Sekulære konfirmationer vinder frem: »Det er fedt, at der er så mange muligheder nu.«

Hver torsdag eftermiddag siden november er mange af Emmy Pedersens klassekammerater fra Københavns Sydhavn taget i kirke. De får undervisning i kristendom og bibelhistorie som en del af deres konfirmationsforberedelse, men Emmy går ikke med til undervisningen.

Allerede inden konfirmationsforberedelserne startede, vidste hun nemlig, at hun ikke kunne bekræfte sin tro på Jesus og tilkende sit tilhørsforhold til kirken, for hun tror ikke på Gud.

»Jeg er ikke kristen, jeg tror ikke på Gud, og derfor synes jeg ikke, at jeg bør blive konfirmeret inden for kristendommen. Jeg har på fornemmelsen, at mange vælger det, selvom de ikke er kristne, for ligesom at få oplevelsen med, og jeg har fuld respekt for deres valg. Men det er ikke noget, jeg har lyst til at gøre,« fortæller 14-årige Emmy Pedersen.

Hun ønsker stadig at markere overgangen fra barn til ung voksen med et overgangsritual og begyndte derfor at søge sekulære alternativer – og heldigvis var der mange at vælge imellem. Hendes bror var blevet nonfirmeret, men Emmy ville have noget med mere indhold. Hun overvejede også en filosofisk konfirmation, hvor filosofiuddannede underviser i etik, moral og store filosofiske spørgsmål, men det føltes ikke helt rigtigt. Til sidst valgte hun den humanistiske konfirmation, som hun stiftede bekendtskab med under familierejser til Norge. Her bliver knap hver sjette unge humanistisk konfirmeret - blandt andet Emmys fætter og kusine:

»Det var ikke en traditionel fest, der var farver og vi fik mulighed for bare at snakke og spise. Det var hyggeligt og festligt, og der blev ligesom ikke sat rammer for, hvordan festen skulle være, som jeg nogle gange oplever det med kristne konfirmationer. Med kristne konfirmationer føler jeg nogle gange, at der følges et specifikt farvetema, og at det generelt er mindre frit.«

Emmy blev især tiltalt af de menneskelige og moralske og spørgsmål om identitet og etik, som hendes fætter og kusine fortalte om at have udforsket i forbindelse med deres humanistiske konfirmationer, og derfor valgte hun samme konfirmationstype. I stedet for at gå til ugentlig konfirmationsforberedelse i kirken, skal Emmy derfor på to weekendlange hytteture i løbet af foråret. Her møder de humanistiske konfirmander hinanden, og så får de undervisning i det humanistiske livssyn, med fokus på moralske, menneskeretslige og etiske spørgsmål.

Forløbet afsluttes med en ceremoni, der er lige så festlig og højtidelig som den kristne. Bagefter skal Emmy hjem og holde fest med familien - for at markere overgangen fra barn til voksen, og for at fejre, at hun har taget et af sit voksenlivs første store valg:

»Jeg undersøgte alternativerne, men jeg endte med at vælge den humanistiske konfirmation, fordi jeg virkelig godt kunne lide værdierne og den måde, det handler om hvilke værdier, man selv vil stå for. De passede lidt bedre til mig end eksempelvis den filosofiske konfirmation, som jeg også overvejede. Men det var som om, at der var lidt mere fokus på det menneskelige ved den humanistiske konfirmation, og det passer godt til mig,« siger Emmy.

Først i 2010 blev de første humanistiske konfirmationer afholdt af Humanistisk Information i Danmark, men siden da er det gået stærkt. I dag findes der seks typer af alternative konfirmationer. Det fortæller Klara Lippert Bødker, der er kandidatstuderende på religionssociologi ved Københavns Universitet, og i flere år har fulgt udviklingen tæt:

»De humanistiske konfirmationer begyndte for alvor at blive udbredt efter 2010, og siden da er det virkelig gået stærkt. I 2020 opstod der to nye konfirmationstyper, nemlig verdensborger- og den filosofiske konfirmation, i 2024 opstod selvfirmationen, og i år kan man for første gang blive natur-konfirmeret,« fortæller Klara Lippert Bødker.

