Antitesen til kinesiske webshops? Derfor er produkters kvalitet helt afgørende for et godt genbrugsmarked

Har du gjort en god handel på genbrugsmarkedet for nyligt? Online? Eller på ét af de utallige loppemarkeder eller i boder, der popper op langs gader og stræder. Måske en gammel Oasis-cd, en slagboremaskine – eller en kjole, der nu forlænger sit liv i din garderobe?

Så er du som folk er flest i Danmark. En krejler, der elsker at spare penge og købe noget brugt. DBA’s seneste Genbrugsindeks fra i år viser, at fire ud af fem danskere det seneste år har købt eller solgt noget brugt. Og flertallet af de adspurgte i undersøgelsen – 71 procent – svarer, at deres motivationsfaktor er at spare penge.

Og uden at gøre sig til ekspert på den danske folkesjæl, vil chefkonsulent i Dansk Erhverv, Andreas Hastrup Clemmensen, gerne betegne danskerne som en nation af købmænd.

»Helt overordnet, kan danskere godt lide at gøre en god handel. Vi er et handelsfolk. Og den gode handel, hvor man kan se, man faktisk får noget til en væsentlig reduceret pris, det driver vores lyst til at købe noget, der er brugt«, siger han.

Den glemte omstilling?

Hvad med den grønne omstilling og bæredygtigt forbrug? Motiverer det ikke danskerne til at lede efter kaffemaskiner og lysestager på genbrugsmarkedet, at et produkt allerede er produceret, og at ressourcer til produktionen dermed spares?

Jo, i DBA’s Genbrugsindeks svarer 38 procent, at de køber brugt for at gøre noget godt for klimaet.

Måske mangler danskernes bæredygtige handelsgen et lille skub fra politisk hold?

Det kan være, det kommer nu.

Midt i sommerferien trådte en ny EU-forordning i kraft, der vil påvirke vores forbrug mange år frem, vurderer Andreas Hastrup Clemmensen. Den såkaldte Ecodesign-forordning stiller krav til en række produkter, der skal designes og produceres med mindst muligt aftryk på miljøet.

Målet er, at produkter som tøj, legetøj, møbler og elektronik kan genbruges, genanvendes – måske skilles ad, repareres og komme ud blandt forbrugerne igen – kort sagt: have et længere liv.

»Det er jo en præmis for genbrug, at produkterne har en vis kvalitet og holdbarhed eller kan adskilles og repareres. Især for elektronik. Langt størstedelen af et produkts miljøpåvirkning bestemmes i designfasen. Faktisk mere end 80 procent«, siger Andreas Hastrup Clemmensen med henvisning til tal fra EU’s Science Hub.

Han hilser EU-lovgivningen velkommen, da Dansk Erhverv igennem flere år har efterspurgt politiske reguleringer – eller bare en strategi – der hjælper virksomheder og forbrugere med at møde hinanden, så både markedet for genbrug og reparationer kan vokse.

Selvom den nye Ecodesign-forordning først nu er trådt i kraft, og skal rulles ud én produktkategori ad gangen, hvilket vil tage flere år, er flere virksomheder herhjemme begyndt at kunne se en forretningsmodel i reparationer og gensalg af især elektronik. Det er et eksempel på, at forbrugernes interesse og efterspørgsel på brugte ting påvirker forhandlerne.

»Det er ret interessant, at forhandlerne begynder at kunne se en idé i genbrug forretningsmæssigt. Det er jo rigtig positivt og et eksempel på cirkulær økonomi i sin essens, når man kan kombinere miljø- og klimaeffekter med en bæredygtig økonomi. Og det tilskynder jo forbrugerne til ikke at købe en ny tørretumbler eller fladskærm hver gang«, siger Andreas Hastrup Clemmensen.

De kinesiske konkurrenter

En tendens, der går stik imod danskernes hang til genbrug, er den voksende handel på kinesiske onlineplatforme som Temu og Shein, der lokker med ekstremt lave priser og produkter af svingende kvalitet. Nye opsigtsvækkende tal fra Dansk Erhvervs E-handelsanalyse viser, at hver tredje danske forbruger har handlet på Temu.

»Altså, hvis du vil sikre dig, at du ikke kan genbruge ting, skal du i hvert fald købe noget på de platforme. Og det må du gerne citere mig for direkte. Det er noget, vi kan konstatere sådan rimeligt skråsikkert«, siger Andreas Hastrup Clemmensen.

Derfor glæder det også chefkonsulenten i Dansk Erhverv, at politikerne nu er ved at komme på banen med reguleringer, der skal få danskerne til at tænke mere bæredygtigt, når de handler. Men lovgivningen kan også komme med en social slagside. For hvis politikerne skal påvirke, hvordan produkter i EU produceres, bliver de så ikke alt for dyre og presser endnu flere danskere over på netop de kinesiske webshops?

»Hvis vi stiller krav fra politisk hold i Europa om, at en brødrister skal kunne holde i 40 år og kunne skilles ad, kan butikkerne kun sælge brødristere til over 4000 kroner, og så er der altså ikke nogen, der har råd til at købe en ny brødrister mere, så der er også nogle paradokser i det her. Og dermed ikke sagt, at det er fornuftigt at gå på Temu og købe på en brødrister til 12 kroner«, siger han.

Genbrug i fremtiden

En del af løsningen på den problematik er et genbrugs- og reparationsmarked, hvor virksomheder og forbrugere kan møde hinanden og udvide det marked, der netop forlænger produkters levetid.

Især unge mellem 16 og 30 år slår sig løs på genbrugsmarkedet, viser tal fra DBA’s Genbrugsindeks. Samtidig foregår en stor del af genbrugshandlen i dag online. To faktorer, der tegner en fremtid med endnu mere genbrugshandel.

»Online genbrugsplatforme er nemt tilgængelige for de unge, der er digitalt indfødte. Her kan der handles hurtigt og nemt, og vi er tilbage ved det gode købmandskab, for vi oplever klart, at de unge er gode til at sælge til andre unge – og til at finde de platforme og fora, hvor der handles«, siger Andreas Hastrup Clemmensen.

Med de unges lyst til at videreføre fanen som handelsfolk og genbrugshajer, sammen med flere politiske krav til produktion og kvalitet, tror han på, at markedet for genbrug og reparationer kun vil vokse.

»Bare om 10 år vil rammevilkårerne for produktion have flytte sig, og det ved vi, for vi kan se, hvad der er på vej af EU-regler og grønne produktkrav. Og det er reguleringer som disse, der for alvor vil rykke markedet og skabe grobund for flere reparationer og mere genbrugshandel«, siger han.