Ord som »Bauhaus« og »genbrugsplads« var ved at spolere familiefreden: Nu har de et energioptimeret drømmehus
På en villavej i Hvidovre har familien Villadsen og Sørensen givet deres hus fra 1930’erne et tidssvarende ansigtsløft. Og det er ikke bare i æstetisk forstand. Med energiruder og isolering af tag og vægge er huset nemlig rykket ind i en ny tid, hvor vores boliger er med i klimakampen, og hvor det energioptimerede hus har forhøjet værdi.
Det var en helt særlig dag, da Camilla Villadsen og Martin Sørensen i sommer kunne invitere genboerne ind i deres halvstøvede stue. I vinduerne hang forventningsfulde dannebrogsflag. Og i en ellers nøgent rum stod børnenes lille TV-skærm midlertidigt placeret på en reol.
Det var ikke bare den sommeraften, hvor Danmark vandt 2-1 over Tjekkiet i EM-kvartfinalen. Det var også dagen, hvor de endelig kunne flytte ud af den kælder, de i månedsvis havde boet i, mens stueetagen svømmede i byggerod.
»Alt regnes i fodboldbegivenheder herhjemme«, griner Camilla Villadsen, da vi besøger hende, hendes mand og deres to børn Oscar og Anton i Hvidovre. »Men det var en helt fantastisk dag, der markerede starten på et nyt kapitel for os«, tilføjer hun.
Selv om huset fra 1937 udefra ligner så mange andre fra sin tid – med røde mursten, sorte tegl og et lille trappe-repos foran hoveddøren – er det en helt anden tid, der ligger på den anden side af dørtærsklen. Her åbner huset sig i ét stort rum med kombineret legeområde, TV-stue og køkken-alrum, så familien altid har mulighed for at »være sammen uden nødvendigvis at lave det samme«, som de forklarer det.
Det var imidlertid langt fra sådan, det så ud, da de flyttede ind for godt syv år siden. Dengang var huset 79 kvadratmeter, inddelt i små værelser og med en delvist uudnyttet kælder.
»Huset var faktisk mere eller mindre indflytningsklart, da vi købte det. Men når man får børn, kommer albueplads hurtigt i høj kurs. Og selv om vi hurtigt drømte om at udvide, var overskuddet der ikke til det dengang«, siger Camilla Villadsen, mens nummeret ‘Our House’ af Madness meget passende flyder ud af radioen.
»Vi havde et barn på 1,5 år, to fuldtidsjobs – Martin som sikkerhedstekniker, jeg som anæstesisygeplejerske – og var derudover engageret i diverse idrætsforeninger. Så vi valgte i stedet at udvide med en kæmpe terrasse. Men om vinteren savnede vi de ekstra kvadratmeter«, siger hun, mens vi bevæger os gennem den i dag tilbyggede stue, hvor julen har indfundet sig på pladevat i vindueskarmen og videre ned ad den lille trappe, der fører ned i kælderen, som i dag er en fuldt integreret del af huset.
»Der gemmer sig et barn derinde«, siger hun så og peger ind i kælderen, der rummer både bryggers og det børneværelse, som drengene deler. Og selv om det da er hyggeligt nok at sove i køjeseng med sin lillebror, så bliver det nu dejligt nok med lidt privatliv, forstår man på den 9-årige Oscar, der har indlogeret sig i underkøjen.
»Det her er den originale del af huset. Her boede vi under ombygningen ovenpå, og det er den del, vi nu for alvor skal til at tage fat på, så drengene kan få et fællesrum til bordfodbold og playstation, og Anton kan få sit eget værelse«, siger hun med en nysgerrig 6-årig om benet.
Ønsket om mere plads blev mildest talt ikke mindre, da andet barn kom til. Og efter en tur i banken påbegyndte de i efteråret 2020 renoveringen af den eksisterende del af huset og en udbygning, så huset i dag er 130 kvadratmeter stort. En ombygning, hvor det ene energitiltag efter det andet har fundet vejen ind.
Skal du også i gang med at renovere dit hus, og vil du gerne gøre det på en bæredygtig måde? Så kan du overveje at tænke et Grønt BoligLån fra Nykredit ind i finansieringen af din ombygning.
Nykredit er ejet af en forening, og derfor kan kunder, der samler deres økonomi hos dem, få særlige fordele. Det kalder de ForeningsFordele, og det indbefatter blandt andet billige lån og løsninger til dig, der vil bo mere bæredygtigt.
