0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

De har bygget sig bæredygtigt ud af deres livs boligkrise: »Vi har alle et ansvar for at vise en bedre vej«

22. november 2021

Da en vandskade for fire år siden blotlagde store problemer i Anne og Richards hus på Amager, kunne de enten vælge at flygte eller tage fat. Det blev starten på den bæredygtige renovering, som måske nok har trukket tænder og timer ud, men som de ikke har fortrudt en eneste gang. I dag bor de nemlig i det sunde og bæredygtige hus, de drømte om.

Egentlig flyttede Anne og Richard i 2015 ind i haveforeningen Hf. Uganda på Amager med følelsen af at have købt det perfekte hus med god plads og en dejlig have. Det, der skulle danne rammerne om deres familie mange år frem i tiden. Og det kom derfor mildest talt som et chok, da de to år senere – med tre børn og en baby på armen – ufrivilligt var landet i deres livs største boligprojekt.

»Vi var væk i 14 dage midt i en ualmindeligt kold vinter. Og da vi kom hjem, var et vandrør sprunget«, fortæller Anne Andersson.

Hun tager en dyb vejrtrækning.

For havde der bare været tale om et sprunget vandrør, havde de seneste år nok set noget anderledes ud. Men da de først åbnede op, ja, så viste det sig, at huset gemte på langt større problemer. Der var fugt i krybegangen under gulvet, råd i facaden, ligesom isoleringen flere steder var spist op af mus. Og da en byggesagkyndig fik syn for sagen, var meldingen klar: »I bliver nødt til at flytte ud«.

»Det var en kæmpe krise. Vi er begge musikere og har derfor ikke ligefrem en steady indkomst. Men vi var fast besluttet på, at det her var og skulle være vores hus. Og så måtte vi jo finde en måde at få det til at lykkes på«, siger hun.

Ved hjælp af en ejerskifteforsikring, en pulje forsikringspenge og lån fra både bank og familie startede renovationen. Og i september – efter fire års renovation og hjælp fra familien i form af økonomi og arbejdskraft – kunne Anne, Richard og deres fire børn endelig flytte ind i deres hus.

Vi er taget til ydre Amager for at snakke med ægteparret om evighedsprojektet, der rent faktisk fik en ende, og hvordan et valg om at bygge bæredygtigt blev deres rettesnor i mørket. Et valg, der måske nok har krævet nogle omveje, men som i dag »giver så meget mere mening«, fortæller de.

Når det kommer til vores boliger, er der nemlig et væld af muligheder for at optimere på bæredygtig vis, lyder det fra eksperter – så man på én og samme tid kan reducere CO2-udledningen, forbedre sit indeklima og spare penge.

Intet er så skidt ...

I huset på Amager dufter der af træ og linolie, fra man træder ind i entreen. På væggene hænger kunst, børnefotos, nips og tegninger. Der står nyplukket blomsterkarse og bladbeder på køkkenbordet, og i familiens fælles kontor-og-øvelokale er der tegnegrej, strikketøj og instrumenter en masse.

Det er nu knapt 20 år siden, at Anne og Richard kom til at sidde ved siden af hinanden til en fest på Kolding Musikskole. I dag er de begge professionelle jazzmusikere – Richard turnerer som kontrabassist og underviser på konservatoriet, Anne er komponist og trompetist i diverse ensembler – og sammen har de boet i både Odense, New York, i Island og, ja, på Amager.

»Man har måske en forestilling om, at man bruger størstedelen af sin tid på at spille sit instrument, når man er musiker. Men i virkeligheden er man nok 10 procent flyttemand, 10 procent musikant og 80 procent kontorarbejder, fordi der ligger så meget tid i at booke og søge legater«, siger Anne smilende, mens tonerne af Brad Mehldaus ‘I Didn’t Know What Time’ flyder ud af højtalerne.

»Det er med andre ord rigtig vigtigt for os, at det er rart at være herhjemme«, siger hun.

»Og for os er det helt afgørende at der er gode, sunde materialer omkring os«.

Richard har været blind, siden han som 14-årig eksperimenterede med en hjemmelavet fyrværkeribombe, og selve »indeklimaet, følelsen og stifligheden« har derfor en særlig betydning.