Hun har interviewet arrangørerne bag de forskellige tilbud, og mens både indholdet og formen på undervisningen adskiller sig fra hinanden, så har de seks sekulære konfirmationstyper mindst én ting tilfælles:

»De vil allesammen skabe de her meningsgivende alternativer med reelt indhold. Nogle af arrangørerne påpegede, at selve ordet nonfirmation har en form for ‘tom for ord-mentalitet’ over sig, og den vil de gerne undgå. I stedet ønsker de at være et meningsgivende alternativ mellem den kristne konfirmation og fravalget, som kan betyde, at man slet ikke gør noget,« siger Klara Lippert Bødker.

Som regel koster de sekulære konfirmationer omkring 6.000-7.000 kr. (med undtagelse af den demokratiske konfirmation, der koster 1.500 kr.), og mange af dem tilbyder fripladser til unge fra økonomisk pressede familier. Astrid Krabbe Trolle, der er religionssociolog ved Københavns Universitet, ser det som en naturlig udvikling, at der er opstået mange sekulære alternativer. For hverken de unge eller familierne vil gå glip af det overgangsritual, en konfirmation er:

»Selvom færre unge vælger folkekirkelige konfirmationer, bliver festerne for dem, der gør, stadig større. Det er en stor fejring, som er virkelig identitetsskabende for de unge. I det lys skal man også forstå det stigende antal alternative tilbud; både familie og samfund ønsker at markere og fejre de her unikke, unge individer, uanset om de vælger kirken eller ej.«

Unge udvikler selv ceremonien

Da Malik Facchini Haff sidste år skulle tage stilling til, om han ville gå til konfirmationsforberedelse, var han lidt i tvivl om hvilken vej, han skulle gå. Han gik på Rudolf Steiner-skolen i Vordingborg, og mange af hans klassekammerater skulle konfirmeres kristent. Malik vidste, at han gerne ville gøre noget andet end at blive konfirmeret i kirken, men også, at han helst ikke ville nøjes med at lade sig nonfirmere:

»Det føltes lidt som et dilemma, for jeg havde det sådan, at jeg gerne ville konfirmeres, men helst ikke i kirken, for jeg havde aldrig rigtig følt en tiltrækning til det kristne. Men jeg ville gerne have et overgangsritual, så det ikke bare blev en fest uden nogen form for indhold,« fortæller Malik.

Gennem nogle venner hørte han om muligheden for humanistisk konfirmation, og efter at have researchet på det med sin mor, besluttede han sig for den model. Det betød, at han skulle på to hytteture, der hver varede en hel weekend. Han skulle også tilbringe al sin tid med mennesker, han aldrig havde mødt før:

»Det var lidt vildt det med, at man ikke kendte nogen i forvejen, men jeg synes også det var en del af det at komme ud og lære nogle nye folk at kende, i stedet for kun at se ens klassekammerater. Men selvfølgelig var jeg lidt nervøs inden,« fortæller Malik, der stadig er i kontakt med nogle af de venner, han fik på hytteturene.

Der er mindst seks former for sekulære konfirmationsformer i Danmark. Flere af dem udbydes af små udbydere, og ikke alle er aktive alle år.

1. Humanistisk konfirmation: Fejrer konfirmandens indtræden i voksenlivet med fokus på etik, ansvar og samfund uden religiøse elementer. Organiseres af Humanistisk Samfund.

2. Borgerlig eller demokratisk konfirmation:En statslig og ikke-religiøs ceremoni, der markerer overgangen til voksenlivet med borgerlige værdier og samfundsansvar. Opstod i arbejderbevægelsen i 1900-tallet, og foregår i dag på Arbejdermuseet i København

3. Filosofisk konfirmation: Undervisning og ceremoni med fokus på livsfilosofi, etik og menneskets ansvar overfor sig selv og andre, organiseret af filosoffer.

4. Verdensborger-konfirmation: Fokuserer på globalt medborgerskab og solidaritet med andre mennesker i en fælles verden, uden religiøse elementer. Udbydes af verdensborger.dk, der pt. er ved at opdatere konceptet.

5. Natur-konfirmation: Konfirmationen forbindes med naturen og bæredygtighed, hvor konfirmanderne lærer om menneskets forhold til naturen og jorden. Blev i 2026 udbudt i et samarbejde mellem naturvejlederkollektivet Natopia og Natur og Ungdom med et forløb i København.

6. Selvfirmation: En personlig og individuel ceremoni, hvor konfirmanden selv definerer, hvad voksenlivet betyder for dem, ofte uden nogen fastlagt ritual eller organisation. Pt. udbydes konfirmationsformen kun på Bornholm.