Klik her og læs mere
»Velkommen til forstaden«
Egentlig lå et større boligprojekt slet ikke i kortene for parret, der mødte hinanden i byen for 12 år siden, blev kærester og efterfølgende boede 10 år i en lejlighed på Nørrebro. Ja, faktisk var det i sig selv noget af et skifte, da de pludselig stod med nøglerne til et vaskeægte hus med grundejerforening, ligusterhæk og hele pivtøjet.
»Da vi gik i gang med at lede efter hus, var det først i Valby. Men der var det allerede for 9 år siden svært for en sygeplejerske og en håndværker at købe et hus uden at være begunstiget med en større arv eller friværdi. Derfor endte vi med at se på hus i Hvidovre, og det blev meget tydeligt, at vi nu var blevet husejere, da jeg sommeren efter stod på en stige med et fiskenet i hånden og forsøgte at redde et pindsvin op af et vandhul i haven. Velkommen til forstaden!«, siger hun grinende.
»Ja«, supplerer Martin Sørensen. »Vi sagde til hinanden, at hvis vi nu et år senere savnede kaffe på Jægersborggade, bylivet og kort gåafstand til indkøb, så måtte vi flytte igen. Men vi har ikke fortrudt det en eneste gang«, siger han.
Det skyldes ikke mindst, at de nu snart har det hjem, de i årevis har drømt om. Huset er fyldt med resultaterne af de mange valg, de har truffet. På gulvet fører sildeparket gennem den kombinerede stue og køkken-alrum. Lyset strømmer ind fra store gulv-til-loft-vinduer. Og hertil kommer de prioriteringer, man måske ikke ser til hverdag, men som vil komme dem til gode i det lange løb.
»Når man tager aktivt del i en ombygning, bliver man virkelig skarp på ikke bare sin smag, men også på hvor og hvor man ikke er villig til at gå på kompromis. Det tror jeg er meget sundt«, siger Camilla Villadsen og tilføjer:
»Det har krævet en del research, fordi vi har ville sikre, at vi ikke pludselig skulle stå med unødigt dyre og unødigt klimabelastende løsninger, som i sidste ende ville få huset til at falde i værdi«, siger hun.
En klimabevidst snebold
Hver gang der produceres el og varme til vores forbrug i hjemmet, udledes der Co2 i atmosfæren. Og hvis vi skal efterleve de nationale og internationale klimamålsætninger, er det derfor ikke helt uden betydning, hvordan vores boliger tager sig ud.
Det gælder ikke bare for vores daglige adfærd og ressourceforbrug, men også når det kommer til at sikre, at vores huse ikke bruger unødig energi.
Og her kan en energirenovering få stor betydning for både varmeforbrug, komfort og pengepung – særligt, hvis man som familien i Hvidovre har købt en bolig af ældre dato, lyder vurderingen fra blandt andre Videncentret Bolius, der peger på, at man med fordel kan se nærmere på isolering af ydervægge, tag, loft og gulv, sin varmekilde og boligens vinduer.
I Hvidovre er de ikke hellige, når det kommer til klimaet.
De har måske nok en indrammet udgave af Klimabevægelsens »Stem Grønt«-plakat stående på en bogkasse – men det er mest, fordi »HuskMitNavn er en fed kunstner, og farverne er fede«. Og på samme vis er de ikke blege for at indrømme, at klimahensynet var mere passager end brændstof, da deres boligprojekt begyndte at trille.
»Mange af de energibesparende løsninger, vi har foretaget, er en del af byggereglementet, som stiller krav til, hvordan man skal bygge huse i dag«, siger Martin Sørensen. Han fortæller, at det betyder, at de blandt andet har fået lagt 300 mm. isolering i væggene, 200 mm. i loftet og 450 mm. i gulvet, så huset nu er pakket ekstra godt ind. Og så har de fået installeret såkaldte energiruder i både udbygningen og i den oprindelige del af huset, siger han og panorerer med hånden mod endevæggens vinduesparti.
Hvor er det lige, du skal begynde, hvis du vil energirenovere din bolig?
Det kan du få et bud på, hvis du giver dit hus et EnergiTjek gennem Nykredit. Så får du nemlig gennemgået din bolig af en energikonsulent, der giver dig et overblik over, hvilke energiforbedringer der bedst kan betale sig i dit hus, og hvad de vil koste.
Klik her og læs mere
Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut har de fleste huse mulighed for at reducere varmeregningen med 25-30 procent. Og her ligger et af de allerstørste potentialer i udskiftning af vinduer. I begyndelsen af året blev energikravet til vinduer og yderdøre således skærpet, så man nu kun kan vælge flerlagsruder, der svarer til en energiklasse A.
Og allerede i 2020, da familien påbegyndte deres ombygning, valgte de vinduer med tre lag glas til hele hytten.
»Det er mere energieffektivt, men det har også en betydning for husets værdi«, siger Martin Sørensen og fortsætter:
»Energirapporterne følger jo med huset. Og når folk i dag ser på bolig, så er det blevet ret afgørende, hvilken energiklasse der er tale om, og hvad det er for et anlæg, man fyrer med: gas, olie eller fjernvarme«, siger han.
Derfor er de heller ikke stoppet ved isolering og vinduer. De “påtvungne” ændringer har nemlig sat gang i lidt af en klimabevidst snebold, kan man sige. Undervejs har de forsøgt at genbruge så meget som muligt fra det gamle hus, sælge byggematerialer videre og skifte det, der trængte, til bedre alternativer. Og så har de skrottet den gamle brændeovn til fordel for gulvvarme, ligesom de nu ser ind i at udskifte det snart udtjente gasfyr med fjernvarme eller varmepumpe.
»Selv om det er hyggeligt med en brændeovn, så er det blevet svært at forsvare. Vi har jo et ansvar for de ressourcer, vi bruger, og det spor vi efterlader os. Og vi kan jo sagtens hygge os uden en brændeovn. Så energiløsningerne har klart sat gang i noget hos os – ikke mindst når det kommer til at forstå, hvilket aftryk vi efterlader os«, siger Martin Sørensen og fortæller, at de eksempelvis netop har diskuteret, hvad der belaster klimaet mest – et naturligt juletræ eller et i plastik.
Alle skal kunne bidrage
På den måde har energioptimeringen været en proces for familien i Hvidovre, der var decideret grønne udi renovering, da de gik i gang. De startede derfor med at orientere sig godt og grundigt i byggeverdenen, på internettet, hos arkitekter, entreprenører og håndværkere, før de gik i gang. Og her har økonomien været en nødvendig overvejelse – aktuelt som i det lange løb.
»Vi har været nødsaget til at sætte os ned og regne på, hvad forskellige løsninger koster, og hvad vi får ud af det. Det tror jeg i virkeligheden vil gøre sig gældende for den typiske danske boligejer«, siger Martin Sørensen.
Det er en betragtning, som Kristian Højland kan nikke genkendende til. Han er Senior Klimakonsulent hos Nykredit, hvor han har været med til at nedbringe CO2-udledningen i Nykredits bygninger med 80 procent. Økonomisk fortjeneste er nemlig ikke så sjældent drivkraften, når kunder i dag søger lån til at energioptimere deres bolig, fortæller han.
»Den grønne omstilling er noget, vi skal rykke på i fællesskab. Men derfor kan vi sagtens have forskellig motivation for øje. Hvor nogen ønsker at investere i en energioptimering af deres hjem primært med klima for øje, vil andre – og nok i virkeligheden en overvægt – se på, hvilke besparelser, det kan give dem«, siger han og fortæller, at han blandt andet har været med til at udarbejde en liste over, hvad banken anser som »sunde energieffektiviseringsprojekter«. En liste, som indeholder alt fra isolering af gulv, vægge og loft, over udskiftning af yderdøre og vinduer til udskiftning af oliefyr og brændeovn.
»Overordnet set skal man bruge sin sunde fornuft, når man ønsker at investere i en grøn boligrenovering. Det betyder blandt andet, at det ikke giver mening at skifte noget, som stadigvæk fungerer – hverken økonomisk eller klimamæssigt«, siger han og fortæller, at hvad der er energieffektivt i ét hus ikke nødvendigvis er det i et andet.
»Det giver med andre ord ikke så meget mening at installere gulvvarme i et dårligt isoleret badeværelse, så varmen bare fiser ud. Så hvad der er grønt rentabelt vil altså afhænge af det enkelte projekt. I Nykredit vil rigtig mange af vores kunder energirenovere. Flere har fået mod på at tage fat og investere i grønne tiltag – også selv om de først viser sig rentable på den lange bane«, siger han og tilføjer:
»Der behøver ikke være tale om en renovering fra 1-100. Små tiltag har også ret. En af de mest populære tiltag hos vores kunder er at skifte vinduer ud. Og med den offentlige støtteordning har langt flere fået mulighed for at være med«.
