun altid selv har arbejdet. Da hun var helt ung, gik hun med aviser, og derefter arbejdede hun hos en bager. Da hun flyttede hjemmefra, havde hun i en periode fire job på samme tid. Men selvom hun selv altid har haft en høj arbejdsmoral, havde hun absolut ingen forventning om, at hendes børn skulle arbejde i så tidlig en alder.

»Jeg har altid tænkt, at de bare skulle passe deres skole og fritidsinteresser, og så skulle jeg nok forsørge dem. Jeg forestillede mig måske, at de, når de blev teenagere, kunne få et betalingskort, som jeg ville sørge for, at der var lidt penge på, hvis de skulle spise pizza med vennerne efter skole«, siger hun.

Men sådan gik det ikke. I dag tjener Felix langt flere penge end de fleste otteårige, som for de flestes vedkommende slet ikke arbejder – og selvom hans mor administrerer dem for ham, er hun også klar over, at han får flere penge på lommen og til opsparingen, fordi han arbejder, som han gør. Hun mener i den forbindelse, at han stadig mangler en modenhed, som gør, at han forstår, hvad det indebærer at tjene og bruge penge.

»Han har en meget urealistisk forståelse for penge. Han ved, at han tjener flere penge end andre, men pludselig tror han, at han nærmest er millionær. Han kan godt finde på at sige, at han vil købe en Tesla til mig. Så tror han, at han lige kan lave et par ekstra opgaver og købe sådan en til mig«, siger hun.

Men det handler ikke nødvendigvis om, at Felix er model, mener Heidi Agerkvist.

»Sådan vil mange børn i den alder kunne sige. Det handler mere om, at man i den alder ingen idé har om, hvor høj en stak 5’ere skal være, før du har råd til en Tesla. Det kan lige så godt handle om, at barnet er impulsstyret, og det derfor nærmere skal ses som en kærlighedserklæring: »Jeg vil bare gerne være sød ved dig, mor. Selvfølgelig køber jeg en Tesla til dig«.«

Ifølge Anne Juel Jørgensen, bliver de første pengevaner grundlagt, når børn er cirka tre år gamle, hvor de lærer nogle helt basale ting gennem at lege eksempelvis købmand og supermarked med “penge” i form af sten eller bær fra haven.

I syv-otteårsalderen tager de igen et spring i deres pengeforståelse og kan blandt andet forstå, at man kan vælge at spare op eller bruge penge nu og her. Men det er først, når frontallapperne i hjernen er færdigudviklet omkring 11-årsalderen, at de får et mere realistisk forhold til penge. Og det handler ikke kun om at tale med børn om penge, men at barnet får lov til at øve sig.

»Børn er nødt til at øve sig fra en tidlig alder, eksempelvis ved at få lommepenge og dermed have et lille budget, man som barn selv er ansvarlig for. På den måde lærer børnene, hvad der har værdi for dem – og hvordan deres penge går til det, som gør dem mest tilfredse«, siger Anne Juel Jørgensen.

Karina Mundberg tror da også, at forståelsen for penge og ikke mindst penges begrænsninger kommer af sig selv, når han bliver ældre.

»Så kan det godt være, at jeg til den tid lige må sætte bremsen i, når det kommer til, hvad han må bruge og købe«, siger hun.

Og når ret skal være ret, så tænker Felix, trods sin unge alder, ud over sine egne behov.

»Forleden ville han gerne købe en ny blomst til vindueskarmen for sine egne penge, fordi den, der stod der, var død.«, siger Karina Mundberg.

Lad dog barnet

Der kommer dog en ekstra vigtig forældreopgave, når man som forældre lader børn administrere en del af de penge, de enten selv tjener eller får i lommepenge, siger Heidi Agerkvist.

»Det kræver, at vi giver vores børn lov til at lære, og det kan vi kun, hvis vi blander os udenom. Selvfølgelig skal vi tage nogle gode snakke med dem om penge og forbrug, men vi skal træde et skridt tilbage som forældre og lade dem styre det selv. Vi er som forældre nødt til at give slip på de penge, vi giver vores børn, for ellers lærer de ikke noget«.

Hun mener i den forbindelse, at den største barriere, i forhold til at skabe sunde pengevaner hos børn, ligger hos forældrene.

»Den største udfordring er forældres lyst til at være søde ved deres børn og opfylde deres behov nu og her. Vi har alle sammen et ønske om, at vores børn skal have det godt, og de skal have det godt nu og her, og så kan vi i al den godhed lidt komme til at glemme det lange perspektiv«, siger hun.

Forældre skal med andre ord kunne holde til, at de bruger alle pengene på slik og får ondt i maven.

»Vi skal som forældre holde ud, at barnet bliver ked af det og frustreret. Hvis vi ikke kan holde vores eget ubehag ud, når noget »kradser lidt« for vores barn, er det svært for barnet at lære selv at håndtere sit eget ubehag, når det opstår.«, siger Heidi Agerkvist og tilføjer, at det er vigtigt, at man som forælder tager styring, som Karina Mundberg gør det.

»Hvis et barn tjener forholdsvis mange penge i en meget tidlig alder, skal man som forælder gøre sig klart, at barnet ingen forudsætninger har for at kunne administrere det selv. Derfor er det selvfølgelig noget, de skal have hjælp til«, siger Heidi Agerkvist.

Ellers risikerer man, at det giver bagslag, når barnet bliver større.

»Hvis et barn har tjent mange tusinde kroner på at arbejde – og undervejs har fået lov at bruge alle pengene, som det passede dem – kan man godt komme i en situation, når de eksempelvis skal flytte hjemmefra, hvor de siger: »Hvor blev alle pengene af? Jeg havde jo ingen forudsætning for at vurdere, om jeg skulle have en Playstation eller burde spare op til et indskud på en lejlighed?«.

Der skal være balance

Uanset hvor gamle ens børn er, skal man ifølge Anne Juel Jørgensen tænke over, hvor mange penge de har brug for i deres hverdag. Der er stor forskel på at være otte år og 15 år. Og det er også godt at tænke over, hvilke penge- og forbrugsvaner man vil give videre til sit barn.

Ud fra det perspektiv lyder den måde, Karina Mundberg forvalter sin søns indtjening på, fornuftig, mener hun.

»Det er jo forældrenes ansvar at administrere deres børns penge, ind til de bliver 18 år, og det kan man jo gøre på mange måder. Det kan være en god idé at fordele det mellem forbrug og fornøjelse nu og her, men samtidig sørge for, at der også er penge lagt til side, som vil falde på et tørt sted, når han er 21 år og måske lige er flyttet hjemmefra«, siger Anne Juel Jørgensen.

Hun tilføjer, at det vigtigste er, at børn ikke har vænnet sig til et overforbrug fra en tidlig alder.

Heidi Agerkvist er enig. Hun mener ikke, at det er sundt for børn ligefrem at svælge sig i penge, fordi det kan give bagslag socialt og gøre det svært for barnet at få en realistisk forståelse for penge på sigt, men der skal være en balance, fordi et mindre barn, der arbejder, også skal mærke nogle fordele ved indsatsen.

»Jeg tænker bestemt, det er klogt at spare nogle af pengene op og være opmærksom på, hvordan ens barn er stillet socialt. Samtidig synes jeg også, at det er fair, at barnet får en mindre gevinst ved at lave det arbejde. Det er måske ok, at der er noget, der er lidt lettere tilgængeligt i den familie end i andre«.

Mest af alt mener hun, at den realistiske forståelse for penge nok skal komme af sig selv med alderen hos de fleste børn under de rette omstændigheder.

»Hvis man som barn får lov til at gøre sig nogle erfaringer i et trygt miljø, som en familie jo er, og man får lov til også at lave nogle fejlkøb og ærgrer sig over dem, og ens forældre kan holde til det og ikke blive hånlige og belærende, så får man et godt fundament. Det giver en erfaring at trække på senere i livet, når man får brug for den«, siger Heidi Agerkvist.

Det er tid til, at Karina Mundberg skal hente Felix lillebror fra fritidsordning. Felix får lov at blive hjemme, hvor han lige kan nå at lege en times tid, inden han skal lave lektier senere. Når han af og til må tage fri fra skolen for at arbejde, sørger hans mor for, at han læser de sider, han ikke får læst i skolen.

Og det er ikke svært at motivere ham til lektierne, fortæller Karina Mundberg. For Felix ved præcis, hvad han vil spare op til, når de 50 drager og den bærbare computer er i hus.

»Jurassic World i USA!«, siger han, inden han løber op af trappen til sine drager og dinoer.

Gode pengevaner til den næste generation


Rapporten 'Gode pengevaner til næste generation' er udarbejdet for Danske Bank.
Den bygger på den nuværende økonomiske ansvarlighed hos 3.690 børn og unge og deres forældre fra Danmark, Norge, Sverige og Finland. Den er rig på viden om og praktiske strategier for, hvordan man skal arbejde med økonomisk ansvarlighed hos den næste generation af børn og unge.

Besøg vores univers om børn og pengevaner på pengeskyen.dk, eller hent rapporten.

Læs rapporten her
Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.