0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

Odense vil være Danmarks grønneste storby: »Det gælder om at ændre sine vaner«

9. november 2020

Odense står midt i en transformation fra stor dansk by til dansk storby. Og det bliver med den grønne profil i førersædet. Det har historisk været et kendetegn for byen, der i dag bugner med grønne entusiaster, der kæmper for en lys, grøn og bæredygtig fremtid.

De fleste af os er klar over, at vi skal leve grønnere og mere bæredygtigt, hvis vi vil forhindre dystopiske prognoser i at blive til virkelighed. Vi skal gøre en forskel, lyder jævnlige opfordringer.

Men gør du en forskel?

Du kan lige give dig selv et par sekunder til at tænke over det. Hvad vil det egentlig sige? Er det at tage cyklen til arbejde, gå i genbrugsbutikker og spare på strømmen? Eller kræver det større ofre, mere initiativ?

Den 45-årige anlægsgartner Jacob Guldin smager på ordene. At gøre en forskel. Så griner han lidt og giver sig selv en smule mere betænkningstid. Han står blandt store, frodige bede med mynte, timian, rosmarin, rabarber, spinat, porrer og grønkål. Området kaldes Fælleshaven Rubra, ligger i Odense og er en forening, hvor 27 husstande i fællesskab dyrker økologiske grøntsager i 30 meter lange bede. Jacob Guldin var med til at starte haven tilbage i 2016 og var indtil sidste år også formand.

»Det er farligt at føle, man gør en forskel«, forsøger han og holder så en lille pause.

»Men det synes jeg faktisk, vi gør. Der kommer mange mennesker her, der lærer om økologisk havebrug, tilegner sig praktiske færdigheder i forhold til at dyrke grøntsager og som får kendskab til sammenhænge mellem jord, planter og økosystemer«.

Og det er nødvendig viden, mener han. Jacob Guldin er blandt dem, der kategoriserer vores nutid som krisetid, og han efterlyser, at vi tager mere ansvar for kloden.

»Jeg kan tage i Fakta eller Netto og købe alt det, vi står og kigger på lige nu«, siger han og peger rundt på havens økologiske grøntafdeling.

»Det skyldes, at vi har levet i en historisk boble uden sidestykke, og den vil briste på et tidspunkt. Jeg er overbevist om, at vi finder tilbage til at skulle arbejde for føden, men vi har glemt vores færdigheder og viden i forhold til at dyrke fødevarer«, siger han.

En grøn identitet

Odense drømmer om at blive Danmarks grønneste storby. Målet blev første gang formuleret i 2015, og vejen dertil er nedskrevet i en handleplan. Ambitionerne beskrives ofte i byens omtale af sig selv, og pengene findes ved årlige budgetforhandlinger i kommunen. Grøn skal forstås i ordets fysiske forstand og omfatter eksempelvis grønne facader på bygninger, parker, skove, træer, byhaver og vilde blomsterrabatter.

Arbejdet med den grønne profil foregår sideløbende med byens forandring fra stor dansk by til dansk storby.

»I transformationen mod at blive en storby, kan man meget hurtigt komme til at blive en dårlig udgave af andre storbyer«, siger Bo Jessen, der er chefkonsulent i borgmesterforvaltningen i Odense og arbejder med strategisk byplanlægning.

Det vil Odense undgå, og planen er derfor at lave en by, der rummer storbyens oplevelser, dynamik og arbejdspladser – og samtidig bygger på de kvaliteter, Odense har i forvejen. Det gælder eksempelvis den grønne identitet, som ifølge Bo Jessen har været et historisk kendetegn for byen.

»De grønne kvaliteter har altid ligget i odenseanernes bevidsthed, og det er også noget af det, som besøgende mærker, når de kommer til byen,« siger han.

Transformationen af Odense mod at blive en storby medfører jo en tættere by og kamp om pladsen i byen. Samtidig vil I så sikre en grønnere by. Det er ikke at tage munden for fuld at ville begge dele?

»Sådan kan man godt se på det. Men analysen hos os er, at fremtidens borgere ikke enten vil bo på landet og have naturens kvaliteter eller bo i storbyen med dens kvaliteter. De vil have begge dele«, fastslår Bo Jessen.

Det betyder, at kommunen skal stille krav til grønne friarealer, når der bygges nyt, og passe på de grønne områder, der allerede findes, fortæller han og fremhæver Odense Å som eksempel. Modsat et sted som den trafikerede Åboulevarden i København – hvor Ladegårdsåen tilbage i 1897 blev tildækket og i dag befinder sig under tung beton og trafik – har den odenseanske å fået lov til uberørt at løbe gennem byen.