Han tager fat om egetræskanterne på det spisebord, de har lavet ud af en restbordplade fra DBA og lader foden køre hen over husets lergulv, der ligger som en smukt mamoreret overflade i gråbrunlige nuancer fra entreen og ind i køkken-alrummet.

»Jeg nyder at kunne føle, hvor organisk det er. Man kan mærke årerne under bordet. Gulvet er ikke helt jævnt – let bulet et sted, glat et andet. Og det er ret tilfredsstillende, synes jeg«, siger han og pauser.

»Det er jo lidt en kliché, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Men jeg begyndte først at spille musik, efter jeg blev blind. Var jeg ikke begyndt at spille musik, havde jeg aldrig mødt Anne. Og havde jeg ikke mødt Anne, havde vi aldrig fået vore fire dejlige børn«, siger han og tilføjer, at det samme på sin vis gør sig gældende for vandskaden.

Havde det ikke været for den, stod de ikke i deres drømmehus den dag i dag.

Bæredygtige alternativer

Det første ægteparret tog fat om var husets gavle. Her blev de rådne brædder revet af, til der lå halvfugtig rockwool over det hele.

Og da de på lossepladsen blev konfronteret med, at den brugte isolering blev smidt i bunken af ubrugelige materialer, gik de i gang med at søge alternativer.

»Vi er så heldige, at nogle af vores venner introducerede os til entreprenørfirmaet Egen Vinding & Datter, som rådgiver i nye bæredygtige og miljøvenlige byggemetoder og -produkter. Og de anbefalede os at beklæde husets gavle i douglas træ, isolere med hør og lægge lergulv«, fortæller Richard, mens vi går ned i den ende af huset, hvor det hele startede.

Egentlig var planen at lægge træplanker i hele huset. Men da de havde lagt sæbehandlet træ i børneværelserne, måtte de sande, at det ikke var videre praktisk med legetøj, beskidte sokker og farvekridt.

Da de blev anbefalet i stedet at lægge et lergulv, var det som at blive fremlagt den perfekte løsning, de slet ikke anede eksisterede, fortæller Anne.

»Jeg havde længe været lidt i panik, fordi jeg syntes, at vi var så mange gange i byggemarkedet, hvor vi kunne købe alt muligt, der var trykimprægneret og transporteret langvejsfra. Og det føltes ikke rigtigt. Med lergulvet har vi fået et gulv, der er sundt og godt, og hvor vi ved, hvor materialerne kommer fra«, siger hun og fortæller, at leeren er et restprodukt fra en grusgrav i Tyskland.

Lergulvet har den fordel, at det på én og samme tid er både fugtregulerende, varme- og lydisolerende. Og sker der en skade i gulvet, ja, så lapper man bare med selv samme masse, som gulvet er lavet af – en blanding af ler, sand, vand og hestemøg, hvilket jo ret beset også er et restprodukt, som Anne pointerer, før hun knæler for at vise de små fibre fra ufordøjet græs lagret i gulvet.

På samme måde ved de, at douglas træet, der nu beklæder husets gavl, stammer fra et savværk på Sydsjælland. Det kom helt friskopskåret, nærmest vådt, og fyldt med lange stik-i-javertusser, som Richard måtte tøjle med excentersliberen, men det at vide, hvor materialer stammer fra, gør det hårde arbejde det hele værd, mener de.

Klimavenlige kvadratmeter

Ifølge tal fra Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren står bygninger for cirka 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug og 20 procent af hele landets CO2-udledning, ligesom yderligere 10 procent af CO2-udledningen stammer fra byggepladser og produktionen af byggematerialer.

Det er med andre ord ikke uden betydning, hvordan vi bygger nyt og renoverer på det, vi har. Og de rigtige justeringer kan således få stor betydning, fortæller Henrik Bisp, der er fagekspert hos Videnscentret Bolius.

Men først og fremmest skal man gøre sig overvejelser over, hvor, hvordan og hvorvidt renoveringen skal foregå, siger han.

»Det kan være ekstremt svært at navigere i, hvordan man på bedst mulig vis kan renovere sin bolig. Og handler det om, at man gerne vil bygge til, ud eller om, så bør man først overveje, om det overhovedet er nødvendigt«, siger han og fortsætter:

»Kan man optimere de eksisterende rammer – uden at der skal bruges ressourcer på at producere nye materialer – så er det det bedste Flere kvadratmeter kræver mere energi, og det hele koster på CO2-udledningen«, siger han.

Hver gang der produceres el og varme til vores forbrug derhjemme, udledes der CO2. Det kan derfor godt betale sig – på såvel klima- som den økonomiske konto – at undersøge, hvor forbruget kan reduceres. Og i særligt ældre boliger kan en bæredygtig energioptimering få stor betydning, fortæller Henrik Bisp.

»Huse bygget inden for de seneste 10-20 år bør ikke have problemer med isolering, mens ældre boliger kan have brug for et gennemsyn. Der er imidlertid ikke meget bæredygtighed i at generalisere og sige, at alle huse født før årtusindeskiftet bør få isoleret loftet«, siger han og understreger, at man derfor altid bør starte med at scanne sit hjem for, hvor det står værst til.

At skrue ned for energien

Statens Byggeforskningsinstitut vurderer, at de fleste huse vil have mulighed for at reducere varmeregningen 25-30 procent – et af de allerstørste potentialer ligger i udskiftning af vinduer. Derudover er isolering af vægge, loft og tag de primære bygningsdele, man kan se nærmere på, ligesom varmekilden er af afgørende betydning, forklarer Henrik Bisp.

»Vi ved, at de fossile brændsler, som olie og naturgas, er ved at blive faset ud. Så står du i en bolig med et olie- eller gasfyr, så giver det god mening at udskifte det til en anden varmekilde. Jo grønnere fjernvarmen bliver, jo bedre en kilde er den – det samme gælder for varmepumpen, som er eldrevet«, siger han og tilføjer:

»Der er lavet undersøgelser, der viser, at selv i et dårligt isoleret hus med en ringe varmekilde, vil man spare mest økonomisk ved at skifte oliefyr ud med en varmepumpe. Man bør dog også forholde sig til komforten ved et hus, der holder bedre på varmen«.

Når man bygger og renoverer bæredygtigt, så handler det således om at sikre, at man ikke bruger unødigt energi. Og det gælder ikke kun på forbruget, men også de materialer, man anvender, forklarer Henrik Bisp.

»Vi har tendens til, at det skal gå så stærkt som muligt, hvilket ofte betyder, at man vælger det, der er nemmest og billigst. Men når det kommer til bæredygtighed, så kræver det, at man sætter sig ordentligt ind i tingene og væbner sig med tålmodighed«, siger han og fortsætter:

»Man bør gå efter de materialer, der har sat det mindst mulige CO2-aftryk. Man taler om materialets indlejrede energi, der indbefatter både produktion og fragt. Og hvis det er muligt at bruge et allerede eksisterende materiale i solid kvalitet, der stadig har en god levetid, så er det klart at foretrække – et træ, der allerede er fældet eller en mursten, der er produceret«, siger han.

Ifølge Henrik Bisp er der en række materialer, som vi forhåbentlig kommer til at mere til i en nærmere fremtid. Papir har allerede vundet indpas som bæredygtigt isoleringsmateriale, hør, som Anne og Richard har brugt, er på vej ind, ligesom træfibre og andre biobaserede materialer er begyndt at vinde frem, forklarer han.

Der ligger dog en væsentlig formidlingsopgave i at informere om de alternativer, der findes, så boligejerne får mulighed for at stille krav til forhandlerne og håndværkerne om at tilbyde og anvende bæredygtige materialer. Vi har nemlig en tendens til at bruge de ting, vi kender og tidligere har brugt, lyder det.

Æstetik og velvære

På Amager har vi bevæget os ind i børneværelset, hvor Richard skubber en dukkevogn væk fra et skab i hjørnet. Bag en snedkereret låge gemmer sig en luft-til-vand varmepumpe, hvorfra husets primære varmekilde, gulvvarmen, bliver distribueret.

»Da den kom, var Anne grædefærdig over, at sådan en brummende øjebæ skulle stå midt i et børneværelse. Derfor fik vi vores ven, en snedker, til at lave skabet her«, siger Richard og lader hånden køre over skabslågen.

Anne nikker:

»Skabet holder både larm og varme inde, men det er også en løsning, der gør det nemmere at leve med sådan et monstrum. Og så fungerer det endda som tørreskab«, siger hun og peger på den gamle kravlegård, de har bygget om og hængt op som tørrestativ.

Når det kommer til bæredygtighed og byggeri, så handler det grundlæggende om at tænke langsigtet – både i forhold til materialer, drift og vedligehold, men i høj grad også hvad angår æstetik og velvære i vores hjem. 

Det fortæller Trine Plambech, der er ansvarligt for digital grøn omstilling ved non-profit-virksomheden Alexandra Instituttet, hvor man bruger viden om menneskers adfærd til at hjælpe private virksomheder, kommuner og organisationer til en forståelse af, hvad der skal til at engagere folk i bæredygtighed.

»Mennesker motiveres til at træffe bæredygtige valg i deres bolig af forskellige veje. Nogle motiveres direkte af en klima- eller økonomisk bevidsthed, mens det for andre vil være en driver at have muligheden for at skabe et smukt, sundt og velfungerende hjem«, siger hun.

Når man taler om bæredygtighed i forhold til byggeri og renovering, er der med andre ord tre kvaliteter, man kan øge. Vi taler oftest om den miljømæssige kvalitet – der handler om bedre udnyttelse af ressourcer og energirigtig drift – og den økonomiske kvalitet – der handler om værdistabilitet over tid – men sjældent om den sociale kvalitet, forklarer hun. Og det er i den kasse, at velvære og æstetik bor.

»Vi reagerer eksempelvis positivt på gode lysforhold og godt indeklima, ligesom undersøgelser viser, at vi har det bedre med naturlige materialer end med glas og stål. Og jeg tror, at vi fremover vil se meget større fokus på, hvordan de rigtige energimæssige løsninger ser ud. Tager man en varmepumpe, eksempelvis, så har udgangspunktet været, at den skulle spare CO2 og være økonomisk rentabel. Næste skridt må være, at den så rent faktisk også er smuk at have stående«, siger hun.

En ting er nemlig de klimamæssige fordele ved bæredygtighed, noget andet er, hvordan det rent faktisk ser ud og føles. Og det kræver en bevidsthed om, hvordan mennesker forstår og relaterer til bæredygtighed – hvad der henholdsvis driver og bremser os, tilføjer Trine Plambech.

»Der er et meget interessant studie, der viser, at en af barriererne for at få isoleret vores loft ligger i, at folk ikke orker at rydde loftet for alt det gamle lort, vi har opmagasineret. Og det er jo meget sigende«, siger hun.

»Vi kunne spise malingen, hvis vi ville«

Da Anne og Richard flyttede ind i haveforeningen overtog de ironisk nok tidligere ejers uryddede loftrum. Her fandt de blandt andet en masse hvid maling, fortæller de, mens vi bevæger os ind i stuen, hvor den finske masseovn – der stod den primære varmekilde – da de flyttede ind.

De ryster begge lidt på hovedet.

»Vi tænkte bare: »Fedt, der står maling på loftet!« Så vi malede masseovnen hvid. Og da vi næste gang fyrede op, begyndte det at brænde, så det stank af plastik i hele huset, så vi de næste uger måtte vi stå og skrabe malingen af. Sidenhen har vi villet vide præcis, hvad der var i den maling, vi har malet med«, siger Anne og fortsætter:

»Jeg har derfor selv stået og blandet maling af pigment og linolie – pisket og pisket til jeg var fuldstændig sort. Det ville klart have været billigere at gå i Bilka og købe to dunke på tilbud. Men i dag er jeg sindssygt glad for, at vi kunne spise malingen, hvis vi ville«, siger hun.

Anne og Richard har været meget bevidste om at genbruge så meget som overhovedet muligt. I stuen står to sofaer fra henholdsvis Danmission i Odense og Kirkens Korshær i Egtved. Det oprindelige køkken har fået nye greb og fronter. Det gamle brændeskur er ved at blive hønsehus. Og ud af nedrevet træ har de fået brænde nok til et par år, fortæller Richard og giver et klap på skulderen af den finske masseovn.

»Der er ingen tvivl om, at man skal være påpasselig med at brænde træ af på grund af CO2-udledning og partikelforurening«, siger Richard og fortsætter:

»Men det gode ved en masseovn er, at den bliver så varm, at den også brænder gas og partikler fra brændet. Og hvor en brændeovn holdes i gang som en radiator ved at blive ved med at lægge træ på, fyrer man bare op én gang, og så står den og afgiver varmer i rigtig lang tid«.

Og sådan er der altid nogle kompromiser, fortæller parret.

»Hvor Anne har de naturlige materialer som sin topprioritet, tænker jeg mere overordnet set på, hvordan vi får det sundeste hus fremadrettet. Derfor har vi blandt fået lagt gulvvarme og installeret energisensorer«, siger Richard.

»Ja, jeg er nok lidt romantisk anlagt«, smiler Anne.

»Uldsokker er da vildt lækkert. Men jeg kan godt se, at forvarmede rum og gulvvarme også kan noget. Når alt kommer til alt, vil vi gerne gøre det, der føles rigtigt og vise vores børn, at vi alle har et ansvar for at vise en bedre vej«.

En holdning, som Trine Plambech kalder »helt afgørende« på et tidspunkt, hvor klimasituationen foranlediger, at vi handler nu.

»Der er behov for politikerne, der laver lovgivning og internationale aftaler. Der er behov for, at industrien udvikler bæredygtige løsninger. Og så er der behov for, at vi som privatpersoner prioriterer det«, siger hun og tilføjer, at det nødvendigvis afhænger af økonomi, overskud og adgang til viden. Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget, lyder det.

At lytte til mavefornemmelse

I køkkenet står efterårssolen ind af sprossede vinduer og sender kegler ind over det lysebrune lergulv og op på én af hylderne, hvor en sten ligger til skue.

»

Anne har en sten-fetish«, siger Richard smilende, mens han dingler med et nøglebundt fuld af hulsten.

»De er i huset. I haven. Ja, hun har endda fået fragtet en stor lavasten fra Island tilbage til Danmark«, siger han, før Anne bevæger sig over og tager stenen på hylden i hånden.

»Lyt«, står der på den – en lille reminder fra det projekt, som de seneste fire år har slugt en masse tid, overskud og overvejelser.

»Den fandt jeg, mens vi var allermest i krise. Under gulvet. Jeg ved ikke, om det er stenen, der ser sådan ud, eller om nogen har skrevet det engang. Men der er noget ret fint over det«, siger hun og lægger den tilbage på sin plads.

Ja, på mange måder indfanger den fint det, der har drevet værket. De har lyttet efter, hvad der var vigtigt for dem. Også når det hang dem langt ud af halsen.

»Bille, vores yngste, var kun tre måneder, da vi borede det første hul og konstaterede, at der var noget galt. Vi opholdt os længe i annekset i dagstimerne og kravlede ind ad vinduerne i hovedhusets eneste beboelige rum for at sove om natten. Og der har været dage, hvor vi har skændtes og været max frustrerede«, siger Anne.

»Der er ingen tvivl om, at vi kunne have taget mange nemmere smutveje i forløbet – Men det er en virkelig god fornemmelse at vide, at man har skabt et sundt og lækkert hus, som kan holde i rigtig mange år«, siger hun, før vi forlader dem i døråbningen og bevæger os ud i gennem en haveforening i rød-brune efterårsfarver.

Godt i gang med energirenoveringen

Skal du også i gang med at renovere dit hus, og vil du gerne gøre det på en bæredygtig måde? Så kan du overveje at tænke et Grønt BoligLån fra Nykredit ind i finansieringen af din ombygning.

Nykredit er ejet af en forening, og derfor kan kunder, der samler deres økonomi hos dem, få særlige fordele. Det kalder de ForeningsFordele, og det indbefatter blandt andet billige lån og løsninger til dig, der vil bo mere bæredygtigt.

Læs mere her
Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Allerede abonnent? Log ind her

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.