I efteråret sidste år åbnede tilskudsordningen Bygningspuljen, der gør det muligt for privatpersoner og foreninger at søge om tilskud til energiforbedringer af boligen. I 2021 var der sat 675 millioner kroner af i to puljer, hvoraf den første i april blev tømt på bare en dag.
Fra og med den anden runde i september, der blev lukket på en måned, er det nu muligt for boliger med energimærke E, F eller G at søge tilskuddet. Noget, der skal bringe de boliger, der trænger mest, med ind i kampen og dermed sikre en større klimaeffekt.
Se hinanden i øjnene
Camilla Villadsen og Martin Sørensen er med andre ord langt fra de eneste, der har taget fat om energioptimeringen derhjemme. Og i dag, her 1,5 år senere, føler de sig langt klogere. Men det har på visse områder været hårdt tjent erfaring for parret, der i perioder begge har været på dobbeltarbejde.
»Der har været dage, hvor jeg – før en vagt på hospitalet – har været ude at købe materialer, som Martin så har kunnet tage fat på, når han fik fri fra arbejde. Det har ikke været ualmindeligt at sidde en tirsdag aften kl. 22.30 og google gulvlister. Og så har der været en del måneskinsarbejde, som vi kalder det, hvor vi eksempelvis har stået med pandelygter i regnvejr og sat hækplanter i nattens mulm og mørke«, siger Camilla Villadsen.
På strømpesokker fiser Anton hen over gulvet, snupper en pebernød og sætter sig på køkkenøen overfor sin mor.
»Vi nåede til et punkt, hvor ord som Bauhaus og genbrugspladsen fik ungerne til at skrige. Det krævede nogle get aways til Lalandia. Til gengæld ved de meget om, hvordan et hus bliver til«, siger Martin Sørensen.
Energioptimering
Sådan gjorde familien
- Huset har fået 300 mm. isolering i væggene, 200 mm. i loftet og 450 mm. i gulvet.
- Den gamle brændeovn er skiftet ud med gulvvarme.
- Der er installeret tre-lags energiruder i hele huset.
- Funktionsdygtige materialer fra ombygningen er blevet genbrugt eller solgt videre.
Camilla Villadsen nikker:
»Ja, det gør vi alle. Alle vores ture på genbrugspladsen har gjort, at vi er blevet bevidst om, hvor meget man rent faktisk kan aflevere af byggematerialer, der ikke fejler noget. Når man har revet en væg ned, skal du måske både i malet træ-, murstens-, isolerings- og betoncontaineren. Der er en masse, andre kan få glæde af. Og det giver en virkelig god idé om, dels hvad et hus er lavet af og dels, hvilket aftryk vi efterlader os, som jeg synes er en fin ting, at børnene lærer«.
Det hele kræver dog både know how, tid og overskud, fortsætter Martin Sørensen. Og hvis de i dag skal give et godt råd til andre, der står overfor et større boligprojekt, så er det at se hinanden i øjnene.
»Alting er nemt, så længe der er penge til det: »Ringer du eller jeg til håndværkeren?«. Det begynder først for alvor at nive, når byggekontoen er i bund, og man skal til at tjene nye penge for at få råd til de forskellige ting«, siger han.
»Før vi gik i gang, kiggede vi hinanden dybt i øjnene. Og det tror jeg, man bliver nødt til. For det er ikke ligefrem noget, der er overstået på en nat. Og vi har efterhånden lavet Ikea-testen mange gange«, siger han, før vi forlader dem foran huset, hvor næste projekt – bunker af fliser står klar til at blive lagt i vinterkulden inden længe.
Godt i gang med energirenoveringen
Skal du også i gang med at renovere dit hus, og vil du gerne gøre det på en bæredygtig måde? Så kan du overveje at tænke et Grønt BoligLån fra Nykredit ind i finansieringen af din ombygning.
Nykredit er ejet af en forening, og derfor kan kunder, der samler deres økonomi hos dem, få særlige fordele. Det kalder de ForeningsFordele, og det indbefatter blandt andet billige lån og løsninger til dig, der vil bo mere bæredygtigt.