Naturekspert om flere virus-tilfælde efter flåtbid: Særligt én ting skal du være opmærksom på lige nu

Her i maj er alt ved at springe ud, og med forsommeren begynder mange at bevæge sig mere ud i naturen. Det kan imidlertid være en god idé at tænke sig om, inden man pakker picnickurven og soveposen og bekymringsfrit begiver sig ud i det grønne.

Sommeren er nemlig ikke kun højsæson for vandre-, cykel- og shelterture i Danmarks skove, men også for upopulære arter såsom skovflåter. På trods af sin beskedne størrelse er flåten statistisk set en af de farligste arter i Danmark, hvilket skyldes, at de ottebenede mider kan bære bakterien borrelia og den sjældnere virus TBE, som i værste fald kan give hjernebetændelse.

Mens borrelia er forholdsvis udbredt både geografisk og statistisk, så er TBE-virussen mere sjælden. Ud af de cirka 200.000 flåtbid, der anslås at være i Danmark hvert år, fører 4-5.000 ifølge Rigshospitalet til borrelia-infektion, mens der de sidste fem år har været mellem 5 og 28 tilfælde af smitte med TBE-virussen årligt. Det geografiske område, hvor der er fundet flåter med TBE-virus, har imidlertid været voksende, og konsekvenserne kan være alvorlige, hvis det udvikler sig til en hjernebetændelse. Det har ført til avisoverskrifter om en lukket naturlegeplads i Nordsjælland, forhøjet smitterisiko flere steder i landet, og bekymrede miner hos forskere:

»I mange år var Bornholm det eneste sted i Danmark, hvor vi kendte til TBE, men nu har det som ventet spredt sig. Det har vi advaret om, for den geografiske udvikling i Sverige har i 20 år haft retning mod Danmark. Det er noget, der er på vej, og det er noget, vi i stigende grad skal forholde os til«, fortæller René Bødker, der som seniorforsker i epidemiologi ved Københavns Universitet følger udviklingen tæt.

Han understreger, at der stadig langt fra er tale om svenske tilstande, hvor der hvert år er flere hundrede tilfælde, og hvor der år efter år meldes om rekordhøje smittetal.

I Danmark er der stadig primært påvist TBE i afgrænsede områder – udover Bornholm er der tale om Tisvilde Hegn og i Hareskoven i Nordsjælland samt området omkring Fussing Sø i Randers. I stedet for at undgå de områder, som byder på noget af Danmarks smukkeste natur, eller helt at droppe skovturen, opfordrer René Bødker til, at man tager nogle forholdsregler:

»Der er så mange sundhedsgevinster forbundet med at opholde sig i naturen, at det ville være en skam, hvis folk lader sig skræmme væk på grund af frygten for skovflåter«.

Herunder får du ekspertens råd til, hvordan du beskytter dig mod flåter.

Når René Bødker taler med folk, der er bekymrede for at blive smittet med TBE-virus eller borrelia, indleder han altid med det samme spørgsmål: Nemlig hvor mange flåter, de plejer at få på sig. For mange er svaret ingen, for andre er svaret 4-5 for hver skovtur. Uden flåter er der ingen flåtoverførte sygdomme, så hvis man falder i den første kategori, bekymrer man sig unødigt:

»Hvis ikke folk får flåter på sig, så behøver de ikke at bekymre sig om hverken TBE eller borrelia-infektion«, slår René Bødker fast.

Det handler ikke kun om, hvorvidt man tilbringer sine weekender eller ferier på en fortovscafé i en storby eller under trækronerne i en skov. Hvordan man bevæger sig i naturområder kan være næsten lige så afgørende:

»Du kan have to mennesker i den samme skov, der har en markant forskellig risiko for at få en flåt på sig. Der er mange, der tager deres pæne sko på, spadserer en tur på de afmærkede skovstier og spiser frokost på en bænk. Der er risikoen forsvindende lille. Men hvis man godt kan lide at sidde i græsset og spise picnic, at bevæge sig gennem tæt buskads eksempelvis for at fiske, jage, kigge på fugle eller samle bær eller svampe, eller hvis man holder af at vandre eller cykle uden for stierne, så er risikoen for at få flåter på sig markant højere«, fortæller René Bødker.

