0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

»Højskolesangbogen er måske den bedste digtsamling, der findes i Danmark«

6. oktober 2020
Højskolen Revisited

Zetlands chefredaktør er kæmpe fan af fællessang fra den ikoniske blå højskolesangbog. I podcasten ‘Højskolen Revisited’ fortæller hun om højskolens og fællessangens forenende, poetiske magi - og hvordan hun fandt sit livs kærlighed på Testrup Højskole.

Højskolen Revisited

Lea Korsgaard: »Fællessang minder os om, at vi er en del af et fællesskab«
Lea Korsgaard: »Fællessang minder os om, at vi er en del af et fællesskab«

Henter…

Hver dag kl. 9 bliver der sunget fællessang fra Højskolesangbogen på Zetland. Fællessang er en disciplin som stifter og chefredaktør, Lea Korsgaard, sætter højt - og ritualet med at synge i plenum har hun ikke fra fremmede.

For udover at selv have været højskoleelev, så er Lea Korsgaard vokset op på en højskole, og den dag i dag bor hun igen-igen-igen på en højskole, fordi hendes mand er højskoleforstander, som hendes far i sin tid også var det.

Lea Korsgaard mener, at fællessang er interessant, bl.a. fordi akten mimer, hvad det er, der foregår på en højskole.

»Når man synger sammen, er det en symbolsk handling, der minder os om, at vi er en del af det samme fællesskab. At vi har med hinanden at gøre, og at vi er forpligtet på hinanden«.

Danmarks bedste digtsamling

Lea Korsgaard understreger i podcasten, at masser af de tekster, der er i Højskolesangbogen, i udgangspunktet er digte, fordi der først er kommet melodi på senere hen. Derfor mener hun, at Højskolesangbogen - poetisk set - er endnu stærkere, end vi gør den til.

»Højskolesangbogen er måske den bedste digtsamling, der findes i Danmark«, bedyrer hun.

Sange skaber forståelse

Lea Korsgaard mener ikke, at man som bruger af Højskolesangbogen behøver at have samme erfaring eller at være optaget af samme spørgsmål, som optager en given sangskriver. F.eks. troen på Gud.

»Det er sådan set lidt lige meget. Det der betyder noget, er, at du viser en vilje til at ville forstå og anerkende, at det du synger også er en del af vores historie«.

Samtidig er fællessang også løbende en opbygning af en ny fælles historie, mener Lea Korsgaard:

»Når man synger sammen, så indskriver man sig i den samme historie. Og det er jo også det, man gør, når man er på højskole. Man indskriver sig i et større fællesskab og lærer at forstå det fællesskab«.

Augustkursus i kærlighed

På Testrup Højskole er der et årligt hyper-populært augustkursus, hvor gamle elever mødes og udlever et helt højskole-år på én uge.

Augustkurset dannede for 14 år siden rammen om en forelskelse så fyrig, at den gjorde Lea Korsgaard søvnløs i dagevis, fordi hun var så fuld af ‘forelskelses-adrenalin’.

»Der var lige den lille krølle, at jeg havde en kæreste. Så jeg gik ikke lige rundt og udbasunerede mine følelser«, fortæller Lea Korsgaard.

Lyt til podcasten ’Højskolen Revisited’, og hør hvordan det gik, da Lea Korsgaard forsøgte at bruge et Junior Senior-hit til at få afløb for sine følelser, hvorfor denne forelskelse var stærkere end en almindelig ‘højskole-forelskelse’, og hvad hele affæren endte med.

Lyt på iTunes

Lyt på Spotify

Lyt i Politikens Podcast App

Besøg – eller genbesøg – en højskole

Uanset om du har været på højskole eller ej, så er du altid velkommen på besøg – f.eks. i forbindelse med en rundvisning, på Højskolernes Dag eller som del af en familie-venne-dag på den højskole, hvor du var elev.

På en højskole er du en del af et fællesskab. Du bor på højskolen og har undervisning inden for de fag og emner, der interesserer dig. Der er ingen eksamen, og der kræves ingen bestemte forudsætninger. Højskolen er for alle. Forvent en af de mest intense oplevelser, du kan få i dit liv. Der er både fart på og plads til fordybelse i det, du lærer, og i mødet med nye mennesker.

Læs mere om højskolerne her
Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA