Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

Thure Lindhardt: »Bowie har været livsafgørende for mig«

20. august 2019
Lydspor

I podcasten Lydspor fortæller den alsidige skuespiller, hvordan ‘Changes’ forandrede hans liv, og hvorfor han mener, at man skal søge friheden før fællesskabet.

Lyt her:

Thure Lindhardt: »Bowie har været livsafgørende for mig«
Thure Lindhardt: »Bowie har været livsafgørende for mig«

Henter…

Klik her for at lytte på iTunes

Klik her for at lytte på Spotify

Klik her for at lytte i Politikens Podcast App

Det er på en skitur til Norge sammen med sin folkeskoleklasse at Thure Lindhardt, som tidlig teen, bliver introduceret for en kunstner, der vil komme til at følge ham resten af livet.

Dengang var Thure Lindhardt en semi-kikset provinsdreng fra Roskilde, hvor hans sidemand i bussen derimod var en tilflytter fra København, der var helt med på beatet. Han kunne de rigtige udtryk, gik i cowboybukser med huller i, brugte den nyeste Salvador Dali-parfume og havde en über-moderne hvid walkman.

I bussen på vej til Norge rækker eksil-københavneren pludselig Thure Lindhardt sin hvide walkman og beder ham om at lytte. Musikeren på kassettebåndet var David Bowie, pladen hed ‘Hunky Dory’, nummeret var ‘Changes’ og fra dét øjeblik var Thure Lindhardt Bowie-fan for altid.

»Da jeg hørte Changes første gang, var jeg fuldstændig solgt. Og resten af skiferien hørte vi det hele tiden. Det gav mig en følelse af lykke og frihed. Jeg kan næsten ikke tale om det. Det har været så livsafgørende, og det er det stadigvæk. Jeg kan høre det i alle faser af mit liv, jeg kan blive ved og ved og ved og ved,« fortæller Thure Lindhardt i podcasten Lydspor om det første møde med Bowie.

Det var ikke bare Bowies musik, der ramte Thure Lindhardt, de var også hans look og æstetik. Så Lindhardt købte tøj i samme stil, farvede håret lilla og gik med kulstift om øjnene.

»Da jeg gik på Det frie gymnasium (i København, red.), var jeg Ziggy Stardust i noget tid«, husker han.



Frihedstrang og fællesskab

Det lilla hår blev i 80’erne, men kærligheden til Bowie har fulgt Thure Lindhardt lige siden. Det samme har den frihedstrang, som musikken introducerede ham for.

Måske var det netop derfor, at optagelserne til filmen Into The Wild, som handler om en ung mand, der vender samfundet ryggen i jagten på et anderledes ikke-konformt liv i vildmarken i Alaska, en ekstra stor oplevelse for ham.

Sammen med skuespillerinden Signe Egholm Olsen spillede Thure Lindhardt en mindre rolle som »pauseklovne der serverer hot dogs og bare bryster«, som han formulerer det.

Fordi optagelserne løb af stabelen på øde steder rejste de to danske skuespillere rundt med filmsettet i et par uger. De filmede bl.a. en hel uge på bunden af Grand Canyon, hvor kun indianere ellers har adgang· Her boede de i telte, spillede guitar og sad rundt om bålet og drak øl med instruktøren Sean Penn og filmens kendte skuespillere.

Både oplevelsen, den sande fortælling bag filmen og musikken, som Eddie Vedder fra Pearl Jam komponerede, gav genlyd i Thure Lindhardt.

»Det var en kæmpe oplevelse at spille med i en klassisk amerikansk road movie. Den der befrielses-rejse, den der insisteren på hele tiden at frigøre sig selv, så man ikke bliver låst fast, er så helvedes vigtig. Jeg tror det er et menneskeligt vilkår at søge mod friheden. Jeg elsker fællesskabet, jeg har brug for fællesskabet, men problemet er, at vi tit søger fællesskabet uden at have noget at byde ind med«.

Han holder en lille pause og uddyber:

»Fællesskabet kommer til at fylde for meget. Ønsket om at være en del af noget, ønsket om at være anerkendt, ønsket om at blive holdt af, elsket og accepteret bliver så stort, at vi glemmer, hvad det egentlig er at være voksen. For at blive voksen og være en del af fællesskabet skal du først trække dig, og det er det, hovedpersonen i filmen gør«.

Lyt til Lydspor og hør hvordan Beatles blev Thure Lindharts første uforglemmelige musikalske oplevelse, og hvorfor han gik med sørgebind, da Wham! gik i opløsning.

Lyt her:

Thure Lindhardt: »Bowie har været livsafgørende for mig«
Thure Lindhardt: »Bowie har været livsafgørende for mig«

Henter…

Klik her for at lytte på iTunes

Klik her for at lytte på Spotify

Klik her for at lytte i Politikens Podcast App

Koda

Pris på musikken

Koda er musikskabernes rettighedsorganisation. Vi bygger bro mellem dem, der bruger musikken og dem, der skaber den. Vi sætter pris på musikken – også i kroner og øre. Fordi musikken har værdi og skaber værdi. Og fordi det er vigtigt at værne om musikkens rettigheder, hvis vi vil have en Carl Nielsen og en Kim Larsen – også om 100 år.

Læs mere om Koda og Lydspor her