Det betyder ikke nødvendigvis, at man skal ændre sin adfærd, men at man bør være ekstra grundig, når man tjekker sig selv og sine nærmeste for flåter efter en tur i skoven.

I årtier har folk på Bornholm været tvunget til at forholde sig til flåtbid, og de sidste par år er frygten også rykket ind i det nordsjællandske. Men man kan ikke ånde lettet op, bare fordi man bor langt fra risikoområderne. Det tager nemlig ikke mere end én uforsigtig skovtur at blive smittet:

»Hvis man eksempelvis bor på Nørrebro, men tager ud at fiske en eftermiddag med sine venner i Nordsjælland, eller har hjemme i Sønderborg, men lejer et sommerhus i Tisvilde, så skal man stadig tænke sig om. Det er lige meget, hvor man bor. Det handler om hvilke skovområder, man færdes i, eksempelvis i sommerferien, i weekenden eller når man besøger venner og familie,« siger René Bødker.

En del af de danskere, der får konstateret TBE, er blevet smittet på ture til Sverige, Finland eller Baltikum-landene. I stigende grad er det dog herhjemme, at folk bliver smittet, og fremover vil vi sandsynligvis opleve, at virussen breder sig, ligesom den har gjort i Sverige.

»I Sverige startede det omkring Stockholm og i skærgården, men nu er det meget geografisk udbredt. Vi er i en situation, hvor det er begyndt at sprede sig, så man kan lige så godt begynde at tænke over, hvordan man bevæger og klæder sig,« siger René Bødker.

Det er ikke godt nyt for nogen at få at vide, at man er blevet smittet med enten borrelia eller TBE-virus - men for visse befolkningsgrupper er det værre end for andre. Sygdomsforløbet kan nemlig se markant anderledes ud hos forskellige personer:

»Der er en forhøjet risikofaktor - ikke for at blive smittet, men for at blive alvorligt syg - hvis man er over 60 år, eller hvis man har et nedsat immunforsvar. Hvis man eksempelvis har været igennem et kemoforløb i forbindelse med en kræftdiagnose, eller hvis man får immundæmpende medicin efter en organtransplantation, har man en helt anden risiko for at blive alvorligt syg. Men det gælder også folk, der har leddegigt eller psoriasis,« siger René Bødker.

Han opfordrer især mænd over 60 til at forberede sig godt, inden de begiver sig ud i naturen, især hvis de holder af at gå på jagt, fiske, kigge på fugle, mountainbike, eller på anden måde bruger timevis i det grønne:

»Tallene viser, at mænd i min alder har en højere risiko for at blive smittet, og en højere risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Formodentligt fordi vi tilbringer mere tid i skoven end de fleste andre, og fordi vores immunsystem ikke længere er som da vi var 20 år,« siger René Bødker.

De sidste par år har flere og flere danskere valgt at betale for at lade sig vaccinere mod TBE. Hvis man er en af dem, der tilbringer timevis i skove med TBE risiko, ofte får flåter på sig, og måske ikke er helt omhyggelig med at få proppet buksebenene ned i gummistøvlerne, så er det ifølge René Bødker en god idé at overveje, om vaccination kunne være en del af en løsning.

Han understreger dog, at vaccination ikke er en mirakelkur.

»Man skal huske, at der er flere mennesker, der bliver alvorligt syge af borrelia end TBE-virus, ikke fordi det nødvendigvis er en alvorligere sygdom, men fordi der er så mange flere mennesker, der bliver smittet med den,« siger René Bødker.

Selvom man er blevet vaccineret bør man derfor blive ved med at gøre alt, hvad man kan, for at undgå flåtbid, og at tjekke sig selv og sine nærmeste for flåter, når man har været i skoven. Men man skal ikke lade sig skræmme af de sjældne tilfælde, hvor folk bliver alvorligt syge:

»Det ville være synd, hvis folk bliver inde i deres lejligheder i storbyerne af frygt for at få et flåtbid ude i naturen. Men det er en god idé at undgå flåtbid, så godt som man kan. Man kan sagtens gå en tur i skoven uden at blive smittet af en flåt, også i områder som Tisvilde Hegn og på Bornholm. Man skal bare tænke sig om.«