Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

»Jeg var meget forsigtig og ville ikke sige noget - eller gøre noget forkert«



27. september 2019
Lydspor

Den snakkesalige, danseglade og bramfri kendiskok fortæller i Lydspor om at være et tilbageholdende barn, og hvordan musikken, i form af et brandvarmt Nik & Jay-nummer, gav ham trang til at være modig.




Umut Sakarya: »Jeg turde aldrig gå ind i midten af rundkredsen og danse«
Umut Sakarya: »Jeg turde aldrig gå ind i midten af rundkredsen og danse«

Henter…

Som 13-årig kom kendiskokken Umut Sakarya til Danmark fra Tyrkiet. Dengang var han dog betragtelig anderledes end den bramfri og initiativrige skikkelse, han fremstår som i dag, hvor han har slået sit navn fast i både restaurations- og tv-branchen, der elsker hans sprudlende, farverige personlighed.

Da Umut Sakarya kom til Danmark, var hans første erfaringer ud i det danske sprog at synge Kim Larsens ‘Joanna’ på sin danske sprogskole. Her sad han, flankeret af somaliere og vietnamesere, og nød at skråle med på den tekst, der senere blev en del af landets kulturkanon, selvom den unge Umut ikke forstod et hak af, hvad sangen handlede om.

»Det var meget fedt, for det var jo ikke den form for skole, jeg havde været vant til i Tyrkiet, hvor man fik en lussing, hvis man ikke kunne sine ting udenad«.

Fra cirkel-frygt til rund selvtillid

Da Umut Sakarya er 15 år, begynder han at gå til halbal i Søndersø på Nordfyn, men selvom han inderst inde havde lyst, og musikken, der spillede, var hans yndlingsnummer, ‘Hot’ med Nik & Jay, turde han ikke gå ind og danse i cirklen midt på dansegulvet.

»Ét var, at jeg var tyk. Men jeg kom også fra et fremmed land, havde ingen selvtillid og mine forældre var lige gået fra hinanden. Så jeg stod tilbage og var meget forsigtig, og ville ikke sige noget forkert eller gøre noget forkert. Helt omvendt af nu«.

For som du kan høre i Lydspor, har meget ændret sig siden, hvor Umut Sakarya af i dag på ingen måde længere er tilbageholdende med, hvad han siger. Tværtimod.

Lyt med og find bl.a. ud af hvordan Umut Sakarya blev den storsnakkende mand, propfuld af selvtillid og godt i stand, man for tiden kan opleve i ‘Vild med Dans’ på TV2, hvorfor kvindegråd gør ham liderlig, samt hvorfor han harcelerer over folks týpiske tilgang til ‘farkroppen’.

Koda


Pris på musikken

Koda er musikskabernes rettighedsorganisation. Vi bygger bro mellem dem, der bruger musikken og dem, der skaber den. Vi sætter pris på musikken – også i kroner og øre. Fordi musikken har værdi og skaber værdi. Og fordi det er vigtigt at værne om musikkens rettigheder, hvis vi vil have en Carl Nielsen og en Kim Larsen – også om 100 år.

Læs mere om Koda og Lydspor her