Ifølge Bo Jessen handler kommunens grønne planer ikke blot om branding og identitet. Det handler om en bedre biodiversitet i byen og sundhedsmæssige fordele for byens borgere. Og så selvfølgelig klimaregnskabet:

»Odense skal være klimaneutral i 2030, men vi kan ikke undgå, at Odense udleder CO2, så det betyder jo, at vi gennem grønne projekter skal opsuge noget af den C02«.

»Jeg har brug for jorden«

Kommunens folk kan ikke realisere de grønne drømme alene. For selvom byrådet i hvert budgetforlig afsætter penge til nye grønne kvaliteter, er virkeligheden, at kommunen ejer få arealer og har begrænsede ressourcer, fortæller Bo Jessen.

»Så hvis vi skal skabe en særlig grøn storby, kræver det, at virksomheder og borgere er med ombord«, siger han.

Og i Odense er der et væld af mennesker, der i dagligdagen forsøger at leve så grønt og bæredygtigt som muligt – og som faktisk forsøger at gøre en forskel.

Fælleshaven Rubra er et eksempel på et samarbejde med kommunen, og udover Jacob Guldin er også nuværende formand, Iris Kirbis Hansen, og medlem Senay Jensen mødt op i haven.

Sidstnævnte er 46 år og yogalærer. Hun bor midt i Odense, omkring fire kilometer herfra og er kommet på cykel. Det er ikke nødvendigt at have en bil, som hun siger. Hun er iklædt en heldragt i leopardmønster og har en blå hue trukket ned over sit store, krøllede hår. I hendes byhus har hun ingen have, og det er afgørende for hendes trivsel at have et grønt pusterum at søge tilflugt i.

»Jeg har brug for jorden og brug for at få den under neglene. Inden jeg fandt det her sted, gik jeg nogle gange og lugede på kirkegården«, siger hun og smiler skyldigt.

Hun har været medlem af fælleshaven i omkring syv måneder og er især tiltrukket af stedets ro, det økologiske fokus og medlemmernes omsorg for jorden. På et lille, fredfyldt område bag den store rødeg, hvis latinske betegnelse har lagt navn til haven, praktiserer hun derudover yoga og meditation, når hun ikke passer de grønkål, hun har ansvaret for i haven.

»Og når jeg kommer hjem med en kurv fyldt med farverige grøntsager, der stadig har jord på, er det altså bare helt fantastisk. Der er mere smag, kraft og potens, når grøntsagerne ikke er blevet kvalt i plastik«, siger Senay Jensen, mens hun går rundt blandt bedene og med et tilfreds udtryk dufter til krydderurter og grøntsager.

En ny og grøn generation

Spørger man blikkenslageren Anders Michelsen og gartneren Susan Dam, gælder det om at lære børn og unge om en mere bæredygtig hverdag, hvis klodens fremtid ikke skal blive for dyster. De er undervisere i Halmhuset, et lille plantebeklædt hus, der fungerer som klasseværelse, og som er bygget af miljøvenlige og bæredygtige materialer og holdt oppe af en konstruktion af halm. Verdens eneste af sin slags, praler de.

Lokalets borde er lavet af 135 år gamle gulvbrædder fra en villa i Odense, soklen i husets lille køkken har 270 år på bagen og er fra det kulturhistoriske museum Møntergården, og gulvet stammer fra en gammel, nedbrændt virksomhed.

De to undervisere er begge iklædt praktisk tøj, og mens Susan Dams hår er kortklippet, har Anders Michelsen dreadlocks, der hviler på brystet. Halmhuset hører under Ungdomsskolen UngOdense, og Susan Dam og Anders Michelsen lærer elever på forskellige klassetrin om temaer som genbrug, biodiversitet, tøjforbrug og selvforsyning. De har besøg af en 10. klasse, da vi kommer forbi, og eleverne skal lære om den vilde naturs positive effekt på biodiversiteten.

»I de danske skove kommer der en skovfoged med sin motorsav, hvis et træ er dødt. Han fjerner også de fleste grene og blade. Men det er jo det, der giver liv, næring og bosteder til insekter og andet liv i skoven. Vi skal lade skovene have lov til at være skove og ikke bare noget pænt, vi går ind i«, lyder det fra Anders Michelsen.

Det samme gælder i byen, fortæller han.

