0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

»Jeg var ofte nødt til at google, hvad fanden det var, de snakkede om«



12. december 2019
Højskolen Revisited

Fotografen fra ‘Ser du Månen, Daniel’ har måtte tåle tortur på grund af sin metier. Men det var også en udfordring for den tidligere elite-idrætsudøver at få hul igennem på fotofronten. I ny podcast fortæller Daniel Rye, hvordan han kæmpede sig til foto-flair, og hvordan det var med til at gøre hans højskole-ophold til en livsdefinerende oplevelse.




Højskolen Revisited

Daniel Rye: »Jeg var ofte nødt til at google, hvad fanden det var, de snakkede om«
Daniel Rye: »Jeg var ofte nødt til at google, hvad fanden det var, de snakkede om«

Henter…

Daniel Rye står på sin gamle højskole, Grundtvigs Højskole, og fortæller levende om tilblivelsen af sin nye fotobog ‘Mens vi venter’, der beskriver klimaforandringerne gennem portrættet af en bondefamilie i Malawi.

Fotografen, der ellers er mest kendt for selv at være hovedperson i en bog, gemmer dog på andre kampe end den, der handler om at kapere at have været i fangenskab hos Islamisk Stat i Syrien. Selvom Daniel Rye i dag er tæt knyttet til sin gamle højskole, fortæller han i podcasten ‘Højskolen Revisited’, at det i starten hverken var let for ham at falde ind i fællesskabet eller at høste anerkendelse for de billeder, han tog på skolens foto-forløb.

Fra gymnastik til international politik

Da Daniel Rye ankom til højskolen, var han en hæderkronet elitegymnast inden for springdisciplinen Tumbling. Men da en uforholdsmæssig stor del af hans liv havde udspillet sig på trampoliner og madrasser, var han i starten ikke klædt på til at indgå i de snakke, som de andre nye højskole-kursister havde, hvor de vendte alt fra filosofi til nationale som internationale politiske anliggender.

»Jeg kom fra en lille idræts-bobbel, hvor vi alle sammen talte om de samme ting og sjældent om, hvad der foregik uden i verden eller på den danske politiske scene«, fortæller Daniel Rye, der blev temmelig overvældet af de mange forskellige mennesker han mødte på højskolen.

Måtte google hvad der blev talt om

Da det ofte hændte at Daniel Rye ikke kendte specifikke ord, fænomener eller referencer, som hans medkursister bragte på banen i deres samtaler, agerede han i starten ofte ‘fluen på væggen’.

»Jeg brugte rigtig meget tid på bare at lytte til de mange snakke, der florerede rundt omkring. Og bagefter gik jeg ind på mit værelse og googlede, hvad fanden det lige var, de snakkede om«.

Konkurrencemennesket Daniel Rye fandt det ikke let at være bagud på intellektuelle point, men han prøvede at anskue det som en udfordring, som han kunne tage ved lære af.

»Der var ingen tvivl om, at de første par måneder var enormt anstrengende for mig rent mentalt, men at jeg også kunne mærke, at det var en fantastisk sund ting, der var i gang«.

Fotografiet blev redning

Når Daniel følte sig allermest på udebane, søgte han tilflugt i at fotografere, noget som han fik mere og mere tæft for som månederne gik.

»Når jeg blev allermest frustreret og følte, at jeg var det helt forkerte sted, så tog jeg mit kamera på skulderen og tog ud og skød billeder af mennesker«.

Daniel portrætterede bl.a. en lokal mand med ét ben - fulgte hans hverdag nærgående. Og det var fotoserier som denne, der åbenbarede for Daniel Ryes fotolærere, at han indeholdt et upoleret fototalent med stort potentiale.

Og fotoforløbet på højskolen skulle vise sig at få en livsdefinerende betydning for Daniel Rye, som med tiden også fandt sig tilrette i højskolens fællesskab, fortæller han.

»Hele min grundkerne, hele min grundperson, ændrede sig i mødet med fotografiet og mødet med de her mennesker«.

Hvis du høre mere om Daniel Ryes møde med højskolen og vej fra elitesport til professionelt fotografi, så lyt til podcasten ’Højskolen Revisited’, hvor han genbesøger Grundtvigs Højskole.

Lyt på iTunes

Lyt på Spotify

Lyt i Politikens Podcast App

Besøg – eller genbesøg – en højskole

Uanset om du har været på højskole eller ej, så er du altid velkommen på besøg – f.eks. i forbindelse med en rundvisning, på Højskolernes Dag eller som del af en familie-venne-dag på den højskole, hvor du var elev.

På en højskole er du en del af et fællesskab. Du bor på højskolen og har undervisning inden for de fag og emner, der interesserer dig. Der er ingen eksamen, og der kræves ingen bestemte forudsætninger. Højskolen er for alle. Forvent en af de mest intense oplevelser, du kan få i dit liv. Der er både fart på og plads til fordybelse i det, du lærer, og i mødet med nye mennesker.

Læs mere om højskolerne her
Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA