0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

Loui investerer hver måned halvdelen af sin løn bæredygtigt: »Det er en øvelse i at mærke efter«


21. januar 2022

31-årige Loui er både »klimabekymret« og »fortrøstningsfuld«. For selv om problemerne banker på døren, er der endnu meget, vi kan gøre. Selv har han valgt at leve sparsomt for at kunne investere sit overskud i virksomheder, der rykker på den grønne dagsorden. Drømmen er at kunne træde ud af hamsterhjulet tidligere, end samfundet foreskriver.


Seks kopper. Seks vinglas. Seks vandglas. En dåseåbner. Et rivejern. En øse. En øloplukker og tre elastikker.

To tandbørster. Et tøjstativ med 30 bøjler. En sofa. En madras på gulvet. En væghængt cykel. Syv bøger og et bord med en spirende avocadosten i et glas vand på.

Ja, og så er der ikke så forfærdeligt meget mere i den 50 kvadratmeter store Nørrebro-lejlighed, 31-årige Loui Lam bor i. Og sådan kan han allerbedst lide det.

»Jeg hader nips. Og det gælder alt, der er mindre end en vandmelon«, siger han smilende, da vi besøger ham i den toværelses lejlighed, han har boet i siden 2009. Møblerne, der har fået logi i hjemmet, har han langt hen ad vejen erhvervet sig brugt. Og på de blotlagte murstensvægge er der ikke én eneste hylde med udstillet affektionsværdi.

Loui Lam er nemlig ikke bare minimalist. Han har også fravristet sig et følelsesmæssigt bånd til ting og sager. Og så er han af den overbevisning, at vi køber og forbruger alt for meget. Mere end vi kan tillade os i en tid, hvor klimaforandringerne taler med stadig større bogstaver, og hvor der snart ikke er flere ressourcer at tære på.

»For mig at se er vores hovedløse forbrug verdens største problem. Vi skal simpelthen drosle ned«, siger han og fortæller, at han af den årsag lever på en »sten«, hvilket giver mulighed for at investere de penge, han ikke bruger, der hvor de kan få en indflydelse.

Man kunne måske godt tænke, at ord som aktier, obligationer og børs var forbeholdt en verden fuld af mænd i slips og jakkesæt. Men i takt med at de fleste efterhånden er blevet bevidste om de miljø- og klimamæssige fordele i at tage cyklen frem for dieselbilen, sortere affaldet og minimere de lange flyrejser, har flere og flere også fået øjnene op for, hvordan vi i kraft af investeringer og pensionsopsparinger kan være med til at skubbe til den bæredygtige dagsorden.

Vi har mødt Loui Lam, der har taget turen ind i investeringsverdenen, til en snak om at tage ansvar – for sit klimaaftryk og det liv, man drømmer om at leve.

ØKONOMISK OPRØR

Når man bevæger sig rundt i Loui Lams lille, nøgne lejlighed på Nørrebro, kunne man måske forledes til at tro, at han altid har levet en klimabevidst munketilværelse. Men det er faktisk ikke noget, der har mere end et par håndfulde år på bagen.

Han er egentlig uddannet murer og har tidligere brugt en masse tid på roning. Men da det blev for hårdt at stable sten og okse rundt på Bagsværd Sø, besluttede han sig for at læse videre til bygningskonstruktør. Og det var her, han første gang stiftede bekendtskab med investeringsverdenen.

»Jeg voksede op med nogle rigtige flipper-forældre, der tidligere boede i et kollektiv ude i Hvalsø, hvor vi kom rigtig meget. Og da jeg var ung og lovende, ville jeg under ingen omstændigheder gå i deres fodspor. I stedet havde jeg en ambition om, at jeg skulle ud og tjene en hel masse penge, så jeg kunne få fingre i nogle af alle de ting, de gamle ikke fandt værdi i«, fortæller han, mens han koger vand til kaffe i en gryde i køkkenet.

»Så med ønsket om at skulle ud og make it, begyndte jeg at investere sådan lidt random. Jeg tror, at jeg kørte 350 kroner ind om måneden, og hver gang der stod 1.000 kroner, købte jeg et eller andet tilfældigt«, siger han.

Sådan investerede Loui Lam på traditionel vis, til han under sin specialeskrivning stødte på en fyr, der introducerede ham for livsfilosofien FIRE, der står for Financial Independence and Early Retirement. En bevægelse, der bekender sig til at skrue ned for forbruget for at kunne investere sig til det, den ser som det mest værdifulde i livet: tid. Og ud af et halvt års specialeskrivning, brugte han mere eller mindre tre måneder på at studere bevægelsens tanker om meningen med livet og workload.

»Jeg var helt hooked. Først stødte jeg på en fyr, der går under navnet Mr. Money Moustache, og senere er Jacob Lund Fisker kommet til – en dansker, bosat i USA – som går mere ekstremt til værks«, siger han, sætter sig i en stol i stuen og hælder en kop kaffe op.

»Tanken er, at hvis man skruer ned for sit forbrug og investerer sit overskud, så kan man stoppe på arbejdsmarkedet tidligere«.

EN KÆP I HAMSTERHJULET

Da specialet var afleveret, gik Loui Lam således »full blown FIRE«, som han forklarer det.Han vinkede farvel til hovedkuls shopping og dyre byture og begyndte at investere mere end halvdelen af sin løn i såkaldte bæredygtige investeringsfonde.

»Jeg fik den vilde åbenbaring, første gang jeg så Fight Club, hvor Edward Norton i en scene siger, at vi allesammen bruger penge, vi ikke har, for at imponere mennesker, vi ikke kan lide. Det var en øjenåbner«.

I dag arbejder Loui Lam som bygningskonstruktør, hvor han tjener i omegnen af 24.000 kroner om måneden, hvoraf cirka 10-12.000 går til forbrug. Resten investerer han – helst i virksomheder, der beskæftiger sig med vedvarende energi. Og går alt efter planen, kan han trække sig fra ræset, når det passer ham.

»Jeg vil ikke arbejde fem dage om ugen, til jeg er 75 år. I hverdagen kan mange måske være tilbøjelige til at svinge dankortet uden at tænke videre over det. Men hvis vi stopper med at tonse rundt i hamsterhjulet, så får vi måske en pause til at tænke over, hvorvidt det, vi laver eller køber, rent faktisk er noget, der gør os glade«, siger han og tilføjer:

»Det er også en øvelse i at mærke efter«.

For Loui Lam er kampen mod klimaforandringerne altså først og fremmest en kamp mod overforbrug. Vi bruger langt mere, end vi reelt set har et behov for, og langt mere end kloden kan bære. Og det er med afsæt heri, at hans kæphest med årene er blevet at inspirere folk til at stige af effektivitetstoget og arbejde mindre.

»For mig at se er en kortere arbejdsuge en lavthængende frugt. Det vil betyde, at vi skal producere mindre, forbruge mindre og transportere os mindre, hvilket vil være med til at reducere vores CO2-aftryk markant. Omvendt vil vi få mere tid til familie, venner, hobbyer, mindre stress og mere velvære«, siger han og fortæller, at han har prøvet at regne lidt på, hvad en fire dages-arbejdsuge ville have af betydning.

»Vi er 2,3 millioner i Danmark, der har et fuldtidsarbejde, og der er ca. 100.000 arbejdsløse. Hvis vi fordelte arbejdet på fire dages arbejdsuger, ville man kunne lave 600.000 jobs og dermed fyre hele jobcentret, der koster ca. 15 milliarder kroner om året. Og så ville der sådan set være borgerløn til gruppen af lavindkomstborgere«, siger han og fortæller, at han selv er i fuld forhandling med sin arbejdsplads om at skulle ned i tid.

Noget af det, Loui Lam gør for at holde sit forbrug nede, er at regne sit forbrug ud i tid. Køber han eksempelvis noget til 150 kroner, der for ham svarer mere eller mindre til en arbejdstime efter skat, spørger han sig selv, om det var den arbejdstid værd, eller om den tid kunne være brugt mere værdifuldt.

»Det rammer mig mere, når det er gjort op i tid. Og samtidig kan det være med til at give noget arbejdsglæde, når man ved, hvad man arbejder for«, siger han og fortæller, at han i 2019 tog et afbræk fra det hele for at være kaptajn på en båd i Sydøstasien, ligesom han senest har betalt halvanden måneds arbejdstimer for at købe sin egen lille båd. Noget, der har været alle arbejdstimerne værd.

EN INVESTRERING I FREMTIDEN

I takt med at flere og flere virksomheder i disse år bryster sig af helt eller delvist at have kastet sig ind i klimakampen, er der kommet større fokus på, hvordan man via investeringer kan være med til at skubbe verden i en positiv retning. Men for den menige borger kan det dog være svært at gennemskue, hvornår der egentlig er tale om grønne gerninger, og hvornår der er tale om greenwashing – hvor virksomheder udgiver sig for at være mere klimavenlige, end de rent faktisk er.

»Man kan både investere i fonde, der søger for at sprede ens investering ud. Og så kan man kan købe i enkelte virksomheder, hvilket er mere komplekst og lidt mere risikabelt. For mig har det været en udvikling. Jeg har tidligere været meget investeret i en fond, der på det tidspunkt var én af de mest bæredygtige. I dag går jeg mere specifikt efter virksomheder, der beskæftiger sig med vedvarende energi«, siger han.

I takt med at forbrugerne i stadig stigende grad stiller krav til virksomheders gøren og laden, har de bæredygtige investeringsfonde de seneste år oplevet stor interesse. Og for at gøre det nemmere at gennemskue, hvad det er, man investerer i, præsenterede Europakommissionen i foråret en moppedreng af et opslagsværk over, hvad der fremover kan betegnes som klimavenlige og bæredygtige investeringer. Retningslinjer, der skal bidrage til EU’s ambition om at blive det første klimaneutrale kontinent, når vi når 2050.

Og det er noget, der er med til at skabe gennemsigtighed for investorer, fortæller Camilla Schjølin Poulsen, der er privatøkonom i Nykredit, hvor de blandt deres kunder oplever en stigende interesse for at investere bæredygtigt.

»Der er ingen tvivl om, at vi alle skal gøre, hvad vi kan. Men man behøver ikke nødvendigvis afsværge sig forbrug for at understøtte en bæredygtig udvikling. Man kan også vælge at lade sine penge flyde i retningen af de virksomheder og fonde, som har de samme ønsker for fremtiden som en selv«, siger hun og fortæller, at EU’s nye kategoriseringer giver et bedre indblik i, hvordan de enkelte fonde ligger i forhold til bæredygtighed.

»Fondene kategoriseres under tre artikler: Artikel 6, der ikke har krav til inddragelse af bæredygtighed, men forpligter til oplysning om fondens negative påvirkning. Artikel 8, der udover kravene i Artikel 6, sikrer en klar og dokumenterbar tilgang til inddragelse af bæredygtighed i investeringsprocessen. Og Artikel 9, der yderligere kræver, at fonden skal sætte helt konkrete bæredygtighedsmål – eksempelvis at CO2-udledningen skal være faldet til x procent om x år«, siger hun.