»Man skal ændre sit syn på, hvad natur er. Det er ikke en robotdrevet plæneklipper, der laver snorlige haver«.

Eleverne skal hjælpe med at plante gavlen på huset, og de går på rov i en samling af løvefod, karryplanter og ananassalvie.

»Hvis nogen har brug for en graveske, er de her«, råber Susan Dam til dem, og mens eleverne går i gang med at snitte i planternes rødder, så de nemmere kan blande sig med den omkringliggende jord, uddyber underviserne deres visioner.

»Ungdommen skal ikke lave samme fejl som vores generation. Men hvordan skulle de vide noget om at leve bæredygtigt, om at sortere affald, passe på miljøet eller spare på strømmen, hvis de ikke har forældre, der går rigtig meget op i det? Det er jo ikke en del af skoleskemaet«, siger Susan Dam.

Planerne for halmhuset er store. Anders Michelsen og Susan Dam drømmer om at bygge et værksted, hvor de kan fremstille små vindmøller og solceller. De drømmer om en lille fabrik, hvor de vil genanvende plastik og vise eleverne, at det ikke blot er affald. Og de drømmer om, at en stor container med kompost ikke blot skal give varme til huset. Den CO2, der udskilles, når komposten brændes, skal sive op i et drivhus og optages af planter. For blot at nævne et par ønsker.

»Det gælder om at ændre sine vaner. Nu begynder man så småt at forstå, at vi ikke skal spise så meget kød, men det er jo kun starten. Hvis vi skal nå at sænke vores CO2-udledning med 70% i 2030, indebærer det, at vi virkelig laver om på vores måde at leve på«, siger Anders Michelsen.

Pas på den gren, du sidder på

Sidste stop er hos den veganske og økologiske Café Kosmos. Også her ønsker man at gøre en forskel. Ja, cafeen omvender stille og roligt folk, én cafe latte på havremælk ad gangen, som Mie Rosenkilde siger.

Hun er medejer og stifter - det samme er Helle Vølund Spange, Henrik Camillo Halle og Theis Steensen. Og holdningen blandt dem er ikke til at misforstå: Man bør gøre sit ypperste for at leve så bæredygtigt som muligt.

»Det er miljøet, der kommer først. Hvis du saver den gren, du sidder på, over, så er det jo lige meget, hvad vi ellers foretager os. Vi må tage vare på jorden«, siger Helle Vølund Spange.

Cafe Kosmos ligger i centrum af Odense. Baren er bygget af gamle gulvbrædder, emballagen er i bionedbrydeligt materiale, og iskaffe serveres i genbrugte tahin-glas. Bordene er gamle støbeforme fra et værksted, træhylderne er lavet af paller, cafeen har fået leveret varer på, og lamperne er genbrug. En lokal keramiker leverer potter til planterne, og også mel, mad og drikkevarer stammer fra lokale gartnerier, bryggerier og møllerier. Økologiske selvfølgelig.

»Det er vores styrke, at vi har valgt at være så kompromisløse. Man kan ikke bare sige, at noget er grønt og bæredygtigt, hvis du har plastik-sugerør i glassene. Hvis der er en mulighed for at vælge en bæredygtig løsning, er det det, vi gør«, siger Mie Rosenkilde.

Cafeen fyldte i foråret tre år, og ejernes fornemmelse er, at odenseanerne bliver mere og mere interesserede i at spise økologisk, plantebaseret mad.

»Vi har mange gæster, der fortæller, at de har fået lyst til at spise mere vegansk efter at have prøvet det hos os«, siger Helle Vølund Spange.

»Ja, der er flere, der får det ind under huden. Hvis folk eksempelvis ikke har prøvet havredrik før, begynder de efterfølgende at bruge det derhjemme. Det er en helt lille ting, men det påvirker folks hverdag i en grønnere retning«, tilføjer Mie Rosenkilde.

En førende by inden for bæredygtighed

FNs 17 mål for bæredygtig udvikling fungerer som en køreplan for, hvordan Odense kan fortsætte med at udvikle sig som en bæredygtig by. I Danmark er Odense kendt som hovedstaden i Danmarks grønne have (øen Fyn). Det er ikke underligt, da byen indeholder 120 parker og 250 legepladser. Odenses natur og grønne områder giver besøgende og borgere utallige muligheder for at slappe af og udforske naturen. I fremtiden vil Odense blive endnu mere en grøn oase med byens mål om at fordoble naturområderne fra 2009 til 2030.

Læs mere